Dark web er ikke kun for aktivister og kriminelle: Sådan kan det give dig privatliv på nettet

Med en krypteret browser kan du tage ejerskab over dit digitale liv.

Det tager ikke mere end to minutter at få adgang til en særlig browser, der kan give dig privatliv på nettet, siger ekspert. (Foto: Kacper Pempel © Scanpix)

Lejemordere, salg af våben og deling af materiale med seksuelle overgreb på børn.

Jeg har altid forestillet mig, at the dark web er et sted, hvor alle mulige frygtelige ting ville blive smasket op i hovedet på mig, hvis jeg gik derind.

Jeg har også tænkt, at det var ulovligt bare at bruge the dark web.

Men mine kolleger har fortalt mig, at sådan hænger det ikke sammen.

Jeg har derfor sat mig for at blive klogere på dark web, og hvordan jeg kan bruge internettet mere anonymt.

Til det har jeg allieret mig med to eksperter.

Sender dig rundt i verden

For at komme ind på the dark web skal jeg først downloade en Tor. Det kan for eksempel være The Onion Router (oftest kaldet Tor-browseren), som er den mest brugte krypterede browser, der kan gøre dig anonym på nettet.

Det fortæller Rasmus Munksgaard, der er ekstern lektor i kriminologi ved Aalborg Universitet og ph.d. ved Universitetet i Montréal, hvor han forsker i dark web.

- Hvis du er bare lidt teknik-kyndig, tager det maks to minutter. Du googler ‘download Tor browser’, henter den og gennemfører installeringen. Ligesom når du henter enhver anden browser som Chrome eller Firefox, siger han.

Når jeg bruger Tor-netværket bliver der lavet en form for røgslør, så jeg er anonym, og min aktivitet ikke kan spores.

Det kaldes ‘nodes’.

- Hvis du bruger nettet normalt, sendes der nodes til den hjemmeside, du besøger. Gennem et unikt nummer, der kaldes IP-adresse, kan det spores, at du er på hjemmesiden.

Det fortæller Alessandro Bruni, der er lektor ved IT-universitetet i København, hvor han forsker i IT-sikkerhed.

- Men med Tor sendes der trafik, der viser, at en node kommer fra et andet sted i verden end der, hvor du sidder, siger han.

Så ligner det, at du sidder i for eksempel Berlin, Moldova og Paris. Placeringen skifter hele tiden.

På den måde kan politiet eller hjemmeside-ejeren ikke spore eller se, hvem der besøger en hjemmeside, fordi IP-adressen bliver sløret.

Dem, der har hjemmesiden, kan kun se, at der er en besøgende på deres side, der bruger Tor.

Åbner for mere internet

Gennem Tor-browseren kan jeg bruge både ‘the clear web’ og ‘the deep web’, som jeg også kan fra min normale browser.

Men jeg kan også hoppe på hjemmesider, der ellers er skjulte på ‘the dark web’.

- Tor har en søgemaskine, hvor du kan søge, som du ellers gør på Google. Du kan finde de samme sider som på din normale browser, siger Rasmus Munksgaard.

Når jeg er i Tor-netværket, kan jeg se, om en hjemmeside er en del af the dark web, hvis linket til siden slutter på.onion i stedet for.com eller.dk.

Jeg tænker derfor, at jeg gerne vil søge direkte efter.onion-sider for at se, hvad the dark web er.

Men det kan man ikke, forklarer Rasmus Munksgaard.

- Du skal kende.onion-siderne i forvejen. Der findes ikke en søgemaskine, hvor du kun søger på.onion-sider, siger han.

Men han kender et par stykker, jeg kan starte med at besøge.

Masser af kedelige.onion-sider

Både den amerikanske avis The New York Times og Facebook har.onion-sider, så dem starter jeg med.

Det er ligesom en almindelig søgning, og så lander jeg på New York Times-siden, der slutter på.com. I søgefeltet står der nu ‘onion available’, som jeg klikker på, og så er jeg på.onion-udgaven.

Jeg ved ikke præcis, hvad jeg havde forestillet mig, men både Facebook og New York Times ligner sig selv. Det skuffer mig lidt.

Men det er der en god forklaring på.

- De her sider er ikke lavet til dig, der har adgang til de almindelig.com-sider. Onion-siderne er til personer, der lever i lande med restriktioner på internettet som eksempelvis Iran. Med Tor kan de stadig få nyheder fra USA eller bruge Facebook, siger han.

Det er ikke ulovligt… når du ikke laver noget ulovligt

Det var en skuffende oplevelse med.onion-siderne.

Derfor beslutter jeg, at det skal være mere spændende: Jeg vil ind på de sider, hvor der sælges ulovlige ting.

Jeg er lidt nervøs for det. Det kan vel ikke være lovligt?

Men Rasmus Munksgaard forsikrer mig om, at jeg godt kan tage et kig.

- Det er ikke ulovligt at bruge the dark web. Det er heller ikke ulovligt at besøge de ‘markedspladser’, hvor du kan købe ulovlige varer som stoffer. Så længe du ikke køber noget eller tilgår materiale med børn, der er ulovligt selvfølgelig, siger Rasmus Munksgaard.

Narko-markeder åbner og lukker

Jeg er nervøs for at komme til at klikke på noget, jeg ikke vil se - for eksempel materiale med seksuelle overgreb på børn.

Men Rasmus Munksgaard forsikrer mig om, at det ikke kommer til at gå så galt.

- Grupper, hvor materiale med overgreb på børn deles, er meget lukkede. Der kommer du ikke bare til at gå ind ved en fejl uden at opsøge det, for du kan ofte slet ikke komme ind i de grupper uden at dele materiale selv, siger han.

Således mere rolig forsøger jeg mig med en søgning på stoffet mdma i Tor-netværket. Det må da få mig i den rigtig retning.

Jeg kommer ind på en liste fra tidligere i år med markedspladser, hvor der blandt andet sælges narko og kreditkortoplysninger.

Men alle links er døde. Det betyder, at de markedspladserne er lukkede.

- Markedspladserne lukker ofte hurtigt igen, fordi det er ulovligt at købe og sælge de varer. Men kort fortalt, så minder de om eBay eller Amazon - bare med euforiserende stoffer.

Markedspladserne åbnes og lukkes ned, fordi det ikke er uden risiko at stå bag en markedsplads.

Da en stor markedsplads - Silk Road - blev lukket i 2013, fik bagmanden flere livstidsdomme.

Tag dit privatliv tilbage

Efter en lille time med min nye Tor, synes jeg egentlig, at the dark web er lidt kedeligt.

Men måske er det heller ikke meningen, at det skal være spændende for sådan en som mig, der ikke er interesseret i kriminelle varer.

Det skal bare være privat.

Ny forskning viser, at cirka 93 procent af dem, der bruger en Tor, kun går ind på helt almindelige hjemmesider.

- Mange af os har ting, vi laver på nettet, som vi ikke vil have registreret et sted. Hvis du blot bruger inkognitotilstand, så gemmes din aktivitet alligevel. Så hvis du har roommates, der bruger det samme internet som dig, kan de teknisk set logge ind på jeres internet-router og se de domæner, du tilgår.

Brug det til at købe flybilletter

Det kan også være smart at bruge Tor, hvis du vil se, hvordan en Google-søgning ser ud, når Google intet ved om dig.

Når du bruger en almindelig browser, samler Google (og andre hjemmesider) nemlig data om dig, så de blandt andet kan målrette reklamer.

- Det kan for eksempel bruges, hvis du skal finde flybilletter. Vi ved, at nogle selskaber justerer prisen op, desto mere du kigger, men det kan du undgå med Tor, Alessandro Bruni.

Du skal dog være opmærksom på, at nogle kreditkortfirmaer blokerer transaktioner gennem anonyme browsere, så det kan være en forklaring, hvis du ikke kan få lov til at købe flybilletterne.

Ifølge Rasmus Munksgaard kan du med et netværk som Tor tage dit privatliv tilbage.

Hvis du ligesom mig, er vokset op med internettet, så har du også allerede givet alverdens data ud og accepteret cookies fra mystiske sider.

- Men det behøver du ikke blive ved med. På den her måde kan du tage lidt ejerskab tilbage over dit digitale liv. Det behøver ikke være et vilkår, at du skal overvåges for at bruge internettet, siger han.

FacebookTwitter