Danske arkitekter tegner Mars-habitat for Nasa: 'Vi kan noget særligt med rum-arkitektur i Danmark'

Der flytter snart mennesker ind i bygningen, som simulerer livet på Mars.

Sådan kunne habitatet se ud, hvis det en dag bliver bygget på Mars. Ideen er, at robotter bliver sendt i forvejen for at bygge det, så det står indflytningsklart, når de første astronauter ankommer. (© BIG og Nasa)

Inde i en hangar på Johnson Space Center i Texas er et hus for nyligt blevet opført.

Hele huset er blevet bygget af en enorm 3D-printer, der har brugt rødt cement til byggeriet. En slags cement, som Nasa forestiller sig, at de kan lave af den røde marsjord.

Lige nu søger Nasa fire amerikanske statsborgere, der er villige til at flytte ind i huset og bo derinde - stort set isoleret fra omverdenen i et helt år.

157 kvadratmeter får de fire prøvekaniner til at boltre sig på, mens Nasas eksperter observerer deres adfærd og gruppedynamik.

Bag huset står den danske tegnestue BIG, der står bag flere projekter i rummet. Det her er dog det første, der rent faktisk er blevet bygget. Det fortæller Jakob Lange, der er partner på tegnestuen og ansvarlig for den afdeling, der tegner projekter til rummet.

- Vi kan se, at der lige nu er ved ske et stort skifte i forhold til bemandede rejser ud i rummet. Nasa vil have en fast tilstedeværelse på Månen, og der er andre virksomheder, der har rumhoteller i støbeskeen. Derfor har vi kastet os over rumarkitekturen. Vi vil gerne være med i fremtiden, siger han.

Rummet var det næste naturlige skridt for BIG

BIG har de seneste år tegnet en Mars-by for De Forenede Arabiske Emirater, de har designet et månehabitat for Nasa og nu også et koncept for et Mars-habitat.

Men det danske firmas rumeventyr begyndte et helt andet sted.

- Vi har gennem tiden været involveret i en række projekter med at designe bygninger til ekstreme miljøer. Helt fra det nordligste Grønland til de varmeste områder omkring ækvator. Her lærte vi en masse om, hvordan arkitekturen tager form efter det miljø, den er i, siger Jakob Lange og fortsætter:

- Det næste naturlige skridt var at designe noget til rummet, for springet er faktisk ikke så stort. Det er bare nogle andre ekstreme miljøer, der sætter nye krav til arkitekturen.

BIG håber også på, at de kan være med til at skabe en helt ny arkitektonisk stil for byggeri ude i rummet.

- Kan vi være fader til den nye stilart og få opført arkitektur i rummet, er det noget af det ypperste, vi som arkitekter i rummet kan opnå. Det er naturligvis drømmen, siger han.

Plantegning over habitatet. Til venstre er astronauternes private gemakker, hvor de skal sove og kan gå hen for at få lidt privatliv. I midten af bygningen er det rekreative område, hvor de kan spise og hygge sig sammen. Til højre er arbejdsafdelingen, hvor astronauterne skal lave videnskabelige forsøg og dyrke planter til mad. (© BIG / NASA / ICON)

Huset i Texas er en slags prototype

Det røde hus i hangaren, der om nogle måneder forhåbentlig får fire nye beboere, er designet, så det minder så meget som muligt om, hvordan et habitat på Mars i fremtiden kan komme til at se ud.

De materialer, huset er bygget af, er derfor nogle, som allerede kan findes på Mars. Og der er taget højde for, at bygningen skal rumme et område til at dyrke mad, da astronauterne skal være nogenlunde selvforsynende.

Alligevel kan huset i dets nuværende form ikke bygges på Mars i morgen, fortæller Jakob Lange.

- Bygningen står på Jorden, så den er nødt til at leve op til kravene her. Eksempelvis gør tyngdekraften på Mars, der er cirka en tredjedel af den på Jorden, at bygningen skal udformes lidt anderledes, siger han og fortsætter:

- Desuden er der ikke den samme stråling på Jorden. Det er heller ikke tænkt ind i konstruktionen. På Mars skulle vi lave to-tre meter tykke vægge for at beskytte mod strålingen.

Også luft og vand til huset kommer udefra, men indenfor er der sat skærme op, der viser forbruget, for at simulere situationen på Mars, hvor det meste ilt og vand skal genbruges.

Et andet af BIG's rumprojekter. Her er det den by på Mars, som den danske tegnestue har tegnet for De Arabiske Emirater. Byen er et koncept kaldet Mars Science City, og den skal stå klar på Mars indenfor de næste 100 år. (© BIG)

Privatliv og fritid er ekstremt vigtigt

Erfaringer fra tidligere forsøg med at isolere mennesker i små habitater - og fra Den Internationale Rumstation - viser, at muligheden for privatliv og fritid er ekstremt vigtigt på længere missioner.

- Nasa gav os nogle retningslinjer for, hvor meget plads hver astronaut skulle have. De har en række erfaringer med, at det både skader sammenholdet og den enkeltes psykiske helbred, hvis de intet privatliv har, siger Jakob Lange og fortsætter:

- Derfor er habitatet designet sådan, at den ene ende indeholder de private gemakker, badeværelser og den slags. Midten er fællesområde til spisning og fritid - og den modsatte ende er til arbejde.

Tidligere har Nasa ikke været så gode til at give deres astronauter fritid - og det gik helt galt under en mission på den tidligere amerikanske rumstation Skylab, fortæller Sebastian Aristoteles, der også er rumarkitekt.

Sammen med et par andre arkitekter har han startet tegnestuen Saga Space Architects, hvor han sidste vinter opholdt sig 60 dage isoleret i deres eget månehabitat langt nord for polarcirklen.

- Tilbage i 1970’erne havde astronauterne 14-16 timers arbejdsdage, når de var på mission i rummet. Måske fordi det var så dyrt at sende dem derud, at man ville have maksimalt ud af dem. Det endte dog med, at en gruppe astronauter strejkede ombord på Skylab. De slukkede al kommunikation og hyggede sig bare en dag, før de tændte igen, siger han.

Både Nasa og en af de involverede astronauter har dog siden forsøgt at afdramatisere hændelsesforløbet.

Saga Space Architects byggede sidste år et Månehabitat, som de testede nord for polarcirklen på Grønland. I habitatet boede den ene af arkitekterne bag og hans makker i 60 dage, mens de testede på egen krop, hvilke dele af arkitekturen der fungerede - og hvilke der kunne forbedres. De arbejder nu på endnu et habitat, som de skal ud og teste af. (© Saga Space Architects)

Vigtigt forsøg inden folk sendes til Mars

Det er Nasas plan at have mindst tre forskellige hold af fire mennesker til at bo i huset i løbet af de næste fire år. Det gør de for at blive klogere på en lang række spørgsmål, fortæller Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved DTU Space.

- Nasa vil finde ud af, om designet og den måde at opbygge et habitat på fungerer. De vil være helt sikre på, hvordan det påvirker os mennesker at være isoleret fra omverdenen, og hvad det gør ved gruppepsykologien, siger han og fortsætter:

- Desuden ønsker de at blive klogere på, hvordan forskellige designløsninger kan være med til at løse de psykologiske og fysiske udfordringer, der opstår.

Nasas forsøg kalder man for et “analogt forsøg”. Rumagenturet forsøger med andre ord at simulere omstændighederne for en base på eksempelvis Mars.

Det er ikke første gang, at verdens rumagenturer laver analoge forsøg. Fra 2010 og 2011 boede seks russiske astronauter i 520 dage isoleret fra omverdenen i noget, der skulle simulere et rumskib på vej til Mars.

En base på Mars er stadig fjern fremtid

Selvom Nasa vælger at lave forsøg på beboelse på Mars nu, betyder det dog ikke, at vi kommer til at se mennesker bo på den røde planet om 10-15 år, fortæller Michael Linden-Vørnle.

- Man skal aldrig sige aldrig, for i sidste ende handler det om, hvor mange penge Nasa vil smide efter at komme til Mars. Apollo-missionerne et godt eksempel på, at du kan komme meget langt, hvis du afsætter de nødvendige midler. Personligt tror jeg, at vi skal hen i midten af 2050’erne, før de første mennesker bor på Mars, men jeg ser det da gerne før, siger han.

Til forskel fra at sende mennesker til Månen kræver Mars-missionerne en mere langsigtet planlægning.

En tur til Mars vil typisk kræve, at astronauterne opholder sig på planeten i mange måneder, inden Mars og Jorden igen står på den rigtige måde i deres kredsløb til at flyve hjem. Fra Månens overflade kan astronauterne være nede på Jorden igen på få dage.

Ophold på Mars kræver derfor også et habitat, der i højere grad er selvforsynende med mad, ilt og vand, fordi det tager ekstremt lang tid at sende nye forsyninger derop.

- Vi har ikke engang gennemført en ubemandet tur-retur-mission til Mars, og det er jo nok et godt sted at starte, inden vi sender mennesker afsted. Den første af den slags ubemandede missioner skal efter planen gennemføres i de kommende år, når vi skal have hentet de prøver hjem, som marsrobotten Perseverance er ved at indsamle, siger han.

  • Habitatet er her ved at blive 3D-printet af en enorm maskine. Printeren bruger en form for rødt beton, der er lavet af materialer, der er på Mars' overflade. (© BIG / NASA / ICON)
  • Ideen med at 3D-printe bygningen er, at der kan sendes robotter og en stor 3D-printer i forvejen til Mars. Når de første mennesker ankommer, har maskinerne bygget habitatet, så astronauterne kan bosætte sig med det samme. (© BIG / NASA / ICON)
  • Samlinger og vægge af den røde beton. Væggene er tynde her, men på Mars ville de være nødt til at være 2-3 meter tykke for at holde strålingen ude. (© BIG / NASA / ICON)
  • En del af huset er blevet printet og man begynder at kunne ane de forskellige rum i habitatet. (© BIG / NASA / ICON)
1 / 4

Vi danskere kan noget med rumarkitektur

Selvom baser og byer på andre planeter nok ligger mange år ude i fremtiden, er det noget, der interesserer danske arkitekter. Noget vi allerede er ret gode til at designe her i Danmark.

Det vurderer Michael Linden-Vørnle.

- Vi er stærke internationalt i forhold til design og formgivning i Danmark. Vi er gode til at designe til at leve og ikke bare overleve, siger han.

Det synspunkt er Sebastian Aristoteles enig i.

- Der er en høj kvalitet af designarbejde i Danmark. Det er noget kulturelt. Vi har også dygtige snedkere og håndværkere. Desuden er vi dygtige til at designe til mennesker i Danmark. Det ligger ligesom i velfærdssamfundet, siger han og fortsætter:

- Der har nok været en tendens til, at ingeniører designer nogle løsninger til rummet, der fungerer, men ikke nødvendigvis er behagelige for mennesker at opholde sig i.

Artiklen er opdateret den 26. august med supplerende info om den påståede Nasa-strejke.

FacebookTwitter