15 år med fjæsbogen: Derfor sidder Zuckerberg stadig på tronen

Brugervenlighed og lykke-skud. Eksperter giver deres bud på, hvorfor Facebook er blevet det mest benyttede sociale medie.

For 15 år siden oprettede en ung mand ved navn Mark Zuckerberg en digital udgave af den blå bog for studerende.

I løbet af det første år havde mediet allerede lokket en million brugere til. Og siden er det kun gået én vej.

I dag har Facebook cirka 2,3 milliarder aktive brugere om måneden. Det er det mest benyttede sociale medie i verden.

Og det er på trods af, at mediet har været i modvind i de seneste år – blandt andet på grund af skandaler med læk af store mængder privatdata.

- Deres succes har i den grad været drevet af befolkningen i verden, siger Niels Ole Finnemann, der er professor emeritus ved Københavns Universitet. Han har beskæftiget sig med internetforskning i mange år.

- De startede jo som blå bog for studenterkammerater. Men efterspørgslen var kolossal. Og det havde de nok ikke selv forestillet sig, fortsætter han.

Men hvordan har Facebook formået at blive siddende på tronen over sociale medier? Det får du en række bud på her.

Mere simpel end konkurrenterne

For cirka 10 år siden kæmpede netværkerne Myspace og Facebook om at skaffe brugere. Myspace tabte kampen, og en af årsagerne var forskellen i brugervenlighed, mener eksperterne.

- Myspace kræver, at du selv er med til at designe siden. Du får større kreative muligheder. Men det stiller også større krav til brugeren. Der er Facebook mere bekvem og enkel. Og den forenkling, tror jeg, er meget vigtigt og en af grundene til succesen, forklarer Niels Ole Finnemann.

Også digital direktør i virksomheden Operate og ekspert i digitale platforme og sociale medier, Randi Hovmann, mener, at Facebook i sin tid formåede at sænke barren for de sociale platforme:

- Der var ikke mange almindelige mennesker, der kunne være med på Myspace. Facebook gør det helt rigtigt, når det kommer til brugervenlighed, og derfor er flere hoppet med på idéen, siger hun.

Siden er mange flere sociale medier komme til – nogle mere succesfulde end andre.

Google Plus var for eksempel et af de sociale medier, der var tænkt som en udfordrer til Facebook. Men det lykkedes aldrig at komme op på samme niveau af brugere, og nu har Google valgt at lukke netværket.

Sådan så Facebooks forside ud den 12. februar 2004 - otte dage efter siden blev lanceret. Dengang kunne du hverken like, prikke eller lave statusopdateringer. Men profilbillede, søgefunktioner og venneanmodninger var til gengæld allerede en integreret del af netværket. (© Archive.org)

Belønner dig med lykke-skud

For nogle kan det krible i fingrene, når de ikke har været på Facebook et stykke tid.

Det kan hænge sammen med, at mediet belønner dig med små lykke-skud. For eksempel når du får et ’like’ for et billede, du har lagt op.

- Det, at du kan få likes, giver et instant feedback og en lykkefornemmelse, som gør, at du får lyst til at blive ved, siger Randi Hovmann og fortsætter:

- Facebook har været meget hurtige til at forstå, at det med likes er et godt element at bygge videre på. Og nu har de så forfinet konceptet.

Ifølge Nathalie Camilla Larsen, der er social medie-strateg i virksomheden LEAD Agency, er Facebook generelt dygtige til at udnytte vores sociale behov.

- Facebook har fra starten været et socialt medie med stort S. Hele konceptet er jo bundet op på vennejagten. Altså kan vi finde en gammel skolekammerat eller en gammel flamme og følge med i deres liv?, siger hun.

- Det trigger stalker-genet i os. Og derfor tror jeg, at Facebook faldt på et tørt sted. De tilbød os noget, vi ikke kunne få andre steder. De digitaliserede den blå bog, hvor man kunne snage i andres liv. Og så har de løbende været gode til at følge den efterspørgsel på funktioner, brugerne har haft, fortsætter Nathalie Camilla Larsen.

Bruger dine data til at blive bedre

Med EUs persondataforordning (GDPR) er der nu strengere krav til, hvordan Facebook og andre medier behandler private data. Du kan for eksempel kræve, at Facebook sletter bestemte oplysninger.

Men ikke desto mindre har Facebook haft 15 år til at indsamle og analysere data. Og dem har de blandt andet brugt til at forbedre deres platform.

- De har jo haft adgang til at se, hvad det er, vi foretager os. Og derfor har de kunnet tage temperaturen på os for at finde ud af, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, siger Niels Ole Finnemann.

Han bakkes op af Randi Hovmann:

- Jeg tror, de både indsamler kvantitative og kvalitative data til at forsøge og forstå, hvorfor brugerne gør, som de gør.

- På den måde har de været rigtig gode til at finde ud af, hvad målgruppen vil have i morgen, hvad end det handler om chatfunktioner eller fotoalbums, fortsætter Randi Hovmann.

Manden bag facebook, Mark Zuckerberg, måtte sidste år forsvare Facebook op til flere gange. Mediet er nemlig blevet stærkt kritiseret for deres måde at bruge folks privat-data på. Her er den amerikanske kongres i gang med et større forhør af Zuckerberg. (Foto: Aaron P. Bernstein © Scanpix)

Svært at forlade Facebook

Hvor længe Zuckerberg får lov til at blive på tronen med sin blå bog er svær at spå om. Men der er flere grunde til, at det bliver svært at vippe ham af pinden.

- De har jo en enorm magt, fordi brugerbasen er så stor, som den er. De har brugerne i deres hule hånd. Så selvom vi i teorien er trætte af Facebook og hellere vil give vores opmærksomhed til et alternativ, hvor vi ved, hvad de gør med vores data, så vinder bekvemmeligheden og dagligdagen. Det er simpelthen uoverskueligt at skifte Facebook ud, siger Nathalie Camilla Larsen.

- Det er jo enormt praktisk, at alle vennerne og alle begivenhederne er lige ved hånden. Så der skal virkelig meget til at rive os ud af de vaner, fortsætter hun.

Derudover har det også en stor betydning, at erhvervslivet er kommet på Facebook, forklarer Randi Hovmann:

- I dag er virksomheder massivt til stede. Og det tror, jeg også gør, at det bliver svært at vippe Facebook af tronen. For virksomhederne er villige til at betale annoncekroner for at få lov til at være der, siger hun.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk