Derfor er vi dårlige til at spå om fremtidens teknologi

Teknologien er kringlet at forstå, når den er ny og svær at ændre, når vi så har forstået den. Det er en af grundene til, vi har vanskeligt ved at forudse den næste “game changer”.

Historien har det med at gentage sig.

Og så skulle man jo tro, at det er nemt at forudsige, hvad der bliver det næste store teknologiske gennembrud.

Men ifølge fremtidsforsker Mette Sillesen, bliver det sværere og sværere at spå om, fordi teknologien udvikler sig hurtigere og hurtigere.

- I dag udvikler teknologien sig eksponentielt. Samtidig skaber vi alle sammen data, der bliver brugt til innovation. Hver eneste dag er vi flere milliarder mennesker, der bidrager til den kollektive hjerne. Derfor er det i dag komplekst og nærmest umuligt at forudse, siger hun.

Teknologi drevet af menneskelige behov

Selvom det kan være svært at spå om fremtidens løsninger, så er der alligevel en række historiske mønstre og strukturer, som man kan studere for at blive klogere på fremtidens teknologi, forklarer teknologihistoriker ved DTU Laila Zwísler.

Skal jeg lave en ny teknologi, er det en fordel, at jeg kan stikke den i stikkontakten, for sådan en har vi i forvejen. Der vil nok ikke blive taget så godt imod en støvsuger med dampmotor

Laila Zwísler, teknologihistoriker, DTU

- Der er faktisk noget rigtigt i ordsproget: "historien gentager sig selv". Vi får hele tiden nye teknologier, der opfylder de samme behov. Tag behovet for at kommunikere med hinanden: Vi opfandt brevet, så kom telegrafen, telefonen, faxmaskinen, email og nu sociale medier, siger hun.

Den betragtning er fremtidsforskeren enig i.

- Når jeg skal forsøge at blive klogere på fremtiden, kigger jeg altid på vores menneskelige behov. Det er jo dem, der driver innovation. Vores behov ændrer sig ikke, men det gør teknologien, der opfylder dem, siger hun.

Og mange opfindelser har handlet om at opfylde basale behov som mad, varme og tryghed. Det prøver vi også at effektivisere i nutiden, men mange flere opfindelser handler i dag om at opfylde behov længere oppe i behovspyramiden - såsom underholdning, selvrealisering og kreativitet.

- I dag har mange mennesker et overskud ud over de basale behov, og derfor kommer der mange teknologier til det sjove, forklarer Laila Zwisler.

Tungt og dyrt at skifte spor

De fleste teknologier i dag står på skuldrene af gamle opfindelser, og det er, ifølge Laila Zwisler, med til skabe det, hun kalder sporafhængighed.

- Skal jeg lave en ny teknologi, er det en fordel, at jeg kan stikke den i stikkontakten, for sådan en har vi i forvejen. Der vil nok ikke blive taget så godt imod en støvsuger med dampmotor, for vi har jo ikke et større lager kul liggende derhjemme, siger hun.

Elektricitet er derfor en af de teknologier, der er med til at forme nye opfindelser, forklarer hun.

- Elektricitetsnettet kan sætte en ramme for, hvor teknologien kan udvikle sig hen, og måske spærrer det for for udviklingen af en god teknologi, siger hun.

Kenyanere og deres mobiler

Laila Zwisler forklarer, at i lande, hvor bestemte teknologier endnu ikke har sat sig tungt, kan det faktisk være lettere at implementere ny teknologi.

- I Kenya er de måske allerlængst fremme med mobilbetalinger. Infrastrukturen med kabler og hjemmecomputere til den gamle form for pengeoverførsler, som vi kender det fra kreditkort og netbank, var der ikke. Men mange havde en mobil, siger hun.

Man ser ofte de teknologiske innovationer i porno- og sexindustrien. Det er det første sted ny teknologi bliver mainstream

Mette Sillesen, fremtidsforsker

Laila har også oplevet sporafhængigheden på nært hold. To af hendes kolleger på DTU opfandt i 70'erne en ny kemisk metode, men fordi laboratorierne i Danmark og lignende lande allerede havde udstyr til noget af det samme - godt nok gennem en dyrere og mere besværlig proces - var teknologien måske ikke blevet til noget.

- En af forskerne kom ved et tilfælde til Brasilien, og her var det anderledes. Her ville forskere satse på den umodne teknologi, fordi de ikke rigtigt havde andre muligheder. Der var ikke et stort teknologisk system, der stod og skyggede, siger hun.

Dyb splittelse blandt teknologihistorikere

Skal du forudsige, hvilke teknologier der går hen og vinder, handler det om mere end, hvad der bedst opfylder vores behov og passer i “stikkontakten”.

Præcis hvad der ellers har betydning, kan Laila og hendes teknologihistorie-kolleger dog ikke helt blive enige om.

- Nogle mener, at adgang til viden i samfundet er bestemmende for, at man kan udvikle nye teknologier. Andre mener, at ressourcer er det afgørende. Eksempelvis havde England kul til rådighed, og det mener nogle forskere var vigtigt eller decideret afgørende for, at den industrielle revolution satte ind her, siger hun.

- En tredje gruppe argumenterer for, at de opfindelser, der får pengene, også er dem der bliver udviklet. De har en bedre chance for at gå hen og dominere, fordi de har fået en god start, siger hun.

Og så er der dem, der fokuserer på de institutioner, der skaber ny viden og nye opfindelser.

- Stater, universiteter og erhvervslivet bidrager alle til at udvikle ny teknologi. Det er der nogen, der mener er den vigtigste faktor. Det kalder vi for triple-helix-teorien, siger hun.

For ung til at forstå, for gammel til at ændre

Alligevel er det ofte forbrugeren, der bliver afgørende for, hvordan ny teknologi udvikler sig. Det er ikke nødvendigvis opfinderne, forklarer Laila Zwisler.

- Tag nu internettet. De forskere der lavede det, havde ingen anelse om, at det skulle udvikle sig til en vigtig infrastruktur i rigtig mange menneskers dagligdag på tværs af kloden. Forskerne lavede det nok mest for at kommunikere med hinanden, siger hun.

Når en teknologi er ung, kan man ikke forudse, hvad der kommer til at ske med den, og hvordan den ændrer samfundet. Men når teknologien er blevet moden og en integreret del af vores liv, er det svært at ændre på den, forklarer hun.

- Det kalder vi for Collingridges dilemma. Og det viser egentlig meget tydeligt, hvorfor det er så svært at styre teknologisk udvikling, siger hun.

Fantasien sætter grænser

At nogle teknologier ender med at få andre funktioner, end de var tiltænkt, er også et af de problemer, som fremtidsforsker Mette Sillesen kæmper med.

- Hvis ingen havde tænkt, at internettet kunne bruges til at spille computerspil, så er det svært at forestille sig det. Vi kan heller ikke forestille os, hvad der kommer efter kapitalisme. Men noget nyt er på vej, siger hun.

Mette Sillesen kæmper nemlig til daglig med det paradoks, at vi er formet af fortiden og nutiden, når vi kigger på fremtiden.

- Vi kan ikke se bort fra nutiden, når vi prøver at tænke på fremtiden. Men det er jo netop det, vi er nødt til, hvis vi skal blive klogere på, hvad der kommer til at ske, siger hun.

Dyrk virtuel sex og bliv klogere på fremtiden

Et af de steder, hvor Mette Sillesen bliver inspireret til at tænke nye tanker, er af alle steder i sexindustrien.

- Man ser ofte de teknologiske innovationer i porno- og sexindustrien. Det er det første sted ny teknologi bliver mainstream, og det er fordi, pornoen tilfredsstiller et af vores mest basale behov, siger hun.

Hun er sikker på, at det med helt at lade sig opsluge i den virtuelle verden, kommer til at ske i pornoen, som det første sted.

- Det er her, vi kommer til at kunne gå ind i et virtuelt rum først og føle, sanse og opleve et helt andet sted, end den sofa, vi sidder i derhjemme, slutter hun.