Dansk forsker opfinder effektiv metode til at finde skatte i havet

Det er især skatte fra stenalderen, han leder efter.

Forsker Peter Moe Astrup dykker her efter arkæologiske skatte fra stenalderen. Hans nye metode går blandt andet ud på at lede efter muslinge- og østersskaller ved at sende lyde ned mod havbunden. Lydbølgerne, der bliver reflekteret, fortæller om der er skaller dernede. Er det det, begynder han at kollegerne og bore og senere grave. (© Jonathan Benjamin)

For omkring 11.700 år siden sluttede den sidste istid.

Den enorme iskappe, der dækkede store dele af den nordlige halvkugle, smeltede, og langsomt begyndte vandstanden i havene at stige.

Samtidig begyndte Danmark at hæve sig, fordi vægten af den tunge iskappe ikke længere tyngede landet ned.

Det betyder, at en stor del af det, der dengang var kyststrækning, i dag er dækket af hav. Og det var netop ved kysterne, vores forfædre fra stenalderen boede.

En stor del af de genstande, de efterlod, ligger derfor i dag under vand. Da de typisk ligger nede i sandet på havbunden, kan de være rigtig svære at finde.

Men nu har Peter Moe Astrup, der er undervandsarkæolog på Moesgaard Museum, og en række af hans kolleger i udlandet i et forskningsprojekt udviklet en metode til nemmere at finde i hvert fald én slags fund - nemlig køkkenmøddinger.

Ved at prøve en række forskellige metoder af i havet ud for Hjarnø i Horsens Fjord på det sted, hvor Peter Moe Astrup for nogle år siden fandt sådan en køkkenmødding fra stenalderen, har de vist, hvilke metoder der virker, når man skal finde nye møddinger.

Nationalmuseet er Lasse Sørensen, der er forskningschef og specialist i netop stenalderen, begejstret for den nye metode.

- Metoden virker rigtig lovende. Det er en enormt spændende måde, de har grebet jagten på fundene an på. Det er noget viden, der kan anvendes i hele verden, siger han.

Kortene viser, hvor de to køkkenmøddinger under vand er blevet fundet. De er begge fundet på omkring to meters vand. Andre steder er der fundet møddinger på helt op til 10 meters dybde. Jo dybere, desto ældre en periode stammer det typisk fra. De to her er omkring 7000 år gamle. (© Quaternary Science Reviews)

Ny metode er en kombination af teknikker

Både Peter Moe Astrup og Lasse Sørensen er overbeviste om, at der ligger masser af genstande fra stenalderen i havbunden ud for kysterne og bare venter på at blive fundet.

Men de danske farvande er store, og kyststrækningerne er enormt lange. Så hvordan finder man lige det sted, man skal begynde at grave?

Ifølge Peter Moe Astrup kræver det en kombination af forskellige teknikker.

- Vi brugte først en teknologi, hvor vi sendte lydbølger ned i havbunden. Ved at analysere de lydbølger, der blev reflekteret, fik vi viden om, hvad der gemmer sig i lagene på havbunden, siger han.

Mere specifikt ledte de efter signaler, der kunne indikere, at der i havbunden befandt sig kompakte lag af muslingeskaller.

Hvis signalerne tydede på, at der var noget nede i den sandede havbund, lavede de en række boringer. På den måde kunne de undersøge, hvad der rent faktisk gemte sig dernede.

- Der, hvor vi fandt skaller og andre ting, der kunne tyde på, at der var tale om en køkkenmødding, lavede vi en undervandsudgravning for at se nærmere på, hvad der gemte sig i skallagene. Vi undersøgte, om det var en naturlig bunke skaller, eller om de stammede fra en menneskeskabt køkkenmødding, siger han.

Ved at undersøge skallerne nøje kan man nemlig se, om de har været taget op på land eller om de døde af naturlige årsager.

- Muslinger, der er døde i vandet, har typisk huller efter borebiller på skallernes inder- og ydersider. Er de blevet taget op af vandet, findes hullerne derimod typisk kun på ydersiden. Andre tegn på at der er tale om en menneskeskabt køkkenmødding, er, at der i skallaget er blevet påvist store mængder knogler, flintredskaber og trækul.

En mands skrald er en anden mands skat

Men hvorfor er det så vigtigt at finde de køkkenmøddinger, kan man spørge sig selv? Det er jo bare skrald og ragelse, vores fjerne forfædre smed ud.

Det er det, forklarer Peter Moe Astrup, fordi indholdet i affaldsdyngerne kan lære os rigtig meget om menneskene i stenalderen og deres levevis.

- Resterne af alt hvad de spiste, endte på møddingen. Det er derfor en god mulighed for at få et detaljeret indblik i, hvad der har stået på menuen dengang. De forskellige lag i møddingen kan endda fortælle os, hvad de spiste på forskellige tidspunkter, siger han.

Køkkenmøddinger er også vigtige, fordi de bevarer de genstande, der bliver smidt på dem, bedre end hvis de bare var smidt på jorden. Kalken fra de mange muslinger er nemlig med til at bevare knogler fra fisk, dyr og mennesker.

Og ja, faktisk har man fundet menneskeknogler i møddinger. Ikke fordi de i stenalderen spiste hinanden, men fordi det sommetider har været en tradition at blive begravet i møddingen, forklarer Lasse Sørensen.

En arkæolog er ved at suge dele af køkkenmøddingen op med en støvsuger. Han suger den op lag for lag. På den måde kan de undersøge dem på land i ro og mag. (© Quaternary Science Reviews)

Flest køkkenmøddinger fundet på land

I Danmark er der fundet en række køkkenmøddinger - særligt i Nordjylland. Her befinder stenalderens kystlinje sig nemlig op til 12 meter over nutidens kyst.

I den sydlige del af landet ligger stenalderens kyster i dag under vand - og derfor har det været svært at finde møddingerne her.

I 2015 var Peter Moe Astrup med til at finde en køkkenmødding i vandet ud for øen Hjarnø i Horsens fjord. Og i 2018 fandt han én mere blot 400 meter fra den første.

Han regner derfor med, at der ligger mange møddinger og venter i havet ud for de danske kyster.

- Jeg tror, at der er mange flere køkkenmøddinger at finde i Horsens Fjord, i Lillebælt og sikkert også mange andre steder, siger han.

Helt unikke fund under vandet

Selvom det er svært og dyrt at finde og grave genstande op fra havet, kan det godt betale sig. Ofte finder arkæologerne nemlig genstande, der for længst er rådnet bort oppe på land, forklarer Lasse Sørensen.

- Bevaringsforholdene under vand gør, at vi kan finde både træ, ben, tak og plantefibre, som er bevaret. På land finder vi kun flintevåben og -værktøj, som er det eneste, der er tilbage, siger han og fortsætter:

- I forbindelse med byggeriet af Storebæltsbroen fandt man bevarede hasselkæppe fra stenalderen, der havde været brugt til et stort fiskeanlæg. Ligesom vi dyrker korn i dag, så dyrkede man i jægerstenalderen hasselkæppe på fem-syv år til deres store og stationære fiskeanlæg. Når vi finder den slags bevarede genstande, kan vi lære meget mere om, hvordan jæger-samlernes liv var dengang, samt hvor teknologisk udviklede de var.

Ved udgravningerne ud for kysten ved Hjarnø har Peter Moe Astrup også fundet både en bevaret bue og paddelårer. Der kan altså gemme sig meget under vandet, vurderer Lasse Sørensen.

- Hvem ved, hvad der ligger af arkæologiske skatte og venter på at blive gravet op. Jeg vil tro, at der er tusindvis af bopladser fra stenalderen, der ligger langs de danske kyster, siger han.

En af køkkenmøddingerne under vand. De forskellige lag fyldt med muslinger og østersskaller kan ses på bunden. Måske ligger der tusindvis af den slags rundt omkring langs de danske kyster. (© Quaternary Science Reviews)

Kan bruges i hele verden

Det er ikke kun i Danmark, at metoden som Peter Moe Astrup og kollegerne har opfundet, kan bruges.

I Australien, Nordamerika, Japan og flere europæiske lande er der nemlig også kyststrækninger, der muligvis gemmer på masser af fremtidige fund, forklarer Lasse Sørensen.

- Det kan få en stor betydning ude i verden. Generelt er vi virkelig gode til forskningen i køkkenmøddinger her i Danmark, og den ekspertise kan andre lande nyde godt af, siger han og fortsætter:

- Men jeg glæder mig til, at vi i fremtiden hiver en masse spændende ting op af havet herhjemme. Ting der kan gøre os klogere på stenalderen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk