Bombeangreb under Anden Verdenskrig kan give svar på GPS-problemer

Anden Verdenskrig gik også ud over atmosfæren. Den viden kan forskere bruge til at blive klogere på problemer med nutidens GPS'er.

De allieredes bombeangreb påvirkede kanten af vores atmosfære under Anden Verdenskrig (Foto: Unknown © EGU)

Du har sikkert prøvet det før.

Din GPS siger, du er ét sted, men skiltet med gadenavnet fortæller dig, at du er et andet sted.

Navigationsapparater er ikke altid helt nøjagtige, og unøjagtighederne skyldes blandt andet forstyrrelser i den øverste del af atmosfæren, den såkaldte ionosfære.

Forstyrrelserne opstår ofte efter kraftig solaktivitet, men de kan også stamme fra hændelser på Jorden, såsom jordskælv, lynnedslag eller vulkanudbrud.

En undersøgelse af de altødelæggende bombardementer af europæiske byer under Anden Verdenskrig, viser nu, at den enorme kraft fra eksplosionerne dengang også påvirkede ionosfæren kortvarigt.

- Det er forbløffende at se, hvordan menneskeskabte eksplosioner kan påvirke den alleryderste del af atmosfæren, siger den ledende forsker bag undersøgelsen, Chris Scott, i forbindelse med offentliggørelsen i det videnskabelige tidsskrift Annales Geophysica.

Ifølge ham kan den nyfundne viden give mulighed for med større nøjagtighed at kunne måle og forudsige, hvilken effekt hændelser her på jorden har på ionosfæren – og dermed bl.a. vores GPS’er.

Pas på varmen

Ionosfæren er en del af atmosfæren, som er propfyldt med ioniserede atomer – man siger, at den er elektrisk ladet.

Fra den starter cirka 80 kilometer over jordoverfladen, strækker den sig mere end 1000 kilometer op mod verdensrummet.

Så den virker måske langt fra din hverdag, men det er den faktisk ikke.

For de ioniserede atomer i ionosfæren reflekterer radiobølger fra jorden, og derfor er den vigtig for vores radarsignaler, satellitnavigation og radiokommunikation.

Det er kendt, at overophedning kan ændre sammensætningen af ioniserede atomer i ionosfæren, hvilket forstyrrer radiobølgerne, og det mener forskerne også er sket under bombeangrebene.

Hidtil har det kun været muligt at påvise en forbindelse mellem naturlige hændelser - på Jorden og på Solen - og ændringer i ionosfæren, men nu er det altså også bevist, at vi mennesker kan påvirke den med vores våben.

Radiobølgerne over Slough

Men det var ikke nazisternes bomber, der påvirkede atmosfæren.

Det er nemlig overvågningen af radiobølger under 152 bombardementer, som de allierede stod bag, der ligger bag forskernes resultater.

Overvågningen blev foretaget i perioden 1943-1945 af et radiobølge-center i den engelske by Slough.

Og selv om de allieredes bombetogter foregik mange hundrede kilometer væk fra det sydlige England, hvor Slough ligger, kunne forskerne se, at man her registrerede en midlertidig temperaturstigning i ionosfæren.

En temperaturstigning, som ifølge Chris Scott og hans forskningshold, ikke skyldtes solaktiviteten på tidspunkterne for bombardementerne.

Mere nøjagtig navigation

Hvor ironisk det end kan lyde, kan luftbombardementerne under Anden Verdenskrig måske være med til at forbedre flysikkerheden i fremtiden.

Flypiloter er nemlig dybt afhængige af en så nøjagtig navigation som muligt. Og det kan bombedataet være med til at sikre.

- Vi ved præcis, hvor voldsomme eksplosionerne dengang var. Det giver os en meget nøjagtig viden om, hvor meget energi, der skal til for at påvirke ionosfæren, siger Chris Scott.

Den viden skal hjælpe forskerne med at forudsige, hvilken effekt vulkanudbrud, lynnedslag eller jordskælv har på ionosfæren i fremtiden.

Men den gamle overvågning fra radiobølge-centret i Slough har også givet forskerholdet appetit på mere.

For at forfine deres resultater vil de samle atmosfæriske overvågninger under Anden Verdenskrig ind fra hele verden for at finde ud af hvilke angreb, der havde den mindste effekt på ionosfæren, og hvilke, der havde den største.

Facebook
Twitter