Affyret: Rumsonde skal snitte solen og sende unik viden hjem

NASA har sendt en rumsonde af sted mod Solen. Den skal blandt andet hjælpe os med at beskytte Jorden mod solstorme.

Rumsonden Parker Solar Probe bliver i nat sendt op med en raket fra Cape Canaveral i Florida.

NASA sætter kurs mod Solen. Og de vil meget tæt på.

I dag klokken 9.31 dansk tid begyndte NASA opsendelsen af en raket fra Cape Canaveral i Florida. Raketten skal føre sonden Parker Solar Probe ud i rummet.

Planen er, at sonden skal kredse i en langstrakt elliptisk bane om Solen og ende i en afstand på knap seks millioner kilometer, når den er tættest på. Det er 25 gange tættere på end Jorden, som er cirka 150 millioner kilometer væk.

Og der kommer fart på. Parker vil nå en maximum fart på cirka 200 km/s, hvilket bliver rekorden inden for rumfart.

Takket være den høje fart vil sonden kun være tæt på Solen i meget kort tid, inden den suser videre i sin bane og bliver kølet ned. På den måde skal sonden overleve strålingen og de højre temperaturer.

Når parker er tættest på, vil den snitte det yderste lag af Solens atmosfære, også kaldet koronaen. Her skal den lave målinger af blandt andet Solens magnetfelt, stråling og de partikler den hele tiden udsender.

- Alle de målinger, vi laver nu, sker fra Jordens afstand. Men med Parker Solar Probe kommer vi tættere på Solen og får dermed nogle målinger, der siger noget om forholdene i netop i denne afstand, siger Klaus Galsgaard, lektor ved Niels Bohr Institutet.

- For hvorfor er koronaen så varm, som den er? Og hvordan bliver solvind accelereret og sendt ud mod resten af det ydre rum? Det er blandt andet det, sonden skal hjælpe os med at blive klogere på, fortsætter Klaus Galsgaard.

En kunstners illustration af rumsonden Parker Solar Probe. (Foto: Johns Hopkins APL/ Steve Gribben © Nasa)

Solstorme kan skabe ravage på Jorden

Informationen, som Parker Solar Probe sender ned til Jorden, vil på sigt kunne hjælpe os med at beskytte vores elektroniske udstyr mod såkaldte solstorme.

Takket være Jordens magnetfelt – der virker som et usynligt skjold – bliver vi normalt ikke påvirket af de ladede partikler fra solvinden. Men nogle gange opstår ekstreme eksplosioner i Solens atmosfære, og de kan forårsage en solstorm.

Sådan en storm kan forstyrre Jordens magnetfelt og ende med at sende partikler dybt ned i jordens atmosfære, hvor de i den sidste ende kan påvirke blandt andet flytrafik, satellitter og elforsyning.

- Det kan mørklægge en hel by og sætte vital infrastruktur ud af kraft, siger seniorforsker ved DTU Space, Susanne Vennerstrøm.

I 2015 lukkede flytrafikken for eksempel i Malmø på grund af en voldsom solstorm. Og sidste år udpegede Beredskabsstyrelsen for første gang kraftige solstorme som en af de største trusler mod Danmark.

Derfor er det vigtigt, at vi får studeret Solen ved hjælp af Parker Solar Probe, forklarer Susanne Vennerstrøm:

- Man kan bruge målingerne fra sonden til at prøve at forstå, hvad det er, der sker i selve udbruddet. Og til at blive klogere på hvordan Solens magnetiske felt ændrer sig i forbindelse med soloudbruddet. Dermed kan vi blive bedre til at forstå effekten af soludbruddet på solvinden, siger hun og fortsætter:

- Denne effekt er helt afgørende for den mulige efterfølgende effekt på Jorden.

Rumvejrudsigter i fremtiden

I den sidste ende skal den nye viden fra Parker Solar Probe gør det nemmere for os mennesker at forudsige, hvornår de såkaldte solstorme kommer, og om de i så fald rammer Jorden.

- Sonden løser ikke alle problemer, men den giver nogle statistiske målinger på, hvordan solstorme udvikler sig tæt på solen, siger Klaus Galsgaard og fortsætter:

- Vi får en mulighed for at forfine de modeller, der allerede eksisterer nu. Og i takt med at computerkraften bliver bedre, vil vi i fremtiden få rumvejrudsigter, der kan komme med mere pålidelige forudsigelser.

Efter planerne skal Parker Solar Probe begynde at kredse om Solen allerede til november 2018. Missionen slutter i 2025.

Når Parker Solar Probe når sit mål, vil den være over 140 millioner kilometer væk fra Jorden. Afstanden er dog ingenting i forhold til den menneskeskabte sonde, der er allerlængst væk.

Den hedder Voyager 1 og er lige nu over 21 milliarder kilometer væk fra Jorden. Du kan læse mere om den her.

Facebook
Twitter