Danskere udvikler kunstig intelligens, der kan hjælpe skibe uden om den farlige havis

Opfindelsen kortlægger ved hjælp af satellitbilleder havisen i Arktis.

Havis kan være farlig for skibe. Alt efter om skibet er en isbryder, er isforstærket eller er et helt normalt skib, kan det klare forskellige tykkelser af is. Kortet fra DMI hjælper derfor skibene med at vurdere, hvor de kan sejle hen. (© NATALIE THOMAS / Scanpix)

Sidste år var den såkaldte Nordøstpassage åben for fragtskibe.

Det betyder, at skibe kunne spare både tid og brændstof ved at sejle tæt forbi Nordpolen og videre til Asien i stedet for at skulle igennem Middelhavet og Suez-kanalen.

Mere trafik i det arktiske område betyder dog også større risiko for, at noget kan gå galt. Ligesom historien om Titanic, der stødte på et isbjerg på sin jomfrurejse, kan havis i værste fald også få skibe til at forlise.

Derfor er informationer om havisen vigtigere end nogensinde før.

- Fordi isen bliver tyndere, bliver den mere mobil og flytter sig længere med strøm og vind. Vi får med andre ord en mere dynamisk is, og det gør, at vi får et endnu større behov for at vide, hvor isen befinder sig, siger Jørgen Buus-Hinkler, der arbejder hos DMI.

Arbejdet med at kortlægge isen er indtil nu blevet gjort manuelt ved, at medarbejdere på DMI kigger satellitbilleder igennem og indtegner isen på nogle kort.

Men nu har danske forskere fra DMI og DTU udviklet en kunstig intelligens, der automatisk kan kigge satellitbillederne igennem og indtegne havisen på et kort, forklarer Jørgen Buus-Hinkler, der er en forskerne bag opfindelsen.

Trænet kunstig intelligens i tre år

Hvordan kan kunstig intelligens egentlig vide, hvor der er is, og hvor der er hav i det kæmpemæssige område omkring Grønland?

Det kan den ved hjælp af billeder fra det europæiske satellitprogram Copernicus.

DMI modtager omkring 50 radarbilleder fra satellitterne hver eneste dag. Ved hjælp af mikrobølger, der trænger gennem skyerne, kan satellitterne tage billeder af havet og kysterne både i mørke og i alt slags vejr.

Den almindelige metode har så indtil nu været, at en række medarbejdere har siddet og studeret billederne og plottet ind på et kort, hvor der er is, hvilken slags og hvor tyk den er.

Det arbejde har den kunstige intelligens nu delvist overtaget.

Ved at fodre den med en stor database af gamle satellitbilleder samt medarbejdernes analyser af, hvor isen befinder sig på de selvsamme billeder, har den på godt tre år lært at skelne hav fra is.

- De officielle iskort, vi tilbyder lige nu, er stadig lavet af mennesker, der analyserer satellitbillederne. Men snart vil vi også kunne tilbyde de iskort, den kunstige intelligens har lavet. Det vil dog stadig være sådan, at de bliver kvalitetstjekket af et menneske, inden vi lægger dem ud, siger Jørgen Buus-Hinkler.

Danmark er verdensmestre

Med den nye kunstige intelligens til at kortlægge havis lægger Danmark sig teknologisk i front. Foran lande som USA, Canada, Norge og Rusland, vurderer Jørgen Buus-Hinkler.

- Vi er nok verdensmestre i at lave det i øjeblikket. USA og Canada bruger stadig fly til at kortlægge isen mange steder, selvfølgelig hovedsageligt med satellitfotos. Men mig bekendt er der ikke andre, der har automatiseret det, som vi har, siger han.

Selvom de er førende, hviler de dog ikke på laurbærrene.

Det er planen, at DMI's kunstige intelligens i fremtiden skal lave dedikerede kort, hvor farverne for isens tykkelse på kortet er tilpasset forskellige skibstyper.

- Vi håber, at vi kan lave dedikerede kort, så folk ombord på et isforstærket skib får et kort, der er tilpasset, hvor de kan sejle. Det gør det lettere og hurtigere at tyde, siger han.

Du kan allerede nu smugkigge på de nye iskort på DMI’s hjemmeside for tjenester under udvikling.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk