Begravet kæmpe-ismasse vil kunne dække Mars med halvanden meter vand

Isen er rester fra oldgamle istider, viser radarmålinger.

Mars er i dag en gold, kold og øde planet. De seneste årtiers forskning peger dog på, at planeten engang var dækket af floder, søer og endda have.

Nu har forskere fundet beviser på, at der engang var virkelig meget vand på vores naboplanet.

Mange kilometer under Mars nordpol ligger enorme mængder vandis begravet, rester af gamle iskapper.

Der er så meget is, at hvis det smeltede, kunne det dække planeten med et 1,5 meter dybt hav.

- Vi regnede ikke med at finde så meget is her. Det ser ud til at være det tredje største isreservoir på Mars efter polerne, siger Stefano Nerozzi, fra University of Texas i en pressemeddelelse.

At der findes store ismængder på overfladen ved planetens poler er velkendt. Men den nye store ismængde gemmer sig langt under overfladen.

Radar kigger flere kilometer ned

Den gigantiske isklump blev opdaget ved hjælp af radaren Sharad om bord på Mars Reconnaissance Orbiter (MRO) - en Nasa-satellit i kredsløb om Mars.

Det blev senere bekræftet via tyngdemålinger.

Forskerne mener, at de store mængder is er blevet oparbejdet gennem tidligere istider på Mars.

Dem har planeten haft mange af, ligesom Jorden, forklarer Christine Hvidberg, lektor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

- Vi har længe været i tvivl om, hvorvidt det var sand, der lå gemt under nordpolen. Men det viser sig at være en slags permafrost, der måske er rester af gamle istider, siger hun.

- Det øverste lag, iskalotten, er ung. Forskerne tror, der har været en serie af gamle istider.

Dette billede, taget af Hirise-kameraet om bord på MRO, viser islagene, som de ser ud tæt på overfladen. Billedet er farvet efterfølgende, så sandet er de mørke lag, mens vandet ses som hvide lag.

Rester af oldgamle istider

Mars roterer om sin egen akse ligesom Jorden. Det er grunden til, at istiderne opstår. Når planeter "vipper", kommer der istider. Og det har gennem milliarder af år skabt en række iskapper på Mars.

Forskerne bag den nye opdagelse troede egentlig, at de iskapper var væk. For Mars har hverken magnetfelt eller atmosfære. Og det betyder, at solvinden slider vand af planeten som en blæselampe.

Men de nye undersøgelser viser, at store dele af iskapperne har overlevet, begravet under Mars rødbrune støv.

Flydende vand i dybderne

Det mest afgørende i de nye opdagelser er, ifølge Christine Hvidberg, at forskerne har bekræftet, præcist hvor meget vand der er under nordpolen.

Deres målinger viser, at klumpen næsten kun består af vandis. Og det kan ifølge Christine Hvidberg betyde, at der er flydende vand i Mars dybder.

- Går vi ned i dybden, må vi finde flydende vand i nogle kilometers dybde. For her er der stadig varmt, siger hun.

Det er vigtigt, fordi det kan betyde, at der er liv på planeten.

- Alle steder på Jorden, hvor der er flydende vand, har vi fundet liv. Så måske det samme gælder her, forklarer Christine Hvidberg.

Afgørende for astronauter i fremtiden

Uanset om den underjordiske is huser liv i dag, kan den blive afgørende for, om liv kan trives på Mars engang i fremtiden, når vi mennesker en dag besøger planeten.

- Vi kan ikke tage til Mars, hvis ikke der er vand. For det er umuligt at medbringe nok. Så de bemandede missioner, der overvejes, kræver, at der findes vand på Mars, siger Christine Hvidberg.

Hun har sammen med flere andre forskere også foreslået, at kommende Mars-missioner skal lande tæt ved en marsisk gletsjer, så vandet kan blive analyseret og måske bruges af mennesker.

- I filmen 'The Martian' udvinder hovedpersonen ilt fra atmosfæren. Men hvis jeg var astronaut, ville jeg meget hellere lande i nærheden af noget vand, der allerede er der, siger hun. Vand kan nemlig spaltes i ilt og brint, der kan bruges til raketbrændstof, via elektrolyse.

Og Christine Hvidberg har allerede fundet det perfekte sted:

- Vi har udpeget et sted med en gletsjer og lave breddegrader nok til, at der er sol til solpanelerne.

Så nu er det bare at krydse fingre for, at Nasa lytter til forslaget og sender astronauter dertil.

Facebook
Twitter