Andreas Mogensen skal afprøve 3D-printer og måske VR-briller i rummet

Ikke én dag må gå til spilde under den danske astronauts kommende rummission.

Andreas Mogensen får blandt andet en særlig 3D-printer, der kan printe metal ud, med på rejsen til rumstationen. (Foto: Stephane CORVAJA © ESA)

Den danske astronaut Andreas Mogensen vender tilbage til Den Internationale Rumstation, ISS, enten midt i 2023 eller i begyndelsen af 2024.

I modsætning til astronautens første mission i 2015, hvor han blev den første dansker i rummet, får han nu meget mere end 10 dage at arbejde med på stationen.

Andreas Mogensen, der bliver sendt op med et Crew Dragon-rumfartøj fra SpaceX, skal nemlig på en længevarende mission, der kommer til at tage et halvt år.

Her skal han lave så mange videnskabelige eksperimenter som muligt.

- Det er et langt program, som han har trænet til i mange år. Noget af det handler om at fortsætte det arbejde, som andre astronauter har lavet. Andre opgaver er helt nye, siger John Leif Jørgensen, der er professor og afdelingsleder på DTU Space.

- Men én ting er sikkert. Ikke én dag må gå til spilde under missionen. Det er der simpelthen ikke tid og ressourcer til, fortsætter John Leif Jørgensen.

DTU Space har flere både allerede planlagte opgaver og idéer til, hvad Andreas Mogensen skal kaste sig over under sit ophold.

Er 3D-printning bedre i vægtløs tilstand?

Andreas Mogensen får en særlig 3D-printer, der kan printe metal ud, med på rejsen til rumstationen. Samtidig vil der stå en kopi af printeren på Jorden.

- Han skal printe nogle ting til os deroppe, som vi ligeledes printer på Jorden. Vi skal nemlig finde ud af, om det bliver bedre, når det bliver printet i vægtløs tilstand, siger John Leif Jørgensen og fortsætter:

- I princippet bør det være bedre i vægtløs tilstand, fordi tingene vil være fuldstændig jævn blandet op. Vi har bare aldrig undersøgt det før.

ESA har allerede accepteret 3D-printer-eksperimentet. Hvor meget, det kommer til at fylde på missionen, bliver der nu forhandlet om.

Bæredygtighed i rummet

En af omdrejningspunkterne på Andreas Mogensens mission bliver forskning af bæredygtighed og mere specifikt, hvordan man kan genbruge vand.

Det forklarer Anja C. Andersen, der er astronom og astrofysiker ved Københavns Universitet.

- Mange af de ting, han skal forske i, når han er deroppe i et halvt år, er bæredygtighed. Hvordan man eksempelvis kan genbruge vandet, og hvordan man kan forberede sig på, at man lige om lidt gerne vil have en base på månen.

- Der skal astronauterne og forskerne på månen være selvforsynende, fordi man ikke har råd til at flyve vand frem og tilbage. Der er en masse teknikker og grundforskning, der skal være på plads, før man kan få en base til at fungere, og det skal Andreas Mogensen være med til at teste, siger Anja C. Andersen.

Vild med dans i rummet

Under Andreas Mogensens ophold i rummet vil DTU Space også undersøge, hvordan astronauternes bevægelser i rummet påvirker rumstationens stabilitet.

Det er nemlig vigtigt, at stationen, hvor alle de videnskabelige instrumenter sidder på, ikke bevæger sig for meget, forklarer John Leif Jørgensen:

- Hver gang en astronaut bevæger sig, vil vægten forskubbe sig lidt, og det betyder, at vores kameraer kigger lidt forkert, hvilket opfattes som støj i vores målinger, siger John Leif Jørgensen.

Ved hjælp af stjernekamera-systemer, som i forvejen sidder på stationen, kan astronauterne måle, hvor meget deres bevægelser påvirker stabiliteten.

- Det er noget, jeg kalder "Vild med dans i rummet". Alle astronauterne samler sig et bestemt sted, og så sætter de alle af fra gulvet eller loftet på samme tid og lander på den anden side. Det bump, det giver, sender vibrationer op i hele strukturen i ISS. Det kan vi måle i vores kameraer, siger John Leif Jørgensen.

På den måde kan forskerne se, hvor stor en forstyrrelse, man kan tillade uden at ødelægge instrumenternes målinger.

- Det er noget, astronauterne hurtigt kan lave, når de har fri. Så det er et eksperiment, der kan laves uanset hvad, fortsætter John Leif Jørgensen.

Særlige lyn på Jorden

Da Andreas Mogensen var i rummet for første gang i 2015, lykkedes det ham at lave optagelser af et såkaldt blue jet, altså et blåt lyn, som skød op fra toppen af en tordensky og ud mod rummet.

Sådan et lyn var hidtil aldrig blevet observeret før. Projektet var under den videnskabelige ledelse af DTU Space og var et forarbejde til det hidtil største danske rumeksperiment med navnet ASIM, Atmosphere-Space Interactions Monitor, som blev sendt op i rummet i 2018.

- Det er et instrumentet, der nu sidder på rumstationen og blandt andet studerer kraftige lynudladninger, der går fra toppen af tordenskyer og ud mod rummet, siger Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space.

Her fortælles Andreas Mogensen om sine oplevelser med at se de særlige lyn:

Nu er håbet, at Andreas Mogensen fortsætter arbejdet og laver optagelser af de særlige lyn med et endnu bedre kamera.

- Så kan han supplere de målinger, vi laver med vores ASIM-projekt og dermed øge det videnskabelige udbytte, siger Michael Linden-Vørnle.

Virtual Reality skal hjælpe på trivslen

DTU Space har også en idé til at bruge Virtual Reality til at se, om det kan påvirke astronauternes trivsel og mentale helbred i en god retning.

På missioner til for eksempel Månen eller Mars, kommer astronauternes mentale tilstand nemlig på prøve, da de bliver isoleret i lang tid uden mulighed for lige at komme hjem.

- Vi vil simpelthen se, om vi kan få en bedre forståelse af astronauternes mentale helbred og trivsel, siger Michael Linden-Vørnle.