Australiere designer verdens hurtigste rumfartøj: Skal nå nabo-solsystem på 'kun' 20 år

Ved hjælp af kæmpe solsejl og millioner af lasere vil fartøjet nå ekstreme hastigheder.

Sådan kunne et rumfartøj med et gigantisk solsejl drevet frem af lasere fra Jorden se ud. (© Breakthrough Initiative)

Forestil dig et kæmpemæssigt sejl på flere kvadratkilometer, der trækker et lillebitte rumfartøj afsted ved en svimlende hastighed gennem rummet.

Siden der ikke er vind i rummet, er det i stedet lys, der skubber til sejlet. Helt præcist 100 millioner lasere på Jorden, der alle peger mod sejlet.

Det lyder måske som en vanvittig idé, men faktisk er det nogle tanker, rumforskere har gået med siden 1970’erne.

Nu har en række australske forskere lavet et design af et rumskib, der netop udnytter et kæmpemæssigt lasersejl til at nå vores nærmeste nabo-solsystem, Alpha Centauri, på ‘kun’ 20 år.

Det er faktisk ikke umuligt at gøre, fortæller John Leif Jørgensen, der er professor på DTU Space.

- Selvfølgelig er det muligt. Det er bare ikke nemt. En af udfordringerne er, at det vil være ekstremt dyrt at bygge så mange kraftige lasere, siger han.

Turen ville tage almindeligt rumfartøj mere end 100.000 år

Rumfartøjet Voyager 1, der blev sendt op af amerikanerne i 1977, er den sonde, der er nået længst væk fra Jorden.

Den rejser ikke i retning af Alpha Centauri, men hvis den gjorde, ville den ikke nå frem før om hundredetusinder af år.

Voyager bliver drevet frem af en simpel kemisk motor, der bruger stoffet hydrazin som brændstof. Fordi det koster mange penge at løfte brændstof ud af Jordens atmosfære, brugte Voyager motoren til at komme op i hastighed, men har siden kun haft den tændt nogle få gange.

Den rejser altså med en nogenlunde konstant hastighed.

En rumsonde drevet af et lasersejl ville i modsætning hertil kunne accelerere hele vejen til vores nabosolsystem og nå en højere og højere hastighed.

Skal rejse med 20 procent af lysets hastighed

For at nå til Alpha Centauri på kun 20 år, kræver det, at rumfartøjet rejser med 20 procent af lysets hastighed.

Og det er meget hurtigt.

Det betyder, at det skal nå op på en hastighed på 216 millioner kilometer i timen. Til sammenligning flyver Voyager med 61.046 kilometer i timen.

Ved så høj fart opstår der dog en række problemer, fortæller John Leif Jørgensen.

- Når de flyver så hurtigt gennem det interstellare rum [rummet mellem to solsystemer, red.], vil de smadre ind i massevis af mikroskopiske støvpartikler, der er derude. Partiklerne er ikke farlige for Voyager, fordi den flyver langsommere og er designet til at modstå dem, men hvordan et tyndt lasersejl skal kunne klare det, ved jeg ikke, siger han.

Støvpartiklerne vil ved den hastighed hurtigt slide det tynde lasersejl i stykker, og så vil den mission være overstået.

Et rumskib uden en bremse

Støvpartikler er ikke den eneste udfordring, John Leif Jørgenser ser for australiernes idé. Det er nemlig meget svært at bremse, når man når så høje hastigheder.

- Når de når Alpha Centauri og vender sejlet, er lyset fra stjernen ikke nok til at bremse dem ned. De vil suse forbi solsystemet og kun have få sekunder til at tage billeder og målinger, før de er drønet videre, siger han.

Fordi rumfartøjet bliver drevet frem af lasersejlet, sidder der ikke almindelige kemiske motorer på det, der kan bremse det ned. Og hvis der gjorde, ville de medføre, at rumskibet blev så tungt, at det ikke kan komme op på de høje hastigheder.

Der er med andre ord mange udfordringer, der ikke er løst ved den type rumfartøjer endnu.

- Jeg vil hellere sætte mine penge på rumfartøjer drevet frem af atomreaktorer. Dem kan vi rent faktisk bygge, uden det bliver alt for dyrt. De vil tage omkring 100 år for at nå derhen, men vi kan til gengæld bremse med dem, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk