Han er der stadig. På den hvide væg hænger han og spejder ud over bænkerækkerne i auditorium A på det institut, han selv grundlagde i 1921: Niels Bohr Institutet.

Der er løbet masser af atomer i åen siden dengang, men den verdensberømte fysiker forbliver en af historiens store videnskabsfolk.

I år er det 105 år siden, at Bohr fremførte sin atommodel, som var startskuddet til den nobelpris i fysik, han modtog i 1922.

Bohrs opdagelse revolutionerede vores forståelse af de byggesten, som alt er gjort af: Atomerne. Og selvom det for de fleste dødelige er mildest talt vanskeligt at forstå fysikerens teorier, hylder vi ham stadig.

Martin Sundstrøm er en af folkene bag DRK-serien “Store Danske Videnskabsfolk”, som nu bliver genudsendt på DR1. Første afsnit handler om Niels Bohr, og Martin Sundstrøm fremhæver fem ting om fysikeren, som er særligt interessante:

1. Yngste modtager af nobelpris i fysik

Niels Bohr fik som en af de yngste nogensinde nobelprisen i fysik 1922 for sine undersøgelser af atomets struktur og forståelse af, hvordan stråling som lys udsendes fra dem. Fysikeren Albert Einstein kaldte Bohrs teori for ’et mirakel’.

2. Den oprindelige betydning af et kvantespring

Niels Bohr opfandt begrebet "kvantespring", der beskriver det spring en elektron foretager mellem to tilstande i hans atommodel. Ordet bruges i dag om et epokegørende spring, men beskriver altså et meget lille spring oprindeligt.

3. Flere sider af samme sag

Niels Bohr opfandt komplementaritetsprincippet, der inden for atomernes lille verden siger, at et fænomen, der beskrives af flere elementer som for eksempel hastighed og position, gensidigt udelukker hinandens præcise angivelse. Siden er begrebet populariseret til at beskrive flere sider af samme sag, hvor alle siders beskrivelse er nødvendig for en komplet forståelse.

4. Grundlaget for atombomben

1 1939 udviklede Niels Bohr sammen med kollegaen John Wheeler en dråbebeskrivelse af atomet og en teoretisk opdagelse af, hvordan Uran kunne udnyttes til at skabe en kædereaktion, som er grundlaget for atomspaltning og atombomben.

5. Fortaler for fred

I 1943 flygtede Niels Bohr fra det besatte Danmark. Han tog først til Sverige og derefter via England til USA, hvor han sluttede sig til de allieredes Manhattan-projekt for at bygge atombomben inden Hitler. Fra krigens slutning og til sin død arbejdede Niels Bohr for internationalt samarbejde og fredelig brug af atomkraften, som han var med til at opdage.

Denne artikel er en opdateret version af en artikel, der udkom i 2015.