Aarhusiansk studenter-satellit er skudt i kredsløb fra rumstation

Astronauter på ISS har sendt den danske mini-satellit Delphini-1 i kredsløb, hvor den skal overvåge vulkanudbrud.

Delphini-1 er en såkaldt nanosatellit - eller cubesat - som måler 10*10*10 centimeter. Her en illustration fra den aalborgensiske virksomhed, GomSpace, der producerer satellitterne. (© Gomspace)

Der var masser af spændte øjne og svedige hænder på Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet i dag.

Spændingen blev udløst kl.13, da satellitten Delphini-1 blev sendt i bane om Jorden fra den Internationale Rumstation, ISS.

Satellitten - en såkaldt cubesat - er designet, bygget og testet af omkring 50 studerende på Aarhus Universitet.

- I alle de år jeg har arbejdet med rumfart, er det her det, der har gjort mig allermest nervøs, lød det fra Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet og tidligere mangeårig leder af Planetariet på Steno Museet, da DR Viden talte med ham tidligere på dagen.

Kulminationen på et kæmpestort arbejde

Nervøsiteten skyldtes ikke selve manøvren, hvor astronauter på ISS vippede satellitten ud gennem en luftsluse for derefter at trykke på knappen, der sendte den i kredsløb.

For i NASAs hænder kan man være rimelig tryg, som Ole J. Knudsen siger.

Nervøsiteten skyldtes derimod, at satellittens rejse ud i kredsløb er den foreløbige kulmination på et kæmpestort arbejde og det rumprogram, som Aarhus Universitet lancerede i 2017.

- Hvis alt går vel, får vi den første kontakt til Delphini kl. 16.38, når den har foldet sine antenner ud og er i god sikkerhedsafstand fra ISS, siger Ole J. Knudsen.

Således ser den ud - Delphini-1. (© Aarhus Universitet)

Skal overvåge vulkanudbrud

Derefter skal Delphini-1 sådan set bare i gang med at arbejde. Dens primære formål er at give de studerende - og deres undervisere - praktisk erfaring med rumteknologi. Men lidt samfundstjeneste skal Delphini-1 også udføre, mens den er i kredsløb.

På satellitten er nemlig installeret et kamera, som fx kan følge askeskyen fra et vulkanudbrud, så vi kan begrænse ballade, som den islandske vulkan Eyjafjallajökull forårsagede, da den i 2010 gik i udbrud og stort set lukkede det europæiske luftrum.

Hvor lang tid Delphini-1 forbliver i kredsløb, afhænger af Solens aktivitet.

- Vi håber på et år, fordi solaktiviteten lige nu er lav. Men hvis der kommer meget solaktivitet, har vi den i kortere tid, fortæller Ole J. Knudsen.

Det skyldes, at Solens aktivitet påvirker atmosfæren, sådan at luftindholdet i rummet bliver mindre, når solaktiviteten er lav. På den måde bliver luftmodstanden mindsket, og satellitten kan leve længere, inden den kommer i kontakt med atmosfæren og brænder op.