Danske virksomheder bejler til verdens største forskningsprojekter

Der var hundredevis af milliarder på spil, da dansk og international industri i denne uge mødtes til Big Science-konference i København for at forhandle om verdens største forskningsprojekter.

Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind og EU-kommissær for Forskning og Innovation, Carlos Moedas, var på besøg til Big Science Business Forum-konferencen, der bliver kaldt en slags dating-portal for videnskab og industri. (Foto: Chris Lehmann)

Miljøvenlige energikilder, ESA's rumprogram og svaret på, hvorfor Big Bang opstod. Det er eksempler på en særlig type af videnskab, der går under navnet Big Science.

Som navnet antyder, er der tale om ualmindeligt store projekter - både stort i forhold til størrelse, investeringer, og hvor avancerede projekterne er.

Fakta om Big Science

Big Science er en betegnelse for forskningsprojekter -eller faciliteter, der er så store, at deres undersøgelser er på kanten af, hvad der faktisk er muligt.

Der er altid flere lande involveret, da store projekter koster mange penge. Så mange penge at et enkelt land ikke kan betale for det selv. Eksempelvis koster neutronkilden ESS i Lund ca. 14 milliarder kroner.

Big Science-projekter kredser ofte om at løse store fremtidige udfordringer, som vi som samfund kommer til at stå overfor. Man kan blandt andet undersøge nye stærke materialer, nye typer medicin og miljøvenlige energikilder.

I denne uge blev konferencen Big Science Business Forum afholdt for første gang. De ni største europæiske Big Science-organisationer deltog sammen med danske og internationale virksomheder i København.

Professionel dating for milliarder

De store forskningsorganisationer regner med at lægge ordrer for 700 milliarder kroner i kommercielle virksomheder inden for de næste fem år.

På nuværende tidspunkt omsætter danske virksomheder for relativt beskedne 300 millioner kroner hos de store videnskabsorganisationer. Så hvis danske virksomheder skal være en del af det store marked i fremtiden, er konferencen en gylden mulighed for at mødes med chefer og agenter.

Et par af de danske virksomheder, der allerede har samarbejder med store videnskabsorganisationer, er teknologivirksomheden Polyteknik og Teknologisk Institut. De fortæller til DR Viden, at når man først er en del af et projekt, bliver det nemmere at få flere ordrer.

Dansk islæt i nyt enormt forskningsanlæg

Et af de store videnskabsanlæg, der var i fokus på konferencen, er European Spallation Source (ESS) i Lund. Både fordi det er tæt på København, og fordi det er det nyeste af de store anlæg.

I forbindelse med konferencen gav direktør John Womersley en isnende kold rundvisning på den enorme byggeplads, der i 2023 bliver et verdensførende anlæg inden for neutron-forskning. Det er i hvert fald drømmen.

ESS-anlægget bliver omkring 650 langt alt i alt. Det er et godt eksempel på, at banebrydende forskning kræver store anlæg og store investeringer.

- Vi kommer til at lave noget helt nyt. Vi har medarbejdere fra 50 forskellige lande - og folk er kommet til, fordi vi kommer til at lave banebrydende forskning, siger han til DR Viden.en.

Hvad er en neutronkilde?

En neutronkilde er et forskningsapparat, som kan bruges til mange forskellige slags forskning. Med neutroner kan man undersøge materialer sammensætning helt i dybden.

Blandt andet bruger flyproducenten Airbus neutronkilder til at undersøge svejsninger til flyenes motorer for at sikre sig den højeste kvalitet.

For at lave de neutroner, som forskningen på ESS kræver, skal man skyde positivt ladede partikler igennem en partikelaccelerator, så de nærmer sig lysets hastighed.

Herefter rammer de en blok af metallet wolfram. Kollisionen frigiver neutroner, som man kan dirigere hen, hvor man vil.

ESS bliver en såkaldt neutronkilde, som forskere og virksomheder kan bruge til at undersøge materialers opførsel ned i deres mindste bestanddele.

Selve anlægget består af en 500 meter lang partikelaccelerator, der er skjult i en tunnel under jorden og en enorm bygning for enden, hvor de videnskabelige instrumenter er installeret.

- Selvom den er 500 meter lang, er vores accelerator faktisk meget kompakt i forhold til hvor meget kraft, den har. Vi er et af de første anlæg, der bruger en helt ny teknologi, som gør, at vi kan lave acceleratoren mindre og spilde mindre energi, forklarer John Womersley.

ESS er kun omkring 40% færdigbygget. Den 500 meter lange tunnel, hvor partikelacceleratoren skal være, er derfor stadig ret tom.

Stor investering bringer danske forskere frem i køen

Den danske stat investerer omkring to milliarder kroner i projektet i Lund. Sammen med Sveriges investeringer betaler de to lande over halvdelen af de samlede byggeomkostninger.

Det er formentlig den største danske enkeltinvestering i et forskningsanlæg nogensinde.

Resten af finansieringen kommer fra en sammenslutning af europæiske lande, som alle håber på, at netop deres forskere så kan få plads i køen til at bruge det nye anlæg.

Søren Pind vil have bid af fremtidens kage

Det er i høj grad også i politikernes interesse, at Danmark bliver en stadig større del af forskellige Big Science-projekter.

Europakomissæren for Forskning og Innovation, Carlos Moedas, var også tilstede på konferencen, hvor han talte om samarbejder mellem de forskellige landes projekter. Eksempelvis har et projekt i Frankrig, der arbejder hen mod en miljøvenlig energikilde i alt 37 europæiske lande på holdkortet - inklusive Danmark.

Forskningsminister Søren Pind ser desuden store muligheder i både markedet og forskningen omkring Big Science:

-Det er high-tech, og det holder i lang tid. Jo større en del af det, som danske virksomheder kan blive en del af, desto større en bid af fremtidens kage kan vi få, siger han.