De yngste kan allerede: Nu skal de ældste elever også lære at kode

Kodningsprojektet ultra:bit bliver nu bredt ud til alle landets 7.- og 8. klasser.

Den såkaldte micro:bit-computer er allerede taget i brug af mere end 100.000 danske skoleelever. (Foto: Bjarne Begius Hermansen © (c) DR)

Er du vokset op i løbet af 90'erne eller 00'erne?

Tillykke. Så er du digitalt indfødt. I hvert fald hvis man skal tro på koret af kommunikationsfolk, foredragsholdere og mellemledere, der har kastet flittigt om sig med begrebet de senere år.

At være digitalt indfødt betyder, at du, fordi du er vokset op med internettet, er en form for teknologisk geni, der har helt styr på, hvordan den digitale verden fungerer.

Men sådan virker virkeligheden ikke. For selv om børn og unge bruger masser af tid med teknologien, følger forståelsen for, hvordan den fungerer, ikke automatisk med.

Derfor er det vigtigt, at vi fra en tidlig alder får konkrete erfaringer med selv at skabe teknologi, mener Stine Liv Johansen, der er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og formand for medierådet for Børn og Unge.

Hun glæder sig derfor over initiativer som kodningsprojektet 'ultra:bit', der nu bliver udvidet, så det fremover også tilbydes til alle landets 7. og 8. klasser.

- Alle undersøgelser viser, at selv om børn og unge har fingrene i mange skærme, har de ikke særlig stor teknologiforståelse. Den erfaring og viden, de er nødt til at have om den teknologi, de bruger, kræver mere end at se YouTube, siger hun.

Omdrejningspunktet for ultra:bit er en mikrocomputer, kaldet micro:bit, der er på størrelse med en kvart iPhone X. Computeren bruger eleverne til at kode med, så de får erfaring med at forme teknologien selv.

Digital forståelse er et grundvilkår

Da Facebook indtog Danmark i 2007-2008, var det de færreste, der havde travlt med tænke over ting som høst af personlige data, spredning af fake news og censur på internettet.

De fleste af os havde travlt med at juble over, at man nu kunne skrive dagbogsnotater til vennerne på en internet-væg.

Siden da er der kommet en mere kritisk tilgang til både Facebook og andre digitale teknologier. Men den kommer ikke af sig selv.

Heller ikke selvom man har fået stemplet 'digital indfødt' eller kan mestre en iPad som etårig.

- I en alt for lang årrække har voksen-generation været fokuseret på, at børn og unge selv kunne, når det kom til det digitale. Der er heldigvis ved at komme en forståelse for, at det ikke er hensigtsmæssigt. Børnene er mere at betragte som digitalt udsatte end digitalt indfødte, siger Ole Sejer Iversen, der er professor og centerleder ved Center for Computational Thinking & Design på Aarhus Universitet.

Han mener derfor, det er nødvendigt med et øget digitalt fokus i folkeskolen - som blandt andet projekter som ultra:bit og et ministerielt forsøg med at gøre teknologiforståelse til et fag.

- Det at forstå sig på digital teknologi er et grundvilkår i verden i dag. Både i hverdagen og på arbejdsmarkedet, siger han.

Stine Liv Johansen understreger:

- Børn og unge har brug for at få en større kritisk bevidsthed om de teknologier, de bruger. Ikke kun for fremtiden, men her og nu. De skal have en grundlæggende forståelse af, at alt er kodet - og kodet med et formål, siger hun.

Fejl er blevet til 'high-fejl'

Der hviler en stor opgave på skuldrene af landets lærere og pædagoger.

- En kæmpe opgave faktisk. Og de står meget alene. Jeg ville ønske, at der var tid til at give dem alle et grundigt kompetenceløft først. Men vi kan ikke vente med at uddanne børn til det digitale liv. Så svigter vi en hel generation, siger Ole Sejer Iversen.

En af de lærere, som har taget opgaven til sig, er Eva Björk Kristjansdottir. Hun er matematiklærer for en 5. klasse på Stavnsholtskolen i Farum.

Eva Björk Kristjansdottir introducerede ultra:bit for sine elever i 4. klasse og har oplevet, hvordan det blandt andet har givet et selvtillidsboost til flere elever.

- Med ultra:bit følger opgaver, som jeg ikke kender facit på. Det betyder, at eleverne kan lære mig noget. Det gør dem helt vildt stolte, siger hun.

Også de fagligt svageste elever har fået en succesoplevelse ud af ultra:bit-projekterne.

- Alle er startet med at lære det her fra bunden. Og det har vist sig, at nogle af de elever, der ikke normalt stoler på egne evner, har været gode til at kode med micro:bitten og pludselig har fået lov at hjælpe andre, fortæller Eva Björk Kristjansdottir.

En stor del af processen omkring programmering handler om at begå fejl og rette dem.

- Eleverne har opdaget, at fejl er noget, vi lærer af. Det er dem, man husker bedst. Derfor kalder vi det en 'high-fejl' nu, siger Eva Björk Kristjansdottir.

Fordomme er indlejret i teknologi

Både Stine Liv Johansen og Ole Sejer Iversen understreger, at teknologi-forståelse og kodning i folkeskolen ikke handler om, at alle skal vokse op og blive softwareingeniører.

Det handler om, at vi får en basal forståelse for, hvad der ligger gemt bag brugeroplevelsen, når vi blandt andet sidder og fedter ved skærmen. Kun sådan kan vi tage kritisk stilling og blive medskabere af teknologien.

- Det er samme tanke som bag alle andre fag i folkeskolen. Du skal også analysere og producere tekster i dansk og lære at sy i håndarbejde. Det betyder jo ikke, at du skal være forfatter eller designer, siger Stine Liv Johansen.

Og der er meget på spil, når det kommer til vores forståelse for teknologi. For vores samfund bliver i stigende grad bygget op af teknologien og de algoritmer, der ligger bag.

Ole Sejer Iversen nævner eksemplet 'predictive policing', hvor en algoritme er med til at afgøre, hvornår politiet vælger at stoppe et køretøj eller undersøge borgeren nærmere.

En teknologi, som allerede er blevet brugt i USA, hvor den har fået kritik for at forstærke faktorer som for eksempel race.

- Algoritmer er holdninger og værdier, der er indlejret i kode. Vi er nødt til at sikre, at algoritmerne bliver så retfærdige som muligt. Det gør vi blandt andet ved at sørge for, at vores børn har en kritisk tilgang til algoritmer og selv kan bidrage til at skabe dem og dermed fremtidens samfund, siger han