Danmark dominerer rummet: Her er fem store missioner med dansk deltagelse

Danmark er det land i verden, der har mest udstyr med ombord på flest rummissioner.

Jorden set fra Apollo 8, der i 1968 gik i kredsløb om Månen. (© Nasa)

I Aalborg bliver der bygget populære mini-satellitter og udviklet teknologi, som kan fjerne affald i rummet.

I Odense designer man træningsudstyr, så astronauterne ombord på den Internationale Rumstation kan holde sig i form under deres vægtløse ophold.

Og i Aarhus har universitetet sit helt eget rumprogram.

Det kan godt være, at Danmark aldrig har landet et rumskib på Månen eller sendt en sonde på en rejse ud af Solsystemet.

Alligevel er Danmark en rumnation. Ovenstående er kun et par eksempler på nogle af de rumprojekter, som private virksomheder og danske universiteter arbejder med.

DTU og Terma er i front

Vi er nemlig det land i verden, der har mest teknologi med ombord på flest rummissioner.

Det er især forskningsinstituttet DTU Space og den aarhusianske teknologivirksomhed Terma, der står for at levere teknologien.

Termas teknologi var også repræsenteret, da den Europæiske Rumorganisation, ESA, i nat sendte satellitten BepiColombo på en syv år lang rejse til Merkur - det indre solsystems mest uudforskede planet.

- Det bliver aldrig bare endnu en mission i rækken. Aldrig. Det er lige spændende hver gang, siger senioringeniør i Terma Hans Jensen.

Herunder kommer Hans Jensen og institutdirektør på DTU Space, Kristian Pedersen, med eksempler på nogle af de store rummissioner, hvor Terma og DTU har repræsenteret Danmark.

1

Rumsonden med det spektakulære dødsdyk

Cassini, som en kunster forestiller sig, at det så ud, da sonden mødte Saturn. (Foto: NASA NASA © Scanpix)

Efter en 20 år lang mission mødte rumsonden Cassini sidste år sit endeligt, da den brændte op i Saturns atmosfære efter en række dødsdyk gennem planetens ringe.

Cassini begyndte sin rejse i 1997 sammen med landingsmodulet Huygens, der i 2005 landede på Saturns måne Titan.

Under rejsen havde Huygens “sovet”, men et “vækkeur” skulle sørge for, at fartøjet vågnede op igen, når det nærmede sig Titan. Vækkeuret stod Terma bag.

- Det er den første rigtig store udfordring, jeg mindes i Terma, siger Hans Jensen, der har arbejdet som ingeniør i den aarhusianske virksomhed siden 1986.

- Det var en kæmpe udfordring og en fantastisk udført mission. Jeg bliver rørt, hver gang jeg taler om den.

2

Den danske satellit

På et billede fra 1996 fremviser forskningsadjunkt Rafal Wisniewski fra Aalborg Universitet en forsøgsmodel af Ørsted-satellitten. Universitetet i Aalborg var ligesom mange andre involveret i projektet. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

En satellit med navn efter den verdensberømte danske videnskabsmand H.C Ørsted satte i 1999 Danmark på verdenskortet som rumnation.

Ørsted-satellitten var 100 procent danskudviklet. Dens mission var at observere Jordens magnetfelt. Ørsted selv var manden, der i 1820 opdagede, at elektrisk strøm skaber et magnetfelt.

Både DTU og Terma var dybt involverede i projektet.

- Alle var med. Universiteter, myndigheder, DMI, industrien og så videre. Alle, siger Kristian Pedersen.

3

Medie-darlingen, der landede på en komet

Et billede af kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko. Taget af Rosetta. (Foto: handout © Scanpix)

Rumsonden Rosetta og dens landingsmodul Philae blev lidt af et par medie-darlinger, da de i 2014 gik i kredsløb om kometen 67P. Efterfølgende landede Philae som det første fartøj nogensinde på en komet.

- Rosetta er den mest spektakulære mission, jeg til dato har været med i. Vi skulle opfinde en helt ny strømforsyning til en helt ny type mission, siger Hans Jensen.

Rosetta blev opsendt i 2004, og på de sidste to et halvt år af sondens rejse til kometen var den uden kontakt til jorden, fordi sonden var i dvale gennem det ydre rum.

- Den dag, Rosetta vågnede, var den mest spændende dag i mit arbejdsliv. Det skulle ske indenfor en times interval. Da der var gået 50 minutter svedte jeg helt vildt i mine håndflader, siger Hans Jensen.

Sonden vågnede og i to år undersøgte den i detaljer komet 67P, inden mor og barn (det kaldte flere medier Rosetta og Philae) i 2016 kolliderede planlagt med kometen.

4

Turen til det ydre solsystem

Et billede af Jupiters sydlige halvkugle - taget af Juno. (Foto: Handout . © Scanpix)

Den røde planet Jupiter er den største i vores solsystem. Planeten er blandt andet kendt for at have den største storm i vores solsystem. En storm, der har varet i næsten 350 år og dækker et område, der flere gange større end Jorden.

I 2016 gik Nasa-rumsonden Juno i kredsløb om Jupiter. Her undersøger den planetens kerne, dens magnetfelt, vandindhold og dens voldsomme vinde, som kan nå hastigheder på op til 600 km/t.

DTU har leveret det stjernekamera til sonden, der sørger for, at den hele tiden ved hvilken vej den vender i rummet (hvilket er ret vigtigt, når man skal foretage præcise målinger).

Stjernekameraer er et af DTU specialer, som også tæller radarteknologi, røntgenteknologi og magnetometre, som måler magnetfelter.

5

Danmarks dyreste projekt

På grafikken kan man se, hvordan ASIM sidder på Den Internationale Rumstation, ISS. ASIM er den grønne kasse og udstyret til højre for kassen. (© Jan E. Rasmussen- DTU Space)

Kulminationen på næsten 20 års arbejde.

Sådan blev projektet ASIM blandt andet omtalt, da det 300+ millioner dyre projekt blev sendt afsted med en Falcon 9-raket fra Cape Canaveral tidligere i år.

ASIM er et 314 kilo tungt observatorium, der fra den Internationale Rumstation, ISS, fotografer de voldsomme lyn og tordenvejr, der opstår i 80-100 kilometers højde.

Projektet er internationalt under ESA, men DTU Space står for at lede den videnskabelige del, mens Terma leder den teknologiske.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter