Når vi i 60’erne og 70’erne fik renset tøj, blev der brugt en række skadelige kemikalier.

At rensemidlerne var skadelige, vidste man ikke dengang - og i dag er brugen af disse kemikalier faldet markant.

Skaden var dog sket.

Og derfor kæmper de danske regioner i dag med, at kemikalierne fra dengang siver ned gennem den forurenede jord og ned i vores grundvand.

Heldigvis har 31-årige Bente Højlund Hyldegaard opfundet en løsning til at rense vores allesammens grundvand med, så vi ikke bliver syge af at drikke det.

En opfindelse der har ført hende i finalen i årets Ph.d. Cup, der afgøres på fredag.

- De metoder, man ofte bruger i dag til at rense grundvandet for de her kemikalier, har deres begrænsninger og et stort CO2-aftryk. Det vil jeg gerne ændre på. Desuden fylder de nuværende anlæg meget, mens mit kan graves ned under jorden, så man stadig kan bruge de forurenede grunde, siger hun om sin opfindelse.

Hør Bente Højlund Hyldegaard fortælle sidste års vinder af Ph.d. Cup, Eline Palm Meldgaard, om sin forskning i videoen. Artiklen fortsætter under videoen.

Farlige kræftfremkaldende stoffer i drikkevandet

Det er en helt specifik gruppe af kemikalier, som Bente Højlund Hyldegaards opfindelse er designet til at fjerne.

Gruppen kalder vi i daglig tale for klorerede opløsningsmidler. Det drejer sig helt konkret om stofferne PCE, TCE, DCE og VC.

Stofferne kan blandt andet være kræftfremkaldende - og det er derfor vigtigt, at vi ikke får dem ind med drikkevandet.

I dag bruger regionerne typisk en metode til at fjerne kemikalierne, som kræver at grundvandet pumpes op og sendes gennem et kulfilter.

Kemikalierne binder sig så til kulstofatomerne, og det rensede vand kan sendes ned i jorden igen.

Det er energikrævende at pumpe vandet op og ned af jorden, og kulfilteret, som binder de farlige kemikalier, ender med i sig selv at blive til giftigt affald.

Med Bente Højlund Hyldegaards metode kan vandet blive i undergrunden, og det renses uden at skabe kritiske affaldsprodukter.

Strøm får vandet til at rense sig selv

Ved at sætte elektroder ned i grundvandet og tænde for strømmen, kan man få vandet til at rense sig selv for de giftige kemikalier.

Det har Bente Højlund Hyldegaards forskning vist.

Hun har dog endnu ikke prøvet det uden for laboratoriet, men hun har forsøgt at simulere virkeligheden så godt som muligt inden døre.

Når grundvand, der er forurenet med de kræftfremkaldende stoffer, får tilført energi i form af strøm, bliver noget af vandet omdannet til brint og ilt.

Brinten fungerer blandt andet som kickstarter for en række bakterier dernede, der spiser de giftige kemikalier.

- Det er ret komplekst at forklare hele kemien, men strømmen sætter gang i fem forskellige mekanismer, der nedbryder kemikalierne. En af de mekanismer er bakterierne, der spiser giftige kemikalier, siger hun.

Forvandler kemikalier til almindeligt klor

Hvor ender resterne af kemikalierne egentlig henne, når de bliver nedbrudt af elektriciteten?

Fælles for de fire opløsningsmidler er, at de indeholder klor. kloret bliver adskilt fra ethenen (en farveløs gasart), som er den anden del af kemikaliet. Sammen er de skadelige, men hver for sig er de ufarlige så små doser, som vi finder i vandet.

- Der er klor i vandet i forvejen, men det er i meget små koncentrationer. Det er på ingen måde som i svømmehallen, hvor du kan lugte kloren i vandet, siger hun.

Der er altså ingen oprydning efter oprensningen, som det er ved de andre metoder - og så kan strømforsyningen kobles til bæredygtige energikilder som vind- eller solenergi.

I videoen herunder kan du høre en kort forklaring af Bente Højlund Hyldegaards forskning.

Vil teste det på virkelig forurening snart

Teknologien er som sagt kun afprøvet i laboratoriet, men lige nu søger Bente Højlund Hyldegaard efter penge, så hun kan lave endnu et forsøg på en rigtig forurenet grund.

- Vi skal have testet det uden for laboratoriet for blandt andet at sikre os, at der ikke bliver dannet nogle uhensigtsmæssige stoffer, som vi ikke har set i laboratoriet. Når det er testet af, kan det rulles ud i fuld skala, siger hun.

Hun håber, at regionerne og de ingeniørfirmaer, der typisk løser den slags opgaver, vil tage godt imod hendes teknologi, så den bliver en fast del af værktøjskassen i fremtiden.

- Det har været spændende at arbejde med, for teknologien kan gøre en forskel for os alle sammen, siger hun.

Video-credits: Michelle & Uri Kranot (Animations directors), TinDrum Animation & Production, Thomas Richard Christensen - Audio Gangsters (lyd), Sia Søndergaard - The Animation Workshop/VIA UC (producer)