Derfor brokker din hjerne sig, når du har rod i dit digitale liv

Din indre hulemand bestemmer, hvor stresset du bliver, hvis din mail-indbakke er ved at eksplodere.

Måske kender du den helt særlige fornemmelse af uro i maven, når du åbner din mail-indbakke. Et trecifret antal ulæste mails kræver din opmærksomhed, men du lader dem bare ligge. Og uroen summer videre.

Stemmen fra din dårlige samvittighed har overbevist dig om, at du skal rydde op, når du får tid. Engang. Bare ikke lige nu. Det er lidt den samme dårlige samvittighed, som hvis du lader opvasken stå. Men hvordan kan det være, at vores digitale rod kan skabe uro i vores hjerne på samme måde som vores fysiske rod i hjemmet?

- Vi bliver bekymrede for, om vi går glip af noget, og det aktiverer vores angst- og stresssystem i hjernen. Det er den samme ubehagsfornemmelse, som hvis vi oplever noget andet, som er truende. Det kaldes også 'Fear of missing out' eller 'FOMO', siger Jannie Rasmussen, erhvervspsykolog og partner i konsulentfirmaet Human Business.

Det sociale dyr

Vi mennesker vil ikke gå glip. Hvad enten det drejer sig om et middagsselskab, en fodboldkamp eller en mail. Ifølge Jannie Rasmussen hænger det sammen med, at vi har et dybtliggende medfødt behov for at være en del af et fællesskab.

- Vi er meget afhængige af vores medlemskab af fællesskabet. Vi har igennem menneskets udvikling været afhængige af flokken og fællesskabet for at overleve, og det instinkt sidder stadig i os alle sammen, siger Jannie Rasmussen.

Kort sagt er din indre hulemand bange for, at invitationen til at sidde med ved lejrbålet er gået tabt i den uoverskuelige stak mails, du ikke har haft tid til at tjekke igennem. Det er samme fornemmelse, som Facebook prøver at skabe med den lille røde prik, der fortæller dig, at du har en notifikation.

Du bliver dømt af dine usynlige venner

Men vores trang til at rydde op og have orden kommer ikke kun fra vores indre hulemand. Du bærer også rundt på spøgelser af din nærmeste omgangskreds og din chef, som kigger dig over skulderen. Din dårlige samvittighed over dit rod kommer, fordi du ikke vil vurderes som et ringere menneske af dem, fordi din indbakke roder.

Det er samme mekanisme, som får os til at skamme os over den daggamle opvask, der så småt er ved at blive til sit eget eksperiment i organisk kemi, fortæller Jannie Rasmussen:

- Der skal meget uorden til, før at det bliver et problem for vores biologi. Men barren for uorden, når vi taler om social anerkendelse, er meget lavere. Vi er bange for, at en anden skulle komme ind, se vores gamle opvask og smide os ud af fællesskabet på grund af det, siger hun.

Unsubscribe!

I det helt store billede handler det også om, at vi som samfund fortæller hinanden og os selv, at det er godt, at være produktiv, have styr på sit liv og orden i sine sager. Dit hjem skal være smukt og ryddeligt, og dit arbejdsliv skal hænge sammen.

Det giver også nogle mentale gnidninger, når vi skal se os selv i øjnene og indse, at vi ikke lever op til de idealer. At vi står udenfor. Og selvom vi ikke vil være en del af den fortælling - hvis vi gerne vil acceptere vores rodede mailboks og være okay med at lade opvasken stå - så kan det også være ubehageligt.

- Det, der sker, når vi af-abonnerer på de her idealer, er, at vi stiller os på kanten af fællesskabet. Og det skaber også angst. Så skal man ud og lede efter et andet fællesskab, som har en anden fortælling om, hvad der er godt, siger Jannie Rasmussen.

Du kan høre mere om, hvordan du får styr på dit digitale rod i tirsdagens udgave af Digitalt på P1

Facebook
Twitter