Den samme eksplosion dukker op i forskernes rumteleskop igen og igen

Eksplosionen kommer fra en stjerne, der kollapsede for ti milliarder år siden.

Supernovaens lys bliver bøjet af andre galakser, og lysglimt fra den når derfor ned til Jorden på forskellige tidspunkter. Derfor ser forskerne eksplosionen flere gange. (Billedet viser ikke omtalte supernova, men rester fra en anden supernova) (Foto: NASA NASA © Scanpix Denmark)

Rettelse: Tidligere stod der i artiklen, at supernovaer er de største eksplosioner i universet. Det er ikke korrekt. DR beklager fejlen.

Supernovaer er nogle af de største eksplosioner i universet.

De sker typisk, når en stor stjerne kollapser og dør. Her eksploderer stjernen, og alt det stof, den er lavet af, bliver blæst ud som skyer af støv i universet.

Det giver et kæmpestort lysglimt, der kan vare i flere dage.

Netop sådan en supernova har danske forskere fra Niels Bohr Institutet observeret med hjælp fra Hubble-rumteleskopet.

Men i stedet for at se eksplosionen én gang har de set den samme eksplosion tre steder på himlen.

De tre forskellige billeder af lysglimt giver forskerne en idé om, hvor og hvornår supernovaen er sket.

- Vi kan se, at supernovaen er ti milliarder år gammel. Eksplosionen er sket, før vores solsystem er opstået, siger Gabriel Brammer.

Han er lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og en af forskerne bag det nye studie, som er et samarbejde mellem Cosmic Dawn Center ved Niels Bohr Institutet, DTU Space og et internationalt hold af astronomer.

Kæmpe lysglimt er forsinket

I universet er der mange forskellige galakser, planeter og stjerner. De trækker alle sammen i hinanden med tyngdekraft.

Fra rumteleskopets udsyn kan forskerne se, at der foran supernovaen ligger en tung hob af galakser.

Galakserne er så tunge, at de får universet til at krumme på grund af deres tyngdekraft.

Det gør, at lyset fra supernovaen skal forbi galakserne, før det bliver sendt ned til os på Jorden.

Lyset smyger sig forbi på hver side af galaksehoben, og lyset bliver derfor afbøjet en smule.

Lyset tager forskellige veje rundt om galaksen, og de veje er ikke lige lange. Det er grunden til, at der kommer flere glimt over en tidsperiode.

Til højre ses supernovaen. I midten er galaksehoben. Pilene viser vejene for lyset, der bliver afbøjet. Der er ikke lige langt ved de forskellige veje, som lyset kan tage. Derfor kommer det frem på forskellige tidspunkter. (Foto: Grafik: Morten Foged Christensen © DR)

Derfor kan forskerne se eksplosionen flere gange.

- Vi har en håndfuld billeder af lignende supernovaer, men aldrig før en supernova, der er så gammel, som vi har tre billeder af, siger Gabriel Brammer.

Hvad der er endnu mere fascinerende er, at forskerne forudser, at der også bliver en fjerde gang, hvor forskerne kan se eksplosionen. Nemlig i år 2037.

- Her er det sidste lysglimt endnu mere forsinket end de tre tidligere, fordi lyset skal en anden vej rundt om galaksehoben, siger han.

Hjælper til at forstå universet

Hvis det holder stik, og endnu et lysglimt viser sig i 2037, kan det hjælpe os med at forstå selve universet.

De seneste hundrede år har forskere vidst, at universet hele tiden udvider sig og bliver større. Det sker hurtigere og hurtigere, og galakser flytter sig længere fra hinanden.

Men hvorfor udvidelsen accelererer, ved forskere ikke endnu.

- Den her supernovaeksplosion kan måske give en præcis måling af afstanden til supernovaen. Den er en lille brik i et stort puslespil, men den kan muligvis hjælpe med, at vi i fremtiden kan få den første præcise måling af, hvordan universet udvider sig, siger Gabriel Brammer og fortsætter:

- Det hjælper os med at forstå universets struktur og udvikling, og hvordan det udvider sig stadig hurtigere.

Facebook
Twitter