26-årige Emilie tilpasser virtual reality til afrikanske stammefolk

Emilie vil gøre teknologien mere tilgængelig for andre kulturers bevægelser og interaktion.

(Foto: Emilie Maria Nybo Arendttorp)

Kan du huske dengang, du fik din første smartphone i hånden?

Du skulle ikke længere trykke to gange på tretallet for at få bogstavet ’e’ frem i en sms. Og når en person ringede, skulle du nu swipe med din finger til højre for at tage imod et opkald i stedet for at trykke på knappen med billedet af et grønt telefonrør.

Men kan du huske, om du havde problemer med at bruge telefonens nye funktioner, efter de klassiske knapper var forsvundet? Nok ikke.

I et land som Danmark er vi opdraget med teknologi. Det betyder, at vi hurtigt adopterer de teknologiske præmisser for at bruge et nyt produkt.

- Men det meste af teknologien bliver også baseret på os, der har teknologien. Det betyder, at vi i den vestlige verden allerede er præget af, hvordan vi bruger teknologien.

Det fortæller 26-årige Emilie Maria Nybo Arendttorp, der har en kandidat i medialogi på Aalborg Universitet med speciale i interaktion.

Emilie Maria Nybo Arendttorp har et seks måneder været i Namibia for at observere, hvordan San-folket reagerer, når de bruger virtual reality. (Foto: Emilie Maria Nybo Arendttorp © (c) privatfoto)

Kulturer kan blive hægtet af ny teknologi

Hun har gjort det til sin mission at se på, hvordan personer interagerer og gestikulerer i andre kulturer, så de kan blive mere inkluderet i teknologien.

- Virtual reality er en af de nyeste teknologier. Der tænker jeg, at det er vigtigt at få fat i forskellige kulturers interaktioner, i stedet for at folk fra andre kulturer er tvunget til at lære, hvordan vi gør det.

Hun frygter, at andre end højteknologiske kulturer som Vesten og Asien i fremtiden vil blive hægtet af, fordi teknologien ikke er udviklet til at være naturlig at bruge med deres bevægelser.

- Er det teknologien, der skal styre, hvordan vi bruger det? Eller er det egentlig os mennesker, der burde have en indflydelse på, hvordan teknologien bliver designet, spørger Emilie Maria Nybo Arendttorp.

Derfor har hun i et halvt år opholdt sig i en lille landsby, der gemmer sig i ørkenens bushområde i udkanten af Namibia. Donkerbos hedder den.

I Donkerbos bor omkring 200 personer fra den traditionelle San-kultur. Landsbyen ligger uden for dækning af mobil- eller fastnetværket, og indbyggerne har heller ikke elektricitet.

For at komme til samlingen af metalskure skal man efter to timer på grusvejen fra den nærmeste landevej køre yderligere 30 kilometer i et sandspor.

Med andre ord. Donkerbos emmer ikke af den teknologiske udvikling, vi ser globalt.

Donkerbos er en lille landsby i Namibia. (Foto: Mapcreator)

Vi interagerer forskelligt

Derfor var indbyggerne i Donkerbos perfekte til Emilies VR-studie.

- I Danmark kan jeg vise dig en interaktion, som jeg har bestemt, og så vil de fleste personer bare acceptere den. I Donkerbos bliver der stillet spørgsmålstegn ved, om interaktionen falder naturligt ind i deres bevægelser.

Og vi bevæger os og interagerer forskelligt afhængig af kulturer, forklarer Emilie Maria Nybo Arendttorp.

For mens en armbevægelse som ’kom tættere på’, hvor din håndflade vender mod dit eget ansigt, og du vinker en person tættere på dig, er den samme i Danmark som i Donkerbos, er andre interaktioner helt anderledes.

- For eksempel når de viste med hænderne, hvordan man skulle spise. Der vil vi højst sandsynligt prøve at lave en kniv og gaffel, mens mændene i Donkerbos vendte tommelfingrene opad og roterede dem frem og tilbage mod ens mund, fortæller hun.

Derfor er det vigtigt, at naturlige bevægelser har en rolle, når vi bliver præsenteret for en ny teknologi som for eksempel virtual reality, mener Emilie Maria Nybo Arendttorp.

- Hvis vi fortsætter med at udvikle os i den stil, vi gør nu, hvor brugeren skal lære teknologien baseret på andre kulturer, kan man pludselig ikke længere give teknologien til en ny bruger, fordi der er en hel træningsproces bag.

Indbyggerne i Donkerbos fik derfor indflydelse på, hvilke bevægelser de mente, der var oplagte at integrere i VR-oplevelserne.

Og der gik ikke længe, før San-folket opdagede, at for eksempel de interaktive knapper i VR-verdenen ikke fungerede for dem.

- Det ville være lettere at kunne tage et VR-headset på og så bare bruge nogle bevægelser, der falder en helt naturligt. Det er ikke altid, at bevægelserne falder naturligt, når man bruger VR, fortæller Emilie Maria Nybo Arendttorp.

Brugerne testede VR-brillerne og gav i grupper feedback på, hvordan de gerne ville have, at brillerne reagerede på bevægelserne. (Foto: Emilie Maria Nybo Arendttorp © (c) privatfoto)

Skal bruge VR til at fortælle kulturarv

For San-folket i Donkerbos er det vigtigt at kunne bruge VR-teknologien.

Stammefolket består af cirka 25.000-35.000 personer fordelt i hele Namibia, men de er blevet glemt og udstødt af resten af landets 2,5 millioner indbyggere.

- San-folket vil gerne mere på banen. Men de er i tvivl om, hvilken side af sig selv, som de gerne vil præsentere. På den ene side har de en meget traditionel kultur, hvor de tidligere har boet i stråhytter og gået med lændeklæder, men lige nu går de mere rundt i vestligt tøj, som bliver doneret til dem, fortæller Emilie Maria Nybo Arendttorp.

Gennem VR-teknologi har Emilie Maria Nybo Arendttorp designet et virtuelt campsite til San-folket i Donkerbos.

Ud fra den virtuelle verden kunne folket visualisere ideer, som de har for deres campsite.

Med hjælp fra deres bevægelser kunne de i spillet tilføje telte, bål, toiletter, traditionelle stråhytter og en gazebo til at skabe skygge.

- De kan også bruge VR-teknologien til at fortælle deres egen historie, og de vil gerne bruge det til at komme på kortet igen, så de ikke bliver helt glemt, siger hun.

Ved hjælp af brillerne kan brugerne se en virtuel udgave af deres landsby. (Foto: Emilie Maria Nybo Arendttorp © (c) privatfoto)

Flere studier vil skabe mere diversitet

Emilie Maria Nybo Arendttorp håber, at flere studier i interaktioner med andre kulturer vil skabe mere diversitet i fremtidens teknologi.

- Når man står og for eksempel skal til at designe virtual reality, skal man gøre op med sig selv, om systemet skal være effektivt eller naturligt. Udviklerne skal hele tiden prøve at ramme en balance, men jeg synes, at man skal tage sin brugergruppe med ind i sine overvejelser.

Emilie er heller ikke færdig med at besøge Donkerbos. I samarbejde med Aalborg Universitet skal hun tilbage til Namibia og lave flere observationsstudier med San-folket.

Dernæst er drømmen at komme til Malaysia og lave et lignende forsøg med et stammefolk i regnskoven.

- Derefter vil jeg gerne tage det hele tilbage til Danmark eller Tyskland, hvor jeg vil undersøge, om interaktionerne ville være brugbare og forståelige her, siger Emilie Maria Nybo Arendttorp.

I Emilies ideelle teknologi-verden ville det være sådan, at når man i fremtiden tog et par VR-briller på og for eksempel valgte sprog, fulgte områdets gestik også med, så ens egne naturlige bevægelser tilpassede sig spildesignet.

- Det kunne være en fed udvikling for VR, når teknologien alligevel bliver bedre og bedre. Hvis man kunne bruge nogle af sine naturlige interaktioner, mener jeg, det vil gøre hele oplevelsen med virtual reality meget bedre, fortæller hun.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk