'Det har jeg set i en video': Derfor trives konspirationsteorier på YouTube

Det er bare mere fascinerende at tro på, at Jorden er flad.

En af de konspirationsteorier, der var populære for et par år siden på YouTube, var en video, der påstod, at Emanuel Macron var antikrist. (© Huffington Post)

- Jeg har set det i en dokumentar på YouTube.

Den kommentar kan næsten altid starte en diskussion. For lige meget hvad, kan du næsten altid finde det mest vanvittige argument i en video på YouTube.

Videoer med ikke-videnskabelige teorier. For eksempel, at Jorden er flad, eller at vi aldrig har været på Månen, trives på YouTube, hvor de bliver set af millioner.

Og det er der en god grund til.

Det forklarer Vincent Hendricks, der er professor på Københavns Universitet og forsker i, hvordan information bruges og misbruges på nettet.

- Det enkle svar er, at konspirationsteorier trækker kunder i butikken. De bliver set af mange, bliver anbefalet til nye brugere og bliver så set af endnu flere, siger han.

Noget af det, der gør, at folk bliver fanget af konspirations-videoer, er, at de tænder noget grundlæggende i os, forklarer han.

- De sætter gang i folks følelser. De indgyder ofte vrede, angst eller forargelse. De følelser kalder vi for aktivitetsmobiliserende følelser. De får dig op ad stolen, motiverer dig til at gøre noget. Som at kommentere eller dele. Det gør glæde ikke på samme måde, siger han.

Konspirationsteorier fascinerer og fastholder os

Sidste år viste den tyske forsker Joachim Allgaier, at når han søgte anonymiseret på YouTube efter ‘climate science’ eller ‘climate engineering’, var langt de fleste videoer, der dukkede frem, fyldt med budskaber, der ikke er enighed om blandt videnskabsfolk.

Over halvdelen af søgeresultaterne var videoer, der viderebragte falsk information.

Mange af dem fremførte eksempelvis konspirationsteorien om 'chemtrails', der går ud på, at regeringer over hele kloden putter kemikalier i flybrændstof, som ødelægger klimaet og hjernevasker os.

At et flertal af videoerne indeholder uvidenskabelige påstande, kommer ikke bag på David Budtz Pedersen, der er professor på Aalborg Universitet og blandt andet forsker i, hvordan forskere kan blive bedre til at bekæmpe misinformation.

- Vi er meget fascinerede af det utrolige, det fantastiske og det, der næsten ikke kan være sandt. Det fastholder vores interesse. Og har vi klikket på sådanne videoer et par gange, vil YouTubes algoritme lige så stille foreslå dig mere og mere ekstreme videoer, siger han.

En global tv-kanal for konspiration

Før YouTube blev født i 2005, var det markant sværere at sprede konspirationsteorier.

På det tidspunkt var det stadig de klassiske medier som aviser, radio eller tv, der i stor stil kontrollerede, hvilken information der nåede folks stuer, forklarer David Budtz Pedersen.

- Med YouTube fik konspirationsteoretikerne deres egen globale tv-kanal. Det blev pludselig meget lettere at sprede misinformation, siger han.

Og al den misinformation, der flyder rundt på nettet, har været med til at skabe en stigende mistillid til de autoriteter, vi plejede at stole på, forklarer David Budtz Pedersen.

- Samfundet går i disse år gennem autoritetskrise, hvor tilliden til myndigheder, medier og regeringer er faldende. Folk søger i stedet efter alternative virkeligheder, siger han og fortsætter:

- Det er i den sammenhæng tankevækkende, at du kan finde massevis af brugere, der er kritiske overfor eksempelvis Sundhedsstyrelsen, men forholder sig ukritisk til YouTube-videoer.

Tror vi på løgnene?

Videoer med falske budskaber bliver altså set af mange på YouTube, men spørgsmålet er, om brugerne tror på, hvad de ser?

Der er forskningen faktisk ikke helt klar, fortæller Vincent Hendricks.

- Vi har ikke nok data på, om folk tror på det, de ser. Men generelt ved vi, at når folk finder sammen med andre, de er enige med, sker der tit det, at de kollektivt forskyder sig. Deres fælles holdninger bliver langsomt mere ekstreme, siger han.

David Budtz Pedersen er ikke helt overbevist om, at folk tror på alt det, de ser.

- Der er studier, der peger på, at folk ikke nødvendigvis tror, at de her videoer fortæller sandheden. Jeg tror, at mange ser de her videoer for underholdningen. Ikke for at få sandfærdig information, siger han og fortsætter:

- Men når det er sagt, så er YouTube blevet en stor stemme i samtalen om forskning. Og det udfordrer da os forskere. Vi skal blive bedre til at formidle den rigtige videnskab.

Husk din kritiske sans

Èn ting er, hvad forskerne kan gøre for at komme det her fænomen til livs. Men hvad kan du egentlig selv gøre?

For Vincent Hendricks er svaret klart. Hvis du selv oplever, at dine venner kommer med nogle teorier, der lyder langt ude, og de siger, at de har fået dem fra YouTube, så skal du bare gå til dem.

- Spørg dem, hvem kilderne er. Hvem der har lavet dokumentaren? Hvad er deres motiv for at lave den? Du skal i bund og grund bare bruge din kritiske sans, når folk kommer med vilde påstande, siger han og fortsætter:

- Men det kan være svært i de her dage, hvor nettet svømmer over med deepfakes, manipulerede kilder og photoshoppede billeder. Det kan være svært at finde ud af, om der er noget om snakken. Men det er vigtigt, at du prøver at finde ud af det, siger han.