Apple-stifter vil forhindre, at verdensrummet drukner i skrot

For meget rumskrot kan skabe store problemer for internet og telefoni.

Rundt om Jorden er millioner af små og store stykker rumskrot i kredsløb. De kommer alle sammen fra raketter eller satellitter, og de kan potentielt komme til at udgøre et stort problem, hvis ikke vi får ryddet op. (Foto: Unknown)

Vi taler ofte om, at jordkloden mange steder flyder med skrald og affald – og det samme gælder faktisk for rummet.

I takt med, at vi sender flere og flere satellitter i kredsløb, skaber det mange store og små vragdele, både i forbindelse med opsendelser og når satellitter går i stykker eller stopper med at virke.

Rumskrottet suser rundt med 27.500 kilometer i timen, og derfor er der risiko for voldsomme skader, hvis en metalstump brager en i en aktiv satellit eller en rumstation.

For at undgå, at rummet flyder over med skrot og metal, skal vi aktivt sørge for at fjerne det og undgå at skabe for meget nyt.

Og noget af den opgave har Apple-medstifteren Steve Wozniak sat sig for at løse.

Mangemillionæren har startet et nyt firma ved navn Privateer, som satser på at blive verdensrummets skraldemænd.

En plan, som bydes velkommen med åbne arme af Michael Linden-Vørnle, som er astrofysiker og chefkonsulent på DTU Space – Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU.

- Hvis ikke vi får styr på problemet med rumskrot, kan det få store konsekvenser for vores hverdag. Funktioner som internet, telefoni og navigation er afhængige af, at vi har sikker adgang til at bruge rummet – og det har vi ikke, hvis det er fyldt med rumskrot. Derfor er jeg meget åben for, at et firma som det her kommer på banen og skubber på udviklingen, siger han.

Normalt skal Den Internationale Rumstation lave en manøvre for at undgå rumskrot cirka én gang om året. I år har den allerede været tvunget til at lave tre.

Mere skrot, flere problemer

Lige nu er der cirka 36.500 satellitter samt rumskrot i kredsløb om Jorden, som er større end ti centimeter.

For vragdele mellem én og ti centimeter er tallet én million, og tager vi de helt små med er der 330 millioner.

Det betyder ikke, at der på nuværende tidspunkt er overhængende fare for sammenstød hele tiden.

Men vi skal tænke os grundigt om, fortæller Michael Linden-Vørnle.

- I dag kan man for det meste undgå sammenstød ved at flytte en satellit eller en rumstation til en anden bane, når et stykke rumskrot er på vej. I takt med den hastigt stigende mængde objekter, vi sender i rummet, vil den tilgang blive langt sværere, fordi trafikken deroppe bliver så tæt, siger han.

I 2025 skal et schweizisk projekt stå sin prøve. Det hedder ClearSpace-1 og skal fjerne store stykker rumskrot ved at gribe fat i stykkerne og trække dem med ned i atmosfæren for at brænde op. (Foto: - © AFP or licensors)

Blandt andet har Elon Musks firma, SpaceX, planer om at sende 42.000 af deres Starlink-satellitter i kredsløb, og en lang række lignende firmaer har også planer om at sende internet-satellitter afsted.

Ifølge ESA er der på dags dato opsendt 12.020 satellitter i alt, siden den første blev sendt op i 1957.

Med så mange objekter i kredsløb på samme tid, vil der i fremtiden være store udfordringer at løse, hvis ikke det skal gå galt, understreger Michael Linden-Vørnle.

- Skrækscenariet er det, vi kalder Kesslersyndromet. Kommer der så tæt trafik i rummet, at kollisioner er uundgåelige, kan det skabe en dominoeffekt, hvor det ene sammenstød skaber nye fragmenter, som herefter støder sammen med noget andet – og så videre. På den måde vil de baner, hvor satellitterne normalt befinder sig, være spærret af kaskader af rumskrot og umulige at bruge, siger han.

Harpuner, kunstig intelligens og genbrug

For at undgå en virkelighed hvor rummet drukner i skrot, er der flere metoder, som kan tages i brug.

Den første er ganske simpelt at rydde op.

Steve Wozniaks nye firma ser ud til at melde sig ind i den afdeling, men de har indtil videre været meget hemmelighedsfulde med, hvordan de vil bære sig ad.

Der findes dog allerede bud på teknologier, som kan fjerne det eksisterende rumskrot, fortæller Michael Linden-Vørnle.

- Der har været ’skraldesatellitter’ i rummet, som har fanget vragdele i store net, opløst dem med laserstråler og skudt harpuner i dem. I 2025 skal schweiziske ClearSpace-1 testes, og her skal en slags robot-klo gribe fat i et større stykke rumskrot og trække det med ned gennem atmosfæren, så det brænder op, siger han og fortsætter:

- Der er også projekter, hvor man udvikler måder at genanvende rumskrottet på. Det er en meget bæredygtig måde at få løst flere problemer på samme tid, da man både fjerner vragdelene og får bygget nogle strukturer ude i rummet, som man kan bruge til andre formål, siger han.

En anden vigtig metode er at skabe et mere effektivt system, når satellitter skal styres i sikkerhed for potentielle sammenstød.

I dag skal satellittens operatør manuelt sørge for at få skiftet bane, men det kan blive for stor en opgave, hvis der pludselig er mellem 50.000 og 100.000 satellitter i kredsløb, påpeger Michael Linden-Vørnle.

- Vi bliver nødt til at arbejde hen imod nogle systemer, hvor satellitterne selv justerer deres baner og styrer udenom andre objekter. Vi forsker meget i anvendelsen af kunstig intelligens, som ved hjælp af algoritmer kan hjælpe os med at flytte rundt på brikkerne i ’rumskakspillet’, uden at vi skaber en endnu farligere situation, siger han.

FacebookTwitter