Bye bye Blockbuster: Her er tre tech-trends, der forandrede dit liv i 2010'erne

Hurtigere internet og kæmpe datacentre er nogle af de vigtigste elementer bag 2010’ernes tech-tendenser.

(Collage: Mathias Jacobsen, originalfoto Fixelgraphy © Unsplash)

Der var engang, hvor du måtte en tur i den lokale Blockbuster for at leje en film.

Hvor du skulle ud i den virkelige verden for at finde en date. Og hvor planlægning af fødselsdagsfester foregik via sms eller e-mails.

I dag foregår de tre scenarier på henholdsvis Netflix, Tinder og Facebook – I hvert fald for manges vedkommende.

Det er blot få af mange eksempler på områder, hvor teknologi har ændret vores adfærd og kultur markant. Den teknologiske udvikling har braget afsted i de seneste 10 år, og kombinationen af flere teknologier er grundlaget i de tendenser, der i dag præger din hverdag.

Her er tre områder, hvor teknologi forandrede dit liv i 2010’erne.

1

Streamingkrigen brød ud

Flere af de teknologiske tendenser, der karakteriserede 2010’erne, begyndte allerede i 2000’erne. Det gælder for eksempel streaming, hvor vi blandt andet blev introduceret til YouTube.

Men det var faktisk først i slutningen af 00’erne, at streaming af musik og film blev lovligt i Danmark, fortæller Mads Thimmer, der er direktør i teknologihuset Innovation Lab:

- Men så tog det hurtigt fart. Spotify fik over 300.000 kunder lynhurtigt, fordi man allerede havde været der illegalt, siger han.

I dag streamer vi blandt andet musik, film, serier, radioprogrammer og til en vis grad også computerspil. Det foregår ofte ved, at vi betaler abonnement på månedsbasis, og til gengæld får adgang til utallige timers underholdning.

- Spotify startede det hele i begyndelsen af 2010’erne. Her i slutningen af årtiet står vi så i det, nogen kalder streaming wars – i hvert fald på film- og tv-siden. Vi har både Netflix, Apple TV Plus, Disney+, HBO, Viaplay og mange andre spillere på banen, siger Anders Høeg Nissen, der er tech-journalist og vært på podcasten ‘Superdigital’.

De store tech-giganter har placeret forskellige datacentre rundt i verden, så du hurtigere kan dele billeder på sociale medier eller streame film i høj kvalitet. Her ses Facebooks første datacenter i Danmark. Det ligger i Odense og er mere end 56.000 kvadratmeter stort. (Foto: Carsten Bundgaard © Scanpix)

Store datacentre og 4G

Du ville ikke kunne streame film og serier i dag, hvis det ikke havde været for udviklingen af netværk og gigantiske datacentre.

- En udfordring har været at kunne få datatransmissioner og opbevaring af data på plads. Det tænker man nok ikke så meget over til dagligt, men det kræver et afsindigt stort setup, når de her kæmpe store datacentre skal huse enorme mængder af data, siger Mads Thimmer.

Og det er ikke nok med store datacentre.

For at du hurtigt skal kunne streame film i god kvalitet, har man placeret data i mini-centre i områder tæt på dig. Tjenester som Netflix overfører så deres data fra de store centre og ud til de små, så din forbindelse ikke skal rejse så langt, når du streamer en film.

En anden afgørende faktor, når det kommer til streaming, er udviklingen af bredbånd og overgangen fra 3G til 4G-mobilnetværk.

- I det her årti har vi kunnet streame musik og video på mobiltelefonen i rigtig god kvalitet stort set uanset, hvor man befinder sig. Her har overgangen til 4G haft en stor betydning, siger Anders Høeg Nissen.

Algoritmer skræddersyer tjenesterne til dig

Udover netværk og datacentre har udviklingen af algoritmer også spillet en vigtig rolle i 2010’ernes streamingtjenester.

Ved hjælp af algoritmer kan streamingtjenester skræddersy deres forsider til din smag.

Hver gang du ser eller fravælger en film, bliver algoritmen klogere på, hvad du kan lide at se.

- Den her teknologi bygger igen på noget, som skete allerede i nullerne. Vi så det først i webbutikker, men senere blev det mere udbredt i streamingtjenester, siger Anders Høeg Nissen.

Hvis vi kigger på Netflix, så har tjenesten over 400 forskellige interne filmkategorier, som bruges til at tilpasse oplevelsen den enkelte.

Selvom algoritmerne fungerer et stykke af vejen, kan de risikere at fravælge indhold, du ellers ville have fundet interessant.

Men det kan blive måske forbedret i fremtiden. Ifølge både Anders Høeg Nissen og Mads Thimmer bliver personaliseringen noget af det, vi kommer til at se mere af i 2020’erne.

- Det er ikke nok bare at have adgang til det hele. Det skal være muligt at gå på opdagelse i nye produktioner, som man ellers ikke havde chancer for selv at finde, siger Mads Thimmer.

Derudover kommer vi til at se flere videospil på streamingplatforme. I år udgav Google for eksempel deres spilstreamingtjeneste Google Stadia, hvor du kan streame store konsolspil.

2

Vi blev klogere på sociale medier

Det startede ud som en digital blå bog for studerende i 2004. I dag har det sociale medie Facebook cirka 2,45 milliarder brugere på verdensplan.

2010’erne var et årti, hvor sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram, Snapchat og LinkedIn for alvor nåede ud til verdensbefolkningen både på godt og ondt.

- Det startede jo som en åbenbaring, at man kunne bevare relationen til mennesker, som man ikke så særlig ofte. Nu er vi nået til et niveau, hvor der bliver skrevet bøger om, hvordan sociale medier trækker data på os og bruger det til at kunne føre os i bestemte retninger, siger Mads Thimmer.

Sådan så Facebooks forside ud den 12. februar 2004 - otte dage efter siden blev lanceret. Dengang kunne du hverken like, prikke eller lave statusopdateringer. Men profilbillede, søgefunktioner og venneanmodninger var til gengæld allerede en integreret del af netværket. (© Archive.org)

Ligesom med streamingtjenesterne er de sociale medier afhængige af avancerede netværk og datacentre.

- Det kræver ret avancerede datasystemer og serverteknologi. De færreste ved nok, at når du kigger på dit feed på for eksempel Facebook, så er de forskellige dele fordelt sådan, at billeder bliver opbevaret i ét land og teksten i et andet, og så bliver det så sammensat i brugergrænsefladen på din skærm, siger Mads Thimmer.

På bekostning af dine data

De sociale medier er især blevet succesfulde, fordi de kan bruge dine personlige data til at forbedre brugeroplevelsen.

Facebook har haft 15 år til at indsamle og analysere data. Og dem har virksomheden blandt andet brugt til at forbedre sin platform.

Men det har også fået mediet i modvind i de seneste år – blandt andet på grund af skandaler med læk af store mængder privatdata.

Med EUs persondataforordning (GDPR) er der nu strengere krav til, hvordan Facebook og andre medier behandler private data. Du kan for eksempel kræve, at Facebook sletter bestemte oplysninger.

- Men det ser ud til, at Facebook har bidt sig fast på trods af de store skandaler. Det er jo både private, kommuner og arbejdspladser, der er til stede på mediet. Så mit gæt er, at de sociale medier fortsætter som nu den første halvdel af 20’erne. Men jeg håber, at vi i fremtiden vil se et netværk, som ikke er drevet af annoncer, men som bliver ejet af os alle, siger Anders Høeg Nissen.

3

Smartphones blev allemandseje

(Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

At både streaming og sociale medier er blevet så stor en del af hverdagen, kan vi også takke vores smartphones for.

I 2011 havde to ud af fem danskere en smartphone, mens det tilsvarende tal i 2018 er ni ud af 10 ifølge DR Medieforskning.

- Hvis jeg skulle pege på én teknologi, der virkelig karakteriserer 2010’erne, så er det smartphones. De spiller en kæmpe rolle. Det er på grund af dem, at vi 35 gange i timen tjekker, hvad der sker på de sociale medier, siger Anders Høeg Nissen.

Smartphones er noget, som vi kan lave alting på efterhånden. Og der er flere teknologier, der har været årsagen til succesen.

- Det er jo både, at vi har berøringsfølsomme skærme, 4G-mobilnetværk og virkelig gode kameraer. Men også sådan noget med, at de chips vi laver nu, er i langt højere grad fokuserer på at være strømbesparende, end de var for 10 år siden.

Det er svært at spå om fremtiden, men ifølge Anders Høeg Nissen, kan 2020’erne måske bringe os helt nye designs til smartphones. Det kan for eksempel være skærme, der kan foldes.

- Hvis jeg skulle pege på noget, der kunne blive en tendens, så er det andre former for smartphones. Altså nogen som kan foldes eller klappes sammen, så vi kan få større skærme på mindre plads, siger han.