Ballade på Instagram: Kontroversiel opdatering var en fejl

Opdateringen, der ramte flere danskere, ændrede hele feedet på Instagram. Chefen for Instagram siger i tweet, at det var en fejl.

En ny opdatering af Instagrams velkendte scroll-navigation fik sindende i kog. (Foto: Katka Pavlickova © Unsplash.com)

Opdaterede du også Instagram den 27. december og fortrød det straks? Så er du ikke alene.

En ny funktion, hvor du skulle ‘swipe’ sidelæns for at se billeder i dit feed blev nemlig rullet ud.

Førhen skulle man scrolle op og ned for at se billeder af Kim Kardashians bagdel og avocado-madder fra din favoritblogger.

Og det mødte massiv kritik fra brugerne af det sociale medie, skriver flere medier som The Guardian og The Independent.

Ups! *akavet emoji*

Men hvis ændringen fik dig op i det røde felt, kan du ånde lettet op. For hele opdateringen var åbenbart en fejl. Det skriver The Independent, der kalder opdateringen for den måske største ændring på Instagram nogensinde.

Den nye chef for Instagram, Adam Mosseri, undskyldte på Twitter for opdateringen. Her forklarer han i et tweet, at opdateringen kun skulle testes på et lille segment, men opdateringen kom ud til flere end forventet.

The Independent skriver, at lignende opdateringer almindeligvis kun laves ved et lille antal personer først, men denne gang fik næsten alle brugere i England opdateringen.

Opdateringen blev trukket tilbage igen indenfor en time. Adam Mosseri skriver ligeledes på Twitter, at hvis den nye funktion ikke er forsvundet igen fra din Instagram-app, skal du genstarte den.

Facebook
Twitter