5.700 år gammelt tyggegummi afslører: 'Dansk' stenalder-kvinde havde mørk hud og blå øjne

Ny DNA-metode gør det muligt at få flere detaljer om fortidsmennesker end nogensinde før.

Kunstnerisk gengivelse af, hvordan fortidskvinden 'Lola' kunne have set ud. (Foto: Tom Björklund)

For cirka 5.700 år siden gik en kvinde rundt på det, der i dag er Lolland, længe før der overhovedet var noget, som hed Danmark. Her gik hun og tyggede på et forhistorisk stykke tyggegummi. En såkaldt begklump lavet af birkebark.

Begklumpen blev fundet i en udgravning ved Syltholm øst for Rødbyhavn på Lolland her flere tusinde år senere.

Og fra den begklump er det for første gang nogensinde lykkedes forskere fra Københavns Universitet og Museum Lolland-Falster at udtrække et fuldendt genom (hele en persons arvemasse) fra andet end en knogle.

Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Ud fra DNA'et ved forskerne, at det var en kvinde, som tyggede på begklumpen. De ved også, at hun sandsynligvis havde mørkt hår, mørk hud og blå øjne.

Theis Zetner Trolle Jensen, postdoc ved Københavns Universitet, er medforfatter på undersøgelsen og var selv med til udgravningen.

Det var ham, der fik ideen til at trække DNA ud af begklumpen, efter en kollega havde fundet den.

- Og det virkede jo helt utroligt godt. Det er som at tage tusinder af år tilbage i tiden og tage et mundskrab på en person, siger han.

Søren Anker Sørensen er specialkonsulent på Museum Lolland-Falster. Ifølge ham betyder begklumpen, at forskerne kan komme helt tæt på stenaldermennesket. Meget tættere end de tidligere har været.

- Vi ønsker altid at komme tættere på stenaldermennesket end bare de materielle ting, som de efterlader sig, siger han.

Og den nye mulighed vækker også begejstring hos andre forskere, der ikke haft noget med undersøgelsen at gøre

Blandt andet hos Mikkel Heide Schierup, der er professor i bioinformatik ved Aarhus Universitet.

- Det er ret vildt. Tænk, at man nu kan bestemme arvemassen fra et menneske bare ved at undersøge noget, som personen har tygget på for tusinder af år siden. Helt uden af have en knogle fra personen, siger han.

Kvinden tilhørte genetisk et jæger-samlersamfund

Beg fundet i en udgravning ved Syltholm på Lolland. (Foto: Theis Zetner Trolle Jensen)

Begklumpen gemte ikke kun på kvindens DNA. Forskerne fandt også rester af gråand og hasselnød, som sandsynligvis er fra et måltid.

De mange informationer giver forskerne et indblik i livet for 5.700 år siden, og hvem kvinden, som forskerne har døbt 'Lola', egentlig var.

Ifølge Theis Zetner Trolle Jensen er begklumpen dateret tilbage til starten af bondestenalderen, hvor mennesket begyndte at gå over til at dyrke jorden og holde tamdyr.

Men kvinden er genetisk beslægtet med jæger-samlere fra Europa og ikke beslægtet med de mennesker, som levede i det centrale Skandinavien på det tidspunkt.

Ifølge Søren Anker Sørensen viser begklumpen, at 'Lola' genetisk set er et af de første mennesker, der er kommet til Danmark.

- Det er spændende i den diskussion, der er oppe i årerne omkring indførelsen af agerbruget. Man diskuterer, om det skyldes indvandring af fremmedbønder, eller om de lokale folk har tilegnet sig det nye erhverv. Der viser klumpen, at der stadig er en del af befolkningen, som er af den etniske herkomst på det her tidspunkt, siger Søren Anker Sørensen.

Det er Theis Zetner Trolle Jensen enig i.

- Det her viser, at jæger-samlerefolket måske på en eller anden måde var en del af overgangen til agerbrug, siger han.

Kvinden havde måske kyssesyge

Der skal dog mere forskning til, før man kan sige noget endegyldigt om jæger-samlerfolket blev skubbet ud, eller der var en form for glidende overgang.

Det her er kun ét fund og indtil videre den eneste DNA-undersøgelse af sin slags i Danmark, forklarer Theis Zetner Trolle Jensen.

Udover at forskerne kunne analysere, hvordan kvinden så ud, og hvad hun havde spist, fandt de også spor af kvindens mundbakterier og et virus.

Man fandt tegn på, at kvinden havde Epstein-Barr Virus, som kan føre til mononukleose. I dag populært kaldet kyssesyge.

- De mundbakterier og det virus, vi fandt, var ekstremt godt bevaret. Det betyder, at vi i fremtiden kan undersøge, hvordan bakterier og virus har udviklet sig fra langt tilbage og op til i dag, siger Theis Zetner Trolle Jensen.

Beg kan blive en guldgrube af informationer

Den nye type DNA-undersøgelse af begklumper åbner op for helt muligheder, der kan få stor betydning for fremtidig forskning.

- Normalt plejer man at bruge knogler eller tænder for at få DNA ud. Men det her betyder, at vi får et helt andet medium at trække DNA ud af og dermed, at vi får helt nye muligheder for at analysere forhistoriske mennesker, siger Theis Zetner Trolle Jensen.

Det er Mikkel Heide Schierup fra Aarhus Universitet enig i.

- Det her åbner op for mange andre muligheder. Der må være mange museer, som har lignende fund liggende. Og det kan man nu begynde at undersøge. Det her er endnu et værdifuldt redskab til at undersøge DNA fra fortiden, siger han.

Beg blev ikke kun brugt til at tygge på af forhistoriske mennesker.

Det blev blandt andet også brugt til at klæbe pilespidser fast på for eksempel pileskæfter. Derfor findes beg overalt. Og efter udviklingen af den nye analysemetode kan beg vise sig at blive en guldgrube af informationer.

- Beg er ikke rigtig noget, man har ledt efter som sådan. Jeg håber og går ud fra, at det nu er noget, man for alvor vil få øjnene op for, selvom disse små stykker kan være ekstremt svære at erkende på arkæologiske udgravninger, siger Theis Zetner Trolle Jensen.

Begklumpen og 'Lola' bliver en del af fortællingerne i Museum Lolland Falsters nye stenalderudstilling, der åbner til sommer.