13 gange varm som Solen: Nu bliver verdens største fusionsreaktor samlet

Formålet med Iter-reaktoren er at vise, at man kan skabe CO2-fri energi ved at efterligne Solen.

En del af Iters kryostat - et apparat, som skal kontrollere temperaturen - sænkes på plads i den donut-formede reaktor. (Foto: EJF Riche © Iter Organization)

Vi - altså menneskeheden - har én kæmpe udfordring, som overskygger stort set alle andre udfordringer: Hvor skal vi få energi fra i fremtiden?

I lang tid har vi sat vores lid til kul, olie og gas.

Men vores forbrug af de tre brændsler har udledt så meget CO2 til atmosfæren, at vi nu er nødt til at finde alternative energikilder. Ellers bliver konsekvenserne af den globale opvarmning uoverskuelige.

Heldigvis har vi allerede energi fra for eksempel vind, sol og vand.

Men der er også en joker i bunken: Fusionsenergi. Og i Frankrig er man nu gået i gang med samle det, der skal blive verdens største fusionsreaktor.

Iter hedder reaktoren, og formålet med den er at vise, at man kan skabe strøm til verden ved hjælp af fusion - en proces, der i grov træk efterligner det, som foregår inde i Solen.

- Vi bygger en sol på Jorden. Men hvor Solens centrum er 15 millioner grader varm, bliver temperaturen i Iter op til 200 millioner grader.

Det siger Søren Bang Korsholm, der seniorforsker ved DTU Fysik og projektleder på det danske bidrag til Iter.

Tager fem år at samle enorm reaktor

Det kommer til at tage cirka fem år at samle den kæmpestore Iter-reaktor, der består af millioner af dele, som tilsammen kommer til at veje 23.000 tons.

Når reaktoren i 2025 tages i brug, går der endnu 10 år, før den er oppe i fulde omdrejninger.

Det skyldes især to ting.

For det første skal reaktorens mange dele samles med millimeterpræcision.

Det gælder blandt andet de 0,5 meter tykke og fire tons tunge stålblokke med vandrør i, som skal fungere som beskyttelse mellem reaktorens brændstof og vægge.

For det andet vil forskerne gerne lære så meget som muligt, mens de går sikkert frem.

Derfor starter de med nogle mindre forsøg, før de skruer reaktoren op for fuld styrke.

- Man starter med at lave forsøg med almindelige brint-atomer. Derefter går man over til deuterium, som er tungere brint, og til sidst en blanding af deuterium og tritium, som er super tung brint, fortæller Søren Bang Korsholm.

- Når reaktoren er oppe på fuld kraft, kan den generere omkring 500 megawatt, fortæller Søren Bang Korsholm.

De 500 megawatt kommer fra reaktorens bare 1-2 gram brændstof.

Til sammenligning har Danmarks største vindmøllepark, Horns Rev 3, en kapacitet på 407 megawatt.

Kraftværk måske klar i 2050'erne

Iter er en forsøgsreaktor.

Den skal udelukkende bruges til forskning og til at demonstrere, om fusionsenergi har et potentiale til at skabe strøm til folket.

Det mener Søren Bang Korsholm, at det har.

- Jeg tror, at vi får fusionskraftværker i kommerciel drift. Det er hele motivationen bag min forskning, siger han og fortsætter:

- Jeg tror, at vi i 2050’erne har en prototype på et kraftværk i Europa. Der er selvfølgelig tid til, men potentialet er til gengæld ubegrænsede energiressourcer uden CO2-udledning.

I modsætning til atomkraftværker giver fusionskraftværker ikke problemer med deponering af radioaktivt affald.

- Der er kun stålet i selve reaktoren, der er radioaktivt, og den radioaktivitet er væk i løbet af 100 år, siger Søren Bang Korsholm.

For dyrt og besværligt?

Det er ingen hemmelighed, at fusionsenergi også har en del modstandere.

Det er for dyrt, besværligt og går alt for langsomt at få det udviklet, lyder kritikken blandt andet.

Desuden bruger man lige nu langt mere energi på selv fusionsprocessen, end man får ud i den anden ende.

- Jo større, et anlæg bliver, desto bedre bliver energibalancen, så det er klart, at vi skal op i stor skala, før det kan betale sig, siger Søren Bang Korsholm.

Og det har en pris.

Det er altid umuligt at spå om den endelige pris på store byggeprojekter, men Iters prisskilt lyder lige nu på 20 milliarder euro - svarende til cirka 149 milliarder kroner.

- Det har krævet, at flere lande går sammen med både viden og penge. Men det har vi også set en stærk, historisk tradition for, siger Søren Bang Korsholm.

Arbejdet med at prøve at bygge et fusionskraftværk gik for alvor i gang efter 2. verdenskrig, som den kolde krig tog over.

Men på trods af kold krig blev tusindvis af forskere og regeringsledere på en FN-arrangeret konference i 1958 enige om at arbejde sammen om fusionsenergi.

- Da Sovjet i 60’erne havde bygget den Tokamak-teknologi, som Iter også er baseret på, var det britiske forskere, der bekræftede konceptet, siger Søren Bang Korsholm.

Iter-projektet er da også et samarbejde mellem EU, Indien, Kina, USA og Rusland, Japan og Sydkorea.

DTU, der står for det danske bidrag, har Søren Bang Korsholm og hans kolleger udviklet et i målesystem, der skal måle på de heliumkerner, som dannes i fusionsprocesserne.

En viden, der er central for Iters succes.

Facebook
Twitter