Bygget af tvangsarbejdere, der døde i hobetal: Verdens længste skibskanal fylder 150 år

Suez-kanalen gør, at du i dag får dine varer fra Kina leveret lynhurtigt.

Suez-kanalen er populær, fordi de store skibe, der fragter alverdens sager fra en verdensdel til en anden, kan spare 8000 kilometers sejlads. De slipper nemlig for at sejle syd om Afrika. (Foto: KHALED DESOUKI © Scanpix)

Når du shopper på nettet eller handler i dit lokale supermarked, så kommer mange af varerne ikke fra Danmark.

De bliver fragtet ind fra hele verden, ofte med skib. Og hvis du har købt noget, hvor der står ‘Made in China’ på, så kan det være, at det er kommet hertil med Suez-kanalen, der i dag fylder rundt.

For præcist 150 år siden stod den nemlig færdig: Suez-kanalen, der er verdens længste skibskanal.

Men den blev ikke bygget på én nat. Tværtimod.

I ti år måtte cirka 1,5 millioner mennesker arbejde på projektet, hvor der blev fjernet uendeligt meget sand, sten og mudder - hvad der i dag ville svare til over 3,5 millioner større lastbiler fulde med sand.

Tværs gennem ægyptisk ørken sled og slæbte arbejdere for at lave ruten, der gjorde verdens handel så meget nemmere, fordi Middelhavet og Det Arabiske Hav blev forbundet.

Dermed slipper man for at sejle den lange vej uden om Afrika, når der skal fragtes alt fra frugt til nye højtalere mellem de forskellige verdensdele.

Gennem sit lange liv har kanalen set lidt af hvert: Den blev lukket ned i otte år fordi der var krig i området, Frankrig, Storbritannien og andre stormagter har kæmpet om den og i 2015 blev den udvidet, så endnu flere og større skibe kan passere hurtigere.

Og det har heller ikke været billigt at bygge den store kanal, der efter flere udvidelser i dag er cirka 193 kilometer lang.

Kanalen forbinder Middelhavet og Suezbugten. Suezbugten leder ud til Det Arabiske Hav via Det Røde Hav og Adenbugten.
Kanalen forbinder Middelhavet og Suezbugten. Suezbugten leder ud til Det Arabiske Hav via Det Røde Hav og Adenbugten.

Men hvordan kunne man overhovedet bygge en 160 kilometer lang kanal helt tilbage i år 1869?

Måtte flytte sandet med håndkraft

For 150 år siden var der selvsagt ikke lige så effektive maskiner, som vi har i dag.

Dengang var en udbredt byggemetode simpelthen håndkraft, hvor arbejdere fjernede sand og sten med redskaber som skovle og herefter kørte det væk med tipvogne. Men det gik meget langsomt.

- De første år måtte blandt andre bønder, der var tvunget af staten til at arbejde på projektet, grave kanalen ud ved håndkraft, siger Hans F. Burcharth, der er professor emeritus på Institut for Byggeri og Anlæg ved Aalborg Universitet.

Der er ikke mange i Danmark, der har forsket i Suezkanalen, men Hans F. Burcharth er en af de få der har en stor viden på området.

Han forklarer, at efter fire år, så var kun en fjerdedel af arbejdet klaret.

I alt skulle der flyttes 75 millioner kubikmeter sand og sten - det svarer til mere end 3,5 millioner af nutidens større lastbiler, der er fulde med sand. Så der var altså lang vej igen for de stakkels arbejdere.

En beretning, der er gengivet i bogen ‘Historien om Suez-kanalen’, forklarer, at der skulle bruges håndkraft til at flytte sand og sten indtil de nåede grundvandet. Så kunne gravemaskiner tage over.

- Og efter de første fire år blev det ulovligt at tvinge bønder til at være arbejdsmænd. Derfor tog kulfyrede dampdrevne gravemaskiner over, siger Hans F. Burcharth.

På den måde kom der lidt mere gang i tingene.

- De sidste tre-fjerdedele af den uendelige mængde sand og sten blev gravet ud og flyttet på seks år, siger han.

120.000 mistede livet

De ægyptiske arbejdere, der i høj grad gjorde det muligt at bygge kanalen, havde ikke alle meldt sig frivilligt til projektet. I stedet var flere af dem såkaldte ‘tvangsarbejdere’, der med pisk blev tvunget af staten til at arbejde for småpenge.

Og tilblivelsen af Suezkanalen kunne blive enden for en stakkels arbejder.

- Over de ti år arbejdede cirka 1,5 millioner mennesker på projektet. Ud af dem mistede cirka 120.000 arbejdere livet på grund af umenneskelige arbejdsforhold og arbejdsulykker samt kolera og andre sygdomme, siger Hans F. Burcharth.

Billede fra 1860'erne viser opførelsen af Suez-kanalen i Egypten. (Foto: - © Scanpix)

I dag er det dobbelt så hurtigt at sejle igennem

Suez-kanalen er populær, fordi de store skibe, der fragter alverdens sager fra en verdensdel til en anden, kan spare 8000 kilometers sejlads. De slipper nemlig for at sejle syd om Afrika.

I takt med øget skibstransport og voksende skibsstørrelse er kanalen derfor blevet udbygget flere gange, så endnu flere og større skibe kan passere. Den seneste ændring stod færdig i 2015.

- Før den meget væsentlige udbygning af kanalen i 2014 - 2015, var den en énvejs kanal med vigepladser for modgående skibes passage. Dengang var den gennemsnitlige sejltid 22 timer.

Hans F. Burcharth forklarer, at udbygningen bestod i 35 kilometer ny kanal, der løber parallelt med den oprindelige kanal. Derudover blev den oprindelige kanal lavet endnu bredere over en strækning på 37 kilometer. Desuden blev kanalen gjort endnu dybere, så den nu var 24 meter dyb.

- Med projektet har man opgraderet kanalen fra ”ensporet” til ”tosporet”. Det har stort set fordoblet kapaciteten fra cirka 50 skibe per dag til cirka 100 skibe per dag, siger Hans F. Burcharth og fortsætter:

- Og så er den gennemsnitlige sejltid halveret til cirka 11 timer.

Alle de ændringer blev klaret på bare ét år.

Teknologien gør os heldigvis meget hurtigere

Den store udbygning i 2015 viser, hvor uendeligt langt vi er kommet på 150 år, når det kommer til teknologi og byggeri.

- Sammenligner vi bygningen af den første kanal i årene 1859 – 1869 med udbygningen i 2015 giver det en idé om den teknologiske udvikling inden for store anlægsarbejder som kanalbygning, siger Hans F. Burcharth og uddyber:

- Det tog 10 år at bygge den første kanal, som indebar flytning af 75 millioner kubikmeter materialer, mens det i 2014 - 2015 kun tog ét år at flytte cirka 510 millioner kubikmeter materialer. Det er jo en stor forskel.

Om Suez-kanalen en dag skal være en firesporet kanalmotorvej, det må tiden vise - men det er sikkert, at den gamle kanal er afgørende for verdens skibstrafik.