5G er på vej: Skader mobilstråler vores insekter, fugle og planter?

På nettet er frygten for 5G stor. Vi har spurgt forskerne, om vi skal frygte strålerne.

I de her dage bliver 5G-master sat op rundt omkring i landet, men er det nu også helt ufarligt? Vi har spurgt forskere, om mobilstrålerne kan skade vores natur. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

De her dage skyder 5G-master op rundt omkring i landet. TDC er nemlig ved at gøre klar til at køre de første tests af det nye mobilnet i sommeren 2020.

Men rundt omkring på internettet er der stor bekymring for, om de nye 5G-master kommer til at skade naturen i en sådan grad, at de vil dræbe insekter, planter og dyr.

Nogle mener eksempelvis, at bier mister evnen til at orientere sig, når de flyver for tæt på telemasterne - og dermed ikke kan bestøve planterne.

Men er det rigtigt, at elektromagnetisk stråling fra mobilmasterne er en trussel mod naturen?

Ikke hvis du spørger Adam Vanbergen, der er seniorforsker ved det franske nationale institut for landbrugsforskning og forsker i, hvordan vi mennesker påvirker insekterne i naturen.

- Vores nuværende viden om, hvordan elektromagnetisk stråling påvirker insekter, er ikke stærk nok til, at vi kan konkludere noget. Der mangler simpelthen forskning af høj kvalitet, siger han.

Telemaster på græske øer

Da Adam Vanbergen skulle danne sig et overblik over forskningen på området, fandt han omkring 150 forskningsartikler, der beskæftigede sig med strålernes påvirkning på naturen.

Et af de få forsøg, som efter hans mening er forskning af høj kvalitet, er blevet lavet i Grækenland.

Her har forskerne undersøgt, om insekterne omkring telemasterne bliver påvirket. Ved at måle stråling og indsamle insekter i en række forskellige afstande til ti forskellige telemaster, forsøgte de at fastslå, om strålingen havde en effekt på forskellige arter.

I alt samlede forskerne mere end 16.000 insekter ind, så det var et stort og dyrt studie. Men resultatet er mudret, og konklusionen kan ikke bruges til særlig meget, forklarer Adam Vanbergen.

- Nogle af insekterne så ud til at mistrives, jo tættere forskerne kom på masterne. Andre arter så derimod ud til at have det bedre, da der var flere af dem tættere på masterne. Og så var der nogle arter, der slet ikke blev påvirket, siger han.

Ikke nok med at nogle arter trivedes tæt på masterne, mens andre havde det svært, så var effekten forskellig fra mast til mast. På én ø var der en stor tilbagegang af en bestemt art ved masten, mens samme art på en anden ø stortrivedes. Altså er det svært at konkludere noget fra forsøget, som ellers er rigtig solidt lavet, fortæller Adam Vanbergen.

Bjerget Mount Nardi ligger her i 'Nightcap National Park' i det sydøstlige Australien - ikke så langt fra surfer-byen Byron Bay. Området er dækket af regnskov, men der er altså også blevet plads til et par mobilmaster i skoven. (© NSW Government / B. McLachlan)

Døde insekter i Australien

En lokal aktivist ved navn Mark Broomhall noterede i perioden fra år 2000 til 2015 jævnligt forekomsten af dyr og planter omkring en telemast på det australske bjerg Mt. Nardi. Og han kom i 2015 frem til, at 70-90 procent af arterne af både dyr og planter er blevet sjældne eller helt forsvundet fra området, siden den første telemast blev sat op i 2002.

Men ifølge Adam Vanbergen beviser australierens rapport ikke noget, da den overhovedet ikke lever op til videnskabelige standarder.

- Broomhall har koblet opsætningen af en mobilmast og nedgangen i antallet af dyr- og plantearter sammen på anekdotisk vis. Han overholder ingen af de gængse videnskabelige metoder for at tælle dyr og planter - og på den måde kan vi umuligt gentage hans forsøg for at se, om det holder, siger han.

Eksempelvis har Mark Broomhall ikke undersøgt dyre- og plantelivet på flere forskellige lokationer - og på flere forskellige tidspunkter. Hvilket man, ifølge Adam Vanbergen, altid gør, når man tæller dyr og planter for at undersøge miljøpåvirkninger.

Rapporten er heller ikke blevet peer-reviewed - hvilket vil sige, at andre forskere ikke har læst den igennem og blåstemplet den. Og hos “Office of Environment and Heritage” i New South Wales, som passer på naturen omkring Mt. Nardi, anerkender de heller ikke Broomhalls forskning. De skriver følgende i en mail til DR:

- Der er ingen videnskabelig evidens til at underbygge Hr. Broomhalls opfattelse. Vi har læst rapporten, og det er bare hans observationer. Det er ikke videnskabeligt på nogen måde.

Alligevel bliver der henvist til Broomhalls rapport i “5G Space Appeal”, hvor en række forskere fra hele verden har skrevet under for at stoppe udrulningen af 5G.

Vildfarne trækfugle

Men det er ikke kun insekterne, der bliver påvirket af mobilstrålingen, hvis du spørger 5G-skeptikerne i kommentarfelterne. Også fuglene bliver ramt.

Men det er der ikke videnskabelig evidens for at sige, forklarer Henrik Mouritsen, der er professor ved University of Oldenburg i Tyskland, hvor han blandt andet forsker i, hvordan fugles retningssans fungerer.

- Det er meget, meget usandsynligt, at 5G har en effekt på fuglenes retningssans. Det skal understreges, at jeg i min forskning kun har undersøgt lavere frekvenser end mobilsignaler. Men sammen med min samarbejdspartner i Oxford har vi teoretisk beregnet os frem til, om de højere frekvenser vil have en effekt på fuglenes magnetkompas - og det er der intet, der tyder på, siger han.

Flere gange har 5G-skeptikere henvist til Henrik Mouritsens forskning som et bevis på, at mobilstråler er skadeligt for fuglene. Men det viser hans forskning på ingen måde, understreger han.

- Det frekvensområde, jeg har undersøgt, er mellem 100 kHz og 20 MHz. Og det er de frekvenser, vi ved, har en påvirkning på fuglene. Men mit hovedforskningsområde er ikke, hvordan menneskeskabt stråling påvirker fuglene, men hvordan fuglenes retningssans fungerer. Så der kan selvfølgelig være forskning på området, jeg ikke kender til, siger han.

Henrik Mouritsen har undersøgt, hvordan elektromagnetiske stråler påvirker rødhalsen. Ved lave frekvenser mellem 100 kHz og 20 mHz blev dens indre magnetiske kompas, som den bruger til at finde vej med, forstyrret - og den kunne ikke finde frem. Ved de frekvenser som mobilmaster bruger, har han dog ikke vist nogen effekt. (© WikiMedia Commons)

Ingen effekt er bevist

Der findes enkeltstående forsøg, der indikerer, at der kan være nogle skadelige effekter.

Det store EU-projekt EKLIPSE, der blev sat i verden for at undersøge, hvordan vi kan blive bedre til at sikre biodiversiteten, kiggede al forskningen på området efter i sømmene. Og her fandt forskerne altså ikke en klar evidens for negative effekter.

Det var Adam Vanbergen, der var hovedforfatter på den undersøgelse, og han kom frem til, at der skal laves mere forskning af en høj kvalitet på området, før vi kan konkludere noget.

- På nuværende tidspunkt er der intet bevis for, at menneskeskabt elektromagnetisk stråling udgør en trussel mod insekterne. Hvilke effekten strålingen har mangler stadig at blive tydeligt vist, siger han.

Landbruget er den store synder

Men hvis det ikke er strålingen, hvad er det så, der påvirker biodiversiteten?

Ifølge en FN-rapport fra i år er en million dyre- og plantearter lige nu så truede, at de inden for få årtier kan være helt udryddet. Og siden 1920 er antallet af dyrearter på landjorden faldet med 20 procent.

For Adam Vanbergen kommer truslen mod vores natur snarere fra landbruget end fra telemasterne.

- Opdyrkning af mere og mere jord har en kæmpe effekt på dyre- og planteliv. Det har mere end 10.000 forskningsartikler påvist. Og det sker både globalt, regionalt og lokalt, siger han.

Det intensiverede landbrug skaber nemlig det, vi kalder for monokultur, hvor kun en slags plante gror på en hel mark. Det ødelægger levestederne for mange insekter, fugle og større dyr - og gør det svært for andre planter at komme til, forklarer han.

Heller ikke Miljøstyrelsen nævner noget om, at 5G skulle være en trussel mod dyrelivet. I en rapport på styrelsens hjemmeside om truslerne mod biodiversiteten, nævnes mobilstråling overhovedet ikke.

- Truslen mod biodiversitet er først og fremmest rettet mod levesteder og påvirker dermed arternes bestande, genetiske diversitet og eksistens. Ikke-hjemmehørende invasive arter og klimaforandringer er de næststørste trusler mod biodiversiteten, skriver de.