5 teknologier vi slet ikke havde set komme

Internettet, genteknologi og sociale medier strøg ind fra højre og har vendt op og ned på vores liv. Her er 5 teknologier, som de færreste havde forudset.

(© Colourbox/ DR)

Science Fiction-forfattere har siden genrens fødsel i slutningen af 1800-tallet forsøgt at gætte på, hvordan nye teknologier i fremtiden ændrer den måde, vi lever på.

George Orwell forudsagde overvågningssamfundet, Arthur C. Clarke spåede, at satellitter ville gøre global kommunikation let og tilgængelig, og Jules Verne ramte plet, da han skrev om, hvordan mennesket ville lande på månen.

Men der findes også en række teknologier, der har fået en kæmpe betydning for, hvordan vi lever i dag, som ingen - hverken forfattere eller fremtidsforskere - har forudset.

Her er 5 af de vigtigste.

Internettet

Et verdensomspændende trådløst kommunikationsnetværk, der giver os mulighed for at søge viden, købe sko, snakke med vennerne eller se film på et splitsekund.

Ingen - ikke engang opfinderne af internettet - havde forudset, hvad teknologien ville ende med at blive brugt til - og i dag er mere end fire milliarder mennesker online.

Internettet blev opfundet af det amerikanske militær, der ønskede en måde at kommunikere med deres udsendte styrker i hele verden. Kunne de hjemme fra Washington koordinere jeeps i junglen i Afrika og fly over Vietnam, troede amerikanerne, at de lettere kunne vinde over russerne.

At de ikke kunne forudsige, at internettet ville blive uundværligt for os moderne mennesker skyldes, ifølge teknologihistoriker ved DTU Laila Zwisler, at en række andre opfindelser først skulle gøde jorden.

- For at have adgang til internettet skal man jo have en computer, og på det her tidspunkt fyldte computere flere etager på universiteter rundt omkring. Det var nok de færreste, der kunne forudse, at mange helt almindelige mennesker ville have sådan en stående derhjemme, siger hun.

Crispr

En billig og effektiv metode til at ændre gener i planter, dyr og hos mennesker. På trods af at teknologien først blev opfundet i 2012, har forskerne allerede kureret genetiske sygdomme i dyr, steriliseret myg og bekæmpet virusser.

Teknologien har gjort det så nemt og billigt at redigere gener, at der er opstået en gør-det-selv-kultur på nettet. Du kan simpelthen købe et Crispr-sæt, så du kan gå i gang derhjemme i garagen.

Crispr havde vores bedsteforældre ikke forudsagt, fordi den kræver en stor viden om vores DNA, som man først har fået de seneste 20-25 år, forklarer Laila Zwisler.

- Der skal jo være en stor viden til stede, før man overhovedet kan forestille sig, at det her er muligt. Man skal være klar over, hvordan menneskekroppens mindste bestanddele hænger sammen, siger hun.

Hun understreger dog, at også før i tiden drømte om at påvirke vores børns egenskaber.

- Man har altid gerne villet kontrollere, om du eksempelvis får en dreng eller en pige eller om bestemte sociale grupper fik børn. Man har frygtet at en uønsket karakter kunne nedarves. Så drømmen er ikke ny, men det er denne specifikke teknologi, siger hun.

3D-printere

I Star Trek har rumskibets besætning en maskine, der kan “bygge” alting ud af den blå luft. En replikator hedder den, og selvom den ifølge serien laver mad, tøj og våben ud af subatomiske partikler, så minder idéen lidt om nutidens 3D-printere.

3D-printere er ikke helt så sofistikerede, og de har endnu ikke lukket kinesiske fabrikker og flyttet produktionen hjem i vores stuer, men det er måske den vej, det går.

Og selvom vi ikke forudså 3D-printeren, så har vi altid haft en fantasi om at kunne “lave” alt med en simpel maskine, forklarer Laila Zwisler.

- I 1950’erne drømte vi om maskiner, der kunne klare alt det huslige arbejde. Før i tiden lavede mange jo nærmest alt derhjemme. Min mormor kunne lave tøj, konservere og slagte. Min bedstefar kunne bygge et hus. Vi er måske ved at være den mest uduelige generation - i hvert fald os i det nordlige Europa. Vi kan ikke skabe de ting, vi skal bruge i hverdagen, men det kan 3D-printeren måske lave om på, siger hun.

Sociale medier

Engang brugte vi aftenerne sammen foran tv’et, men siden sociale medier bragede igennem i 00’erne, har vi brugt mere og mere tid på nettet. Så meget tid, at vi, ifølge tal fra analysefirmaet Zenith, på globalt plan i 2019 kommer til at bruge flere timer på nettet end foran tv’et.

Det første sociale netværk kom allerede i 1997. ‘Six Degrees’ hed det, og det nåede at samle mere end 3 millioner brugere. Siden kom ‘Myspace’ til - og i dag er Facebook alle steder med over 2 milliarder brugere.

Og selvom det er kommet bag på os, hvordan sociale medier nærmest fra den ene dag til den anden har lavet om på vores tilværelse, så mener Laila Zwisler ikke, at teknologien kommer som en kæmpe overraskelse.

- Nogle historikere taler om det victorianske internet - altså telegrafen. Den muliggjorde, at man kunne skrive med hinanden over store afstande, for vi har altid haft et stort socialt behov. Og sociale medier er jo på en måde landsbysladder på internettet, så helt som en overraskelse kommer det ikke, siger hun.

Droner

Lige siden bilen og flyvemaskinen blev opfundet omkring år 1900, har vi drømt om en bil, vi kunne hoppe ind i og flyve mod solnedgangen. Men det er nok de færreste, der havde forestillet sig, at det er drone-teknologien, der muliggør det.

Når tegnefilmsfigurerne ‘The Jetsons’ suser rundt i deres flyvende biler oppe i skyerne, er der ingen propeller, men i stedet en støjsvag jetmotor. Nu har droner gjort flyvende biler til virkelighed, og her er det propeller, der holder dem oppe.

Ikke nok med det, så løser dronerne en række opgaver, som vi ikke har kunnet klare før. De overvåger skovbrande, bomber fjenden og afleverer pakker.

- Dronerne har på en måde overtaget brevduens rolle - i hvert fald når Amazon flyver pakker ud, og det har nok virket ret umuligt indtil nu, slutter Laila Zwisler.

Facebook
Twitter