Astronomer: Nu ved vi, hvor mystiske radiosignaler fra rummet kommer fra

Signalerne stammer fra en galakse en halv milliard lysår fra Jorden. Hvad, der producerer dem, ved vi stadig ikke.

Signalerne stammer fra en galakse, der ligger en halv milliard lysår fra Jorden. Det lyder langt væk, men det er ti gange tættere på, end sidste gang forskere lykkedes med at spore lignende radiosignaler. (Foto: COLOURBOX)

De seneste 15-20 år har astronomer over hele verden flere gange observeret byger af ultrakorte radiosignaler (også kaldet fast radio bursts), som ingen har kunnet forklare, hvor kommer fra.

Signalerne kommer i salver - lidt ligesom hagl fra et haglgevær - og hvert enkelt signal varer kortere tid end et millisekund. Så det er altså svært at nå at spore dem.

Men det er nu lykkedes for en række forskere fra Holland og Canada.

Ved at rette otte store radioteleskoper over hele kloden sammen mod et af de mystiske signaler, som kommer igen med jævne mellemrum, er det lykkedes at spore, at signalerne kommer fra en galakse, der ligger en halv milliard lysår fra Jorden.

Og det begejstrer Johan Peter Uldall Fynbo, der er professor i astrofysik på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

- Det er virkelig interessant, og de nye resultater kan hjælpe os med at blive klogere på, hvad der producerer de her radiosignaler. For det ved vi stadig ikke, siger han.

Indtil videre er astronomernes bedste bud, at signalerne stammer fra små, tunge neutronstjerner.

Kommer måske fra død stjerne

Fordi vi ikke har kunnet forklare, hvor de her signaler kommer fra, foreslog en række forskere for nogle år siden, at signalerne måske kunne komme fra såkaldte megastrukturer bygget af fremmede civilisationer.

Men den forklaring mener Johan Peter Uldall Fynbo, at de nye resultater helt afliver.

- Der er ingen grund til at tro, at det er andre civilisationer, der står bag. Det nye fund her og et tidligere fund har vist, at signalerne kommer fra stjernedannende områder i galakser. Og det mest sandsynlige er, at det er nydannede neutronstjerner, der udsender dem, siger han.

En neutronstjerne er resterne af en kollapset, tung stjerne. Den består af ekstreme objekter, der vejer det samme som solen, men som er meget kompakte - med en radius på kun omkring 10 km.

Nogle af de nydannede neutronstjerner kan have ekstremt kraftige magnetfelter, og processer i disse magnetfelter kan, ifølge Johan Peter Uldall Fynbo, muligvis skabe de her radiosignaler.

Første gang signaler kommer fra ‘normal’ galakse

For et par år siden opdagede forskerne den første byge af radiosignaler, der kommer igen med jævne mellemrum. Og de signaler formåede de at spore til en lille dværggalakse, som på ingen måde ligner vores egen galakse.

Derfor troede forskerne, at det krævede helt særlige omstændigheder for, at de her radiosignaler kunne opstå. Men det nye fund viser, at de også kan opstå i mere aktive og almindelige galakser, forklarer Johan Peter Uldall Fynbo.

- De første signaler, der blev sporet, kom fra en meget usædvanlig galakse. Den var lille bitte og primitiv, men det viser sig nu, at det også sker i helt normale galakser, siger han og fortsætter:

- Det er et stort skridt på vejen til at forstå det her fænomen. Jo flere vi finder, desto bedre kan vi forstå det.

Var det bare mikroovnen?

Da de første af de her radiosignaler blev opdaget, var forskerne i tvivl om, hvorvidt det var støj fra Jorden, der gik i de meget fintfølende teleskoper. Og det viste sig også at være tilfældet på mindst et teleskop, forklarer Johan Peter Uldall Fynbo.

- Fordi astronomerne tit sidder langt ud på natten i de her teleskoper, er der tit et lille køkken og spiserum som en del af bygningen. I et af de her spiserum stod der en mikrobølgeovn, og fordi lågen blev åbnet, uden at forskerne slukkede den først, sendte den en lille byge af signaler ud, som blev opfanget af teleskopet, siger han.

Det fandt forskerne heldigvis ud af, men det skabte en skepsis blandt andre forskerne i forhold til, om alle de her observerede radiosignaler ikke blot var støj fra aktivitet her på Jorden.

Men de sidste to forsøg har altså vist, det ikke gælder for alle signalerne.