Det er aldrig din skyld: Her er dine muligheder, hvis du bliver digitalt krænket

Du kan aldrig beskytte dig 100 procent mod idioter på nettet, men der er alligevel råd at hente.

Det er ulovligt at dele for eksempel nøgenbilleder eller videoer af seksuel karakter uden samtykke fra de mennesker, der er på optagelserne. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

På to år er antallet af anmeldelser om ulovlig billeddeling - af for eksempel nøgenbilleder - mere end fordoblet.

Bag hver anmeldelse gemmer sig et menneske - eller flere - som er blevet udstillet mod sin vilje.

Måske af en bekendt, der gjorde det for sjov. Af en ekskæreste, der var bitter. Eller af en fremmed, der havde tiltvunget sig adgang til en Facebook-konto.

Digitale krænkere findes i mange forklædninger. Men kan du gøre noget som helst for at beskytte dig mod dem?

Og hvad gør du, hvis du har været udsat for en ulovlig krænkelse?

Det har vi spurgt Rigspolitiet, Red Barnet og foreningen Digitalt Ansvar om.

Her er deres svar.

Det er din ret at dele dine nøgenbilleder

- Du er i din gode ret til at dele nøgenbilleder eller andet privat materiale af dig selv. Det er den, der bryder tilliden, der er røvhullet.

Sådan siger politikommissær Flemming Kjærside, der er leder af Rigspolitiets afdeling for cyberrelaterede seksualforbrydelser.

Han er meget klar i spyttet omkring, at ansvaret for digitale krænkelser kun ligger ét sted: Hos gerningspersonen.

Både hos foreningen Digitalt Ansvar og Red Barnet oplever de, at ofre for digitale krænkelser ofte føler selvbebrejdelse, skyld og skam.

- Men du er aldrig selv skyld i, at nogen bryder din ret til privatliv og mulighed for at kunne færdes trygt på nettet, siger Ask Hesby Krogh, der er næstformand i Digitalt Ansvar.

Du kan aldrig helgardere dig mod idioter

Når det er sagt, er det vigtigt at være bevidst om, hvad det vil sige at have et digitalt liv.

For selvom vi alle har ret til at kunne færdes trygt på nettet, kan vi aldrig beskytte os 100 procent mod idioter.

- Hvis nogen virkelig har sat sig for at få adgang til dit online-liv, kan det være svært - hvis ikke umuligt - at gardere sig mod, siger Christian Skettrup, der er digital efterforsker i Njord Law Firm.

Han sammenligner det med vanvidsbilister i trafikken:

- Uanset hvor mange reflekser, lys og hjelme, du har på, kan du stadig blive kørt ned.

Du skal selvfølgelig ikke frygte vanvidsbilister, hver gang du sætter dig op på cyklen.

Og du skal heller ikke frygte idioter, når du logger på Messenger for at sende et lækkert billede af dig selv.

- Men det er vigtigt at være klar over, at hvis du bruger digitale platforme og apps, så betror du dig til tjenester, der kan have en forretningsmodel med at videresælge data, siger Christian Skettrup.

Dermed ikke sagt, at tjenesterne sælger dine private billeder eller videoer.

- Men det er ikke gennemskueligt, hvordan de behandler og opbevarer data. Og vi ved fra tidligere sager, at de ikke altid passer så godt på dine oplysninger, som du kunne ønske dig, siger Christian Skettrup.

I 2018 kom det for eksempel frem, hvordan en app til personlighedstest fik adgang til mere end 80 millioner Facebook-brugeres personlige oplysninger.

Guide til stærkt password og to-faktor-godkendelse

Datalæk og dårlig opførsel vil altid være ude af dine hænder.

Men der er nogle ting, du kan overveje at gøre for at holde dine private ting ude af kløerne på den nærmeste idiot, der tror, at han/hun skal logge på din telefon for lige at snage - og måske dele et billede.

- Det er klassiske råd som at have et stærkt kodeord og sørge for at bruge to-faktor-godkendelse på de tjenester, der tilbyder det, siger Christian Skettrup.

Har du brug for hjælp til at designe et stærkt password, kan du få inspiration fra DR Videns password-generator her:

Og en guide til, hvordan du slår to-faktor-godkendelse til på Facebook, Gmail, Google, Apple, Dropbox og Microsoft kan du se her.

Det kan også være en idé at overveje, hvor du har privat materiale liggende. Jo flere steder det ligger, desto større risiko er der nemlig for, at det kan falde i de forkerte hænder.

- Tænk over, hvad du for eksempel har på Cloud-tjenester (Dropbox, iCloud, Google Drive, OneDrive og så videre). Der findes ingen data i ‘skyerne’. De ligger altså på firmaernes fysiske servere, siger Per Frederiksen.

Han er psykolog og projektleder i Red Barnet, hvor han blandt andet vejleder unge, der har været udsat for digitale krænkelser.

Hvem stoler du på?

Ifølge Per Frederiksen er det vigtigste fokus dog ikke digital beskyttelse.

- Vi ser jo, hvordan det hele tiden bliver omgået, siger han.

Han opfordrer til, at man især tænker over, hvem man deler sine personlige billeder eller videoer med. Og at man behandler det materiale, man får tilsendt, med respekt.

- Send aldrig til nogen, du ikke stoler på. Og send ikke noget, du ikke har lyst til. Du er ikke forpligtet til at sende et nøgenbillede til kæresten, fordi han eller hun gør det. Det skal være sjovt at have intim kontakt, siger Per Frederiksen og fortsætter:

- Og slet så billederne af din ex. De billeder hører til i et intimt øjeblik. Hjælp gerne hinanden med at få dem slettet igen.

Husk også, at det ikke nødvendigvis kun er ex-kæresten, der kan dele et billede, som du sendte. 28-årige Paulina Lykke blev for eksempel krænket, efter at hendes kæreste mistede sin telefon i byen om natten.

På telefonen lå nogle sexvideoer, og en af dem blev delt på kærestens Facebook-side.

Søg hjælp - du kan gøre det anonymt

Hvis du oplever at blive digitalt krænket, er det første, du bør gøre, ifølge Per Frederiksen, at alliere dig med nogen udefra.

Det kan være en ven eller et familiemedlem. Men det kan også være en udefra. For eksempel fra en anonym rådgivningstjeneste.

Er du under 18 år, kan du få hjælp af Red Barnets rådgivningstjeneste SletDet.dk, og er du over 18 år er der hjælp at hente hos for eksempel StopChikane, som er Dansk Kvindesamfunds Krisecenters tilbud til voksne, der er udsat for digitale krænkelser.

- Der er ingen af dine naturlige reaktioner, der fungerer særligt godt i forhold til at håndtere digitale krænkelser. Det er så trættende pædagogisk, men du skal søge hjælp. Det vigtige er, at du ikke står alene, siger Per Frederiksen.

Bliver man udsat for digitale krænkelser, er det en nærliggende og fuldstændig normal, menneskelig reaktion at ‘fryse’.

- De fleste har lyst til at ignorere det, fordi det er så smertefuldt. Men det stopper krænkelser ikke ved. Skyldfølelse må ikke blive en stopper for at få hjælp, siger Per Frederiksen.

Anmeld det så hurtigt som muligt

Når du har søgt hjælp - hvad enten det er hos en ven eller hos en anonym rådgivningstjeneste - er det næste, du skal gøre, at anmelde det til politiet.

Det kan du gøre på politi.dk, hvor der er en grundig gennemgang af, hvilke oplysninger politiet skal bruge.

Desværre kan politiet ikke love dig, hvor hurtigt de går i gang med at behandle din sag.

- Der er ikke nogen regler om en bestemt tidsramme. Vi reagerer naturligvis så hurtigt som muligt, men det handler blandt andet om, hvornår jeg har ledige folk, siger Flemming Kjærside.

Selvom politiet ikke kan garantere, hvor hurtigt de behandler din sag, er det vigtigt at anmelde det så hurtigt som muligt for at stoppe eventuel spredning af materialet.

- Det er ingen hemmelighed, at jo mere explicit materialet er - for eksempel hvis der er tale om en sexvideo - desto hurtigere spredes det på nettet, siger Ask Hesby Krogh.

Politiet kan ikke love, hvor lang tid, der går, fra at du har anmeldt en digital krænkelse til, at den bliver behandlet. (Foto: screendump)

Du kan også selv tage affære

Mens du venter på politiet, kan du også selv gøre nogle få ting for at få materialet slettet.

En mulighed er at tage direkte kontakt til den, eller de personer, der har delt det.

Her kan det være en fordel at få hjælp af andre, hvis det er grænseoverskridende for dig at tage fat i krænkeren.

- Hvis det er privatpersoner, der deler for eksempel et nøgenbillede, er det en god idé at tage kontakt og bede dem holde op, siger Flemming Kjærside.

Hvis billedet er delt for eksempel på Facebook eller Snapchat, kan du også skrive til tjenesten og bede dem slette materialet.

- Jeg kan ikke love, at det går hurtigere, end hvis du kun lader politiet tage kontakt, for de har en vis ekspeditionstid. Men der sker ikke noget ved at angribe flere steder fra, siger Flemming Kjærside.

Hvis materialet derimod er blevet delt på en pornoside eller ligger på en eller anden russisk hjemmeside, opfordrer han til gengæld til, at man venter på politiet.

- Selvfølgelig vil man gerne have det fjernet så hurtigt som muligt, men hvis det bliver fjernet fra for eksempel en pornoside, inden vi efterforsker det, kan det være svært for os at finde ud af, hvem gerningspersonen er, siger han.

Der findes desværre ingen 'delete-knap'

Både politiet, Red Barnet og Digitalt Ansvar ville gerne kunne love dig, at når først du har været udsat for en digital krænkelse, vil materialet blive udryddet og aldrig vende tilbage.

Det kan de bare ikke.

- Der findes ikke en delete-knap, og så er alt væk. Der kan sidde nogen med en kopi af dit nøgenbillede, som de så lægger op næste dag og næste dag igen. Eller der kan komme en ny gerningsmand. Desværre kan du aldrig være 100 procent sikker på, at materialet er slettet eller ikke bliver lagt på nettet igen, siger Flemming Kjærside.

Derfor kan det samme materiale altså også gå igen i flere politisager.

Desuden har alle lande heller ikke samme regler for, hvad der er lovligt og ulovligt materiale.

- Nogle lande kalder for eksempel deepfake-porn (hvor dit ansigt indsættes på en anden krop, red.) for kunstnerisk frihed. Så selvom det er ulovligt i Danmark, vil vi ikke kunne få det slettet i de lande, siger Flemming Kjærside.

I Tyskland vanker kæmpe-bøder

Samtidig er digitale tjenester som Facebook (herunder Messenger og Instagram), Snapchat og Google ikke forpligtet ved lov til at fjerne ulovligt indhold som nøgenbilleder.

Derfor er der ikke nogen garanti for, at de gør det eller, hvor hurtigt de gør det.

Heller ikke selvom både Red Barnet, politiet og Digitalt Ansvar er enige om, at de er blevet bedre til at reagere de senere år.

- De er begyndt at tage det mere alvorligt, men det er et problem, at der ikke er en lovmæssig forpligtelse til at få fjernet indholdet, siger Per Frederiksen.

Det er der i Tyskland. Her skal krænkende indhold (for eksempel i form af nøgenbilleder, der er delt uberettiget, eller racistisk tale) være fjernet i løbet af 24 timer. Ellers vanker der store bøder.

Digitalt Ansvar ønsker lignende lovgivning i Danmark.

Hos Facebook efterlyser stifter Mark Zuckerberg selv mere regulering. I et indlæg hos Financial Times skriver han blandt andet:

- Jeg synes ikke, at private virksomheder selv skal træffe så mange beslutninger, når det handler om fundamentale, demokratiske rettigheder. Det er derfor, at jeg sidste år, efterlyste regulering på fire områder: Valg, skadeligt indhold, privatliv og datapotabilitet (overførsel af personoplysninger, red.).