Ældre end Jorden: Forskere finder syv milliarder år gammelt materiale i meteorit, der ramte Australien

Meteoritten indeholder stjernestøv, som fløj rundt i rummet, før solsystemet opstod.

Murchison-meteoritten ramte jorden i den australske delstat Victoria, hvor fragmenter var spredt ud over et område på cirka 13 kvadratkilometer. Det største fragment vejede syv kilo. (Foto: Quentin Kemmel)

I 1969 ramte en meteorit Jorden nær byen Murchison i det sydlige Australien. Den var spredt i flere dele, som siden er blevet undersøgt på kryds og tværs til stor gavn for videnskaben.

Og nu - mere end 50 år senere - kan forskere takke meteoritten for endnu en stor opdagelse i form af det ældste, faste materiale, der nogensinde er fundet på her på Jorden.

Meteoritten har nemlig vist sig at indeholde stjernestøv, der er fem til syv milliarder år gammelt.

Det er ældre end både solsystemet og Jorden. Sidstnævnte er 4,53 milliarder år gammel.

Anja C. Andersen, der er professor på Niels Bohr Institutet, hvor hun forsker i stjernestøv, kalder det en “spændende” opdagelse.

- Det, de har fundet på, er ret fantastisk. Det er ikke første gang, forskere prøver at beregne alderen på stjernestøvet, men det her er den første overbevisende datering, siger hun.

Måne-laboratorier kom i spil

Da Murchison-meteoritten knaldede ned på Jorden i september 1969, kunne ‘valget’ af timing og lokation næppe have været bedre.

For det første ramte den nær et beboet område, hvor der var vidner til nedslaget. Så de mange fragmenter fra meteoritten blev hurtigt samlet ind.

- Og for det andet er det i 1969. Vi har sat mennesker på Månen, og her på Jorden er vi klar til at modtage månesten i renrumslaboratorier med datidens bedste teknologi, fortæller Anja C. Andersen.

Det betyder, at forureningen af meteorit-stumperne er forblevet minimal.

Derfor kan forskere den dag i dag nærstudere bittesmå stjernestøv-korn fra meteoritten ved hjælp af moderne nanoteknologi og beregne deres alder.

Som i dette tilfælde, hvor et forskerhold anført af Chicagos naturhistoriske museum, Field Museum, har udviklet en helt ny metode til aldersdatering.

Anja C. Andersen forklarer:

- Når støvkorn flyver rundt ude i rummet, udsættes de for kosmisk stråling. Energien fra strålingen ændrer støvkornenes isotopsammensætning. Så ud fra sammensætningen har forskerne kunnet beregne, hvor længe støvkornene har fløjet rundt og været udsat for kosmisk stråling, inden de er blevet indkapslet (i den stenklump, der blev til Murchison-meteoritten, da den ramte Jorden, red).

- Nogle af de i alt 40 støvkorn, forskerne har analyseret, er ‘kun’ lidt ældre end selve meteoritten, der er omkring 4,6 milliarder år gammel (ligesom solsystemet), mens andre kan være helt op til syv milliarder år gamle.

Forskerne understreger dog, at deres metode er ny og derfor forbundet med usikkerhed.

- Det er klart, at metoden skal efterprøves. Men den virker solid, siger Anja C. Andersen.

Stjernestøv er koden til vores oprindelse

Men hvorfor skal vi overhovedet interessere os for stjernestøv, der er så gammelt, at det er ældre end vores eget solsystem?

Fordi du og alt det, du er omgivet af, er lavet af netop stjernestøv fra stjerner, der eksploderer og skyder materiale ud i rummet, som indeholder alle vores grundstoffer.

Og når vi har stjernestøv, der er ældre end solsystemet, kan det være med til at gøre os klogere på, hvordan systemet opstod, og hvordan dets tidlige udvikling så ud.

- Det kan hjælpe os til at finde ud af, hvor i Mælkevejen det støv, solsystemet er dannet af, kommer fra, siger Anja C. Andersen.