8.450 danske dna-spor skal undersøges igen: Sådan kan fejl have sneget sig ind

Mindst én dansker er blevet dømt på et dna-spor, der viste sig ikke at komme fra ham.

Dna blev første gang brugt i en dansk retssag i slutningen af 80'erne. (Foto: JAMAL SAIDI © Scanpix)

Alle, der har set en krimiserie, ved, at det er ude med den anklagede, hvis først der bliver hevet et dna-bevis frem i retten.

I virkelighedens retssager er dna også et af de mest sikre beviser.

Men i juni besluttede Rigsadvokaten og Rigspolitiet, at politet ville gennemgå 3.450 dna-prøver, der var brugt i tidligere retssager, fordi man frygtede, at der kunne være sket fejl.

Nu er det blevet besluttet, at yderligere 5.000 dna-prøver skal tjekkes efter en ekstra gang.

Men hvordan kan der ske fejl med de dna-beviser, som både domstole, politi og befolkningen stoler så meget på?

Ny dna-test frikendte håndværker

Årsagen til de opsigtsvækkende udmeldinger har rod i særligt én retssag fra 2018.

Her blev en håndværker dømt for at have begået et indbrud i Københavns Nordvestkvarter.

Politiet havde sikret sig dna-spor fra indbruddet og fandt herefter et match i det danske dna-profilregister, som tilsyneladende tilhørte håndværkeren.

Men håndværkerens dna-profil var blevet lavet før 2012, hvor man kun testede på 10 såkaldte dna-systemer.

Dna-sporene fra indbruddet var derimod blevet testet med en nyere teknologi, som gjorde det muligt at teste på 16 forskellige dna-systemer.

Derfor krævede håndværkerens advokat, at der blevet lavet en ny dna-profil på hans klient, der undersøgte alle 16 dna-systemer.

Da prøven kom tilbage, viste det sig, at håndværkerens dna ikke længere matchede med sporene fra indbruddet.

Dermed var en - formentlig - uskyldig mand blevet dømt.

Svaret på, hvordan det kunne ske, skal findes i de mikroskopiske dele, som udgør vores dna.

Under én procent af din dna er unik

Når politiet finder dna-spor på et gerningssted, sender de det til Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet.

Det er det eneste sted i Danmark, der foretager den slags undersøgelser.

Her kan retsgenetikere lave en dna-profil ved at kigge nærmere på de byggesten - såkaldte nukleotider - der udgør vores dna.

Mere end 99 procent af dit dna er fuldstændig identisk med resten af Jordens befolknings. Men i den resterende del, er der områder, som kun findes i netop din dna.

De områder er de eneste, retsgenetikerne kigger på, for her sidder nukleotiderne og gentager sig i særlige rækkefølger.

Det er forskelligt, hvor lange rækkerne af gentagelser i dna’et er, og det er dét, som er unikt for dig.

- Antallet af gentagelser er forskellige og varierer meget fra person til person. Derfor kan man bruge det til at at lave en dna-profil og adskille personer fra hinanden.

Det forklarer Bo Thisted Simonsen, der er leder af retsgenetisk afdeling ved Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet.

Indtil 2012 undersøgte retsgenetikere kun 10 områder, - de såkaldte dna-systemer - hvor der findes unikke gentagelser.

Men herefter blev det muligt at undersøge 16 systemer, som er standarden i dag.

Match i dna-register var et tilfælde

I håndværker-sagen dukkede ny viden op, da de sidste seks dna-systemer blev undersøgt.

Det skyldtes, at dna-typerne på et eller flere af de seks ekstra undersøgte dna-systemer, ikke matchede mellem dna-sporet og håndværkerens dna.

Når politet har en mistænkt i kikkerten, kan de lave en dna-profil på vedkommende. Den profil sammenligner de med dna-sporet, som er fundet på gerningstedet.

I håndværkersagen blev sandsynligheden beregnet til at være en million til én, for at det var håndværkeden, der havde afsat sporet.

Det var altså en million gange mere sandsynligt at se dna-profilen, hvis håndværkeren havde afsat dna-sporet end hvis en anden tilfældig person havde afsat sporet.

Men alligevel viste det sig, at matchet skyldtes en tilfældighed.

- Det vil altid være sådan, at jo flere dna-systemer, man kan se, der stemmer overens, desto sikrere et match er det. Og det er mere sandsynligt at 10 systemer passer ved en tilfældighed end at 16 systemer gør, fortæller Bo Thisted Simonsen.

Risikoen for, at der opstår et tilfældigt match, er væsentligt højere, hvis matchet er kommet efter en søgning i dna-registret, uden politiet har haft en mistænkt i forvejen, fordi politiet ikke på forhånd har haft andre beviser.

Dna-beviser må aldrig stå alene

Hvis politiet står uden en mistænkt, men har dna fra gerningsstedet, kan de gøre som i håndværkersagen.

Her sammenligner man sporet med alle de dna-profiler, der findes i det danske dna-profilregister.

Finder politiet et match på denne måde, kan de rette deres fokus mod en person, de måske ikke tidligere har haft i kikkerten.

- På den måde får politiet et indicium for, at dna-profilen fra gerningsstedet stammer fra netop denne person, siger Bo Thisted Simonsen.

Men han understreger, at det stadig kræver godt politiarbejde, selvom man har fundet et match i dna-profilregistret.

I retssager må dna-beviser - ligesom alle andre beviser - nemlig aldrig stå alene. Derfor skal politiet også have andre ting, der peger på den mistænkte.

Det kunne være et øjenvidne, som har set den mistænkte i det område, hvor forbrydelsen blev begået.

I sagen fra København havde politiet ikke andre beviser mod håndværkeren, end at han havde brugt et kreditkort i samme bydel, som indbruddet blev begået.

Uskyldige risikerer at blive dømt

Hvis politiet sætter for stor lid til match i dna-registret, uden at finde yderligere beviser mod den mistænkte, kan det ende med, at uskyldige bliver dømt.

Statistisk set er der nemlig altid en mulighed for, at der kan findes et match mellem et dna-spor fra et gerningssted og de mere end 140.000 profiler, der ligger i dna-registret.

- Det er de store tals lov. Statistisk set ville man godt kunne finde ét - måske flere - match i dna-registret ud fra den samme dna-profil, siger Bo Thisted Simonsen.

Ligheder med håndværker-sagen

Dna-prøverne, som nu skal gennemgås igen, har alle ligheder med håndværkersagen fra 2018.

I samtlige sager er dna-profilerne lavet med det gamle 10 dna-system, mens sporene i sagen er blevet undersøgt med det nyere 16 dna-system.

I de første 3.450 sager har politiet ikke haft nogen mistænkte i forvejen, men i stedet søgt i dna-profilregistret i håb om at finde et såkaldt “cold hit.”

I de 5.000 nye sager har politiet i forvejen haft en mistænkt, hvis dna-profil de har sammenlignet med spor fra gerningsstedet.

Man kan ikke udelukke, at der i de mange sager kan dukke flere tilfælde op, hvor der er sket fejl.

Men Bo Thisted Simonsen mener, at det er usandsynligt, at der er fejl i de seneste 5.000 sager, hvor politiet i forvejen har stået med en mistænkt.

- Det vil være meget overraskende, hvis man finder ud af, at tingene lige pludselig ikke passer længere, fordi man undersøger de sidste seks dna-systemer. Der er langt, langt mindre risiko for fejl i denne type sager.

Gennemgangen af dna-sagerne forventes at være færdiggjort inden udgangen af 2020.