Danske forskere: Billede af sort hul er begyndelsen på en ny æra

Billedet bekræfter sorte hullers eksistens og kan give os ny viden om, hvordan tyngdekraften fungerer.

Har man fulgt bare lidt med på sociale medier i dag, har man ikke kunnet undgå at se, at dagen bød på lidt af en astronomisk sensation.

Tidligere i dag præsenterede et internationalt forskerhold nemlig det første billede nogensinde af et sort hul. Eller rent faktisk skyggen af et sort hul i centrum af den enorme galakse M87.

Og selvom billedet måske ikke ser voldsomt imponerende ud for den almindelige dansker, vækker det uforbeholden begejstring hos forskere verden over.

Og også blandt danske astrofysikere og astronomer.

Astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space er meget positiv - og sætter eventuelle skuffelser over billedets undseelighed på plads.

- Skuffelse er jo proportionelt med forventningen, så det kommer jo an på, hvad man forventede at se, siger han.

- Det man får, er den her lysende donut og den mørke skygge efter begivenhedshorisonten. Den er omkring syv milliarder gange tungere end Solen og i runde tal 40 milliarder kilometer på tværs, og det svarer nogenlunde til hele vores solsystem.

Svært ved at forstå, hvor stort det sorte hul egentlig er? Herunder er en god sammenligning af størrelser i Universet.

Artiklen fortsætter under videoen.

Revolutionerende indenfor astronomien

Selv er han lige trådt ud af en helikopter i Skotland. Alligevel kan han slet ikke stoppe med at fortælle om, hvor fantastisk og vigtig opdagelsen er.

- Jeg synes jo, det her er fantastisk og helt enestående. Det her er i virkeligheden starten på en rejse, som forhåbentligt vil give os meget mere information om sorte huller og dermed om tyngdekraften, siger han.

- Det er revolutionerende indenfor den her måde at studere universets ekstreme sider på. Og noget, der lover rigtigt godt for fremtiden. Det er spændende tider at være astronom i.

Forsker: Jeg er super glad

På Niels Bohr Institutet er lektor Marianne Vestergaard, som til daglig forsker i super tunge sorte huller, også blæst lidt bagover af dagens nyhed.

- Jeg er super glad. Fordi det billede viser en lysende ring omkring en mørk plet. Og det er den mørke plet, der er helt afgørende, siger Marianne Vestergaard.

Den mørke plet er nemlig skyggen af begivenhedshorisonten, det punkt - også kaldet point of no return, hvor selv ikke lys kan undslippe. Og det havde Marianne Vestergaard ikke forventet at få at se i sin levetid.

- Jeg var sådan lidt. Wow. Tænk sig, at vi er de første mennesker, der ser, hvordan sådan et ser ud. Det var der ikke ret mange af os, der egentlig havde troet, vi skulle opleve for bare fem år siden.

Animationen herunder viser, hvor det sorte hul er placeret i M87-galaksen.

Artiklen fortsætter under videoen.

Troede ikke jeg skulle opleve det

På samme måde har Kristian Pedersen, som er direktør for DTU Space, det. Han har tidligere selv studeret sorte huller og havde ikke forventet, vi var nået så langt allerede nu.

- Det er jo helt vildt, at vi nu har billedet af, hvis ikke et sort hul, så omridset af et sort hul. siger han.

- Det var en af de ting, som jeg ikke troede, jeg skulle opleve. Men det er nu blevet teknisk muligt med det her Event Horizon Telescope.

Bekræfter Einsteins teorier

Selvom forskerne har kendt til ideen om sorte huller, siden Einstein foreslog dem i sin relativitetsteori for over 100 år siden - og vi siden har set effekterne af sorte huller - så har forskerne aldrig observeret dem direkte før. Og det er afgørende, forklarer Marianne Vestergaard fra Niels Bohr Institutet.

- Vi kan ikke vide, hvordan det her stof så langt væk er fordelt. Det kunne lige så godt have været en masse tunge stjerner eller neutronstjerner, du ved, der går i bane omkring hinanden, siger hun.

- Det her billede viser, at det er et meget tungt objekt, der ligger som en punktkilde. Så det kan kun være et sort hul. Og det er vi meget vilde med, at vi nu ved, at det er det.

Videoen herunder forklarer, hvorfor billedet af det sorte hul - eller rettere skyggen fra det - ser ud som det gør.

Artiklen fortsætter under videoen.

Vi vender et nyt blad

Marianne Vestergaard mener ligesom Michael Linden-Vørnle, at det er en ny æra for astronomien, der starter med billedet.

- Det vil jeg nok sige. Vi vender et nyt blad. Det her teleskop er et nyt værktøj til at studere de her sorte huller, som er det mest ekstreme, vi kender i vores univers, siger hun.

- Einstein har jo forudsagt visse effekter. Og der er en masse gåder omkring de sorte huller, som vi kun har kunnet gisne om. Nu kan vi se det med vores egne øjne.

Kan måske forklare tyngdekraftens gåder

Det kan altsammen gøre forskerne og menneskeheden meget klogere på den måske mest mystiske og gådefulde kraft i universet, nemlig tyngdekraften.

Sorte huller er de mest kompakte tyngdefelter, vi kender, forklarer Marianne Vestergaard. Og derfor er det stedet at finde ud af, hvad tyngdekraften egentlig er.

- Teoretikerne har jo deres ideer. Men nu kan vi rent faktisk lave nogle tests, der kan bringe os et skridt videre mod at forstå tyngdekraften, siger hun.

Nu videre mod nye mål

Michael Linden-Vørnle er enig. Og han glæder sig også enormt meget til, at forskerne retter teleskopet mod nye mål.

- Nu er tricket at gå i gang med at studere andre sorte huller. Opfører de sig, som vi forventer? Det ser det umiddelbart ud til, at de følger spillereglerne, som Einstein har ridset op, siger han.

Og til at vi udvider teleskopet med endnu større opløsning:

- Med et endnu bedre teleskop kan vi begynde at se, om det hele passer, eller om der måske er nogle små afvigelser, siger han.

- Kunne det måske være nøglen til den dør, der kunne føre ind til forståelsen af, hvad tyngdekraften egentlig er?

Event Horizon Telescope bliver allerede snart forbedret med tilførelsen af Greenland Telescope, der står ved den amerikanske base ved Thule i det nordlige Grønland.

Se eller gense hele pressemødet her:

Facebook
Twitter