DiCaprio skal redde Jorden fra gigantisk komet i ny film: Men holder dommedagsscenariet i virkeligheden?

Videnskaben i filmen 'Don't look up' er ikke langt fra virkeligheden.

Det er en stjernespækket forestilling, når et forskerhold i Netflixfilmen 'Don't look up' skal forsøge at redde menneskeheden fra en gigantisk komet. (Foto: © NIKO TAVERNISE/NETFLIX, © 2021 Netflix)

Ved hjælp af et enormt teleskop opdager en ung ph.d.-studerende en gigantisk komet på stjernehimlen.

Den umiddelbare reaktion er ekstase, men efter at have regnet på kometens bane, vender mundvigene hurtigt nedad i vantro hos både Kate Dibiasky og hendes forskerkolleger: Kometen har kurs direkte mod Jorden.

Lynhurtigt står det klart, at det tæt på 10 kilometer store himmellegeme vil smadre direkte ned et sted i Stillehavet, og at sammenstødet meget vel kan ende med at udslette alt liv på vores planet.

En vigtig detalje er selvfølgelig, at Kate Dibiasky er en fiktiv karakter, som spilles af stjerneskuespilleren Jennifer Lawrence (Hunger Games, Silver Linings Playbook, red.).

Og at hendes sammensvorne til at redde planeten er ingen ringere end Leonardo DiCaprio (Titanic, The Revenant, red.), som spiller professor Randall Mindy i Netflixfilmen ’Don’t look up’.

Undervejs bliver der præsenteret en lang række videnskabelige teorier for, hvordan kometen vil påvirke Jorden ved et sammenstød, og hvordan man kan stoppe den.

Vi har sat os ned og set filmen sammen med astrofysiker, Michael Linden-Vørnle fra DTU Space, for at tjekke, om professor DiCaprio har styr på sine facts.

1

Holder dommedagsscenariet vand?

Jennifer Lawrence spiller den unge ph.d.-studerende Kate Dibiasky. (Foto: © NIKO TAVERNISE/NETFLIX, © 2021 Netflix)

Filmens åbningsscene, hvor den unge Kate Dibiasky opdager kometen, var lige ved at gøre astrofysikeren sur på projektet fra første fløjt.

Mens hun laver optagelser med teleskopet, er lyset nemlig tændt i observatoriet – og det gør man simpelthen ikke.

Alligevel går der ikke lang tid, før Michael Linden-Vørnle alligevel bliver forsikret om, at forskerholdet i filmen faktisk godt ved, hvad de laver.

- Selvom der er programmer, der leder efter kometer og asteroider, så er det meget realistisk, at en hidtil ukendt komet opdages ved en tilfældighed, mens man er i gang med at studere andre fænomener, siger han.

Efter opdagelsen går forskerne, med DiCaprios rolle i spidsen, i gang med at regne på, hvor kometen er på vej hen. Og når – måske lidt for hurtigt – frem til, at den store komet er på vej direkte mod Jorden.

Et scenarie, som dog ikke er taget ud af den blå luft, fortæller Michael Linden-Vørnle.

- Vi ser mange kometer på samme størrelse eller endnu større. Sammen med asteroider er kometer de objekter i rummet, som potentielt kan ende som ’planetdræbere’, som de kalder det i filmen. Især kometerne kan være farlige, fordi de kommer meget langt væk fra i så høj fart, at vi får relativt kort tid til at reagere, siger han og fortsætter.

- De har nærmest ramt vores største frygt 1:1 med det scenarie, de har stillet op i filmen. Det er meget realistisk, selvom der kan gå millioner af år mellem, at det sker.

2

Hvad ville der ske, hvis en kæmpekomet ramte Jorden?

For 66 millioner år siden ramte en asteroide Jorden og forårsagede enorme ødelæggelser. (Foto: © ROGER HARRIS)

Store kometer og asteroider har tidligere ramt Jorden.

Sidste gang var for 66 millioner år siden, hvor en enorm asteroide bragede gennem Jordens atmosfære og blandt andet gjorde ende på de store dinosaurer.

Derfor har vi også en god fornemmelse af, hvad der ville ske, hvis en komet som den i filmen en dag skulle ramme Jorden, fortæller Michael Linden-Vørnle.

- Et så stort objekt ville være en global dræber. Sammenstødet med Jorden ville frigive så meget energi, at gigantiske flodbølger, trykbølger og brande ville hærge størstedelen af planetens overfladen. Derefter vil en gigantisk støvsky formentlig indhylle Jorden i mørke gennem længere tid, siger han.

Det betyder ikke nødvendigvis, at alt liv på Jorden forsvinder med et fingerknips. For 66 millioner år siden forsvandt mere end halvdelen af alle dyr og planter.

Men livet som vi kender det i dag, ville få et afgørende knæk, understreger Michael Linden-Vørnle.

- Nedslaget ville helt sikkert have så store konsekvenser, at den måde, vi lever på i dag, ville blive ændret fundamentalt. Det ville nulstille civilisationen, siger han.

3

Hvordan ville vi gribe situationen an i virkeligheden?

Meryl Streeps rolle i filmen bliver set som en parodi på Donald Trump - USA's tidligere præsident. (Foto: © NIKO TAVERNISE/NETFLIX, © 2021 Netflix)

En af de centrale scener i filmen indebærer, at Leonardo DiCaprio og Jennifer Lawrence skal overbevise den amerikanske præsident om, at kometen skal slås ud af kurs hurtigst muligt.

Meryl Streep spiller på mange måder en kvindelig udgave af tidligere præsident, Donald Trump, og sammen med hendes ’chief of staff’ (Jonah Hill, Wolf of Wallstreet, red.), som også er hendes søn, gør hun nærmest nar af de to videnskabsmænd.

Professor Randall Mindy (DiCaprio) argumenterer hårdnakket for, at en flåde af rumskibe skal sendes op mod kometen armeret med atombomber.

En plan som både er skør og lidt rigtig, fortæller Michael Linden-Vørnle.

- Ideen om at slå kometen ud af dens bane er sådan set helt på sin plads. Men det vil ikke være smart at bruge’Bruce Willis-metoden’ og sprænge atombomber ude i rummet. Det risikerer at gøre mere skade end gavn, siger han.

I den virkelig verden er flere rumagenturer allerede i fuld gang med at teste konkrete metoder, som kan bruges, hvis et scenarie som i ’Don’t look up’ skulle opstå.

Blandt andet er en Nasa-mission lige nu i gang, fortæller Michael Linden-Vørnle.

- DART-missionen, som den hedder, går ud på, at et fartøj er på vej frem til en asteroide. Det sker i slutningen af september næste år, hvorefter den skal flyve ind i asteroiden og ændre dens bane, siger han.

Missionen er en test.

4

Ville vi kunne nå at stoppe kometen?

Leonardo DiCaprio har den store lommeregner fremme for at finde ud af, hvornår kometen rammer Jorden. (Foto: © NIKO TAVERNISE/NETFLIX, © 2021 Netflix)

Da forskerne i 'Don't look up' regner ud, hvornår kometen vil ramme, får Jorden en udløbsdato om 6 måneder og 14 dage.

I den virkelige verden havde karaktererne i filmen formentlig kæmpet forgæves, mener Michael Linden-Vørnle.

- Med så kort tidshorisont er det næppe sandsynligt, at en aktion kan nå at blive realiseret. Jeg er dog overbevist om, at hvis filmens scenarie skulle blive til virkelighed, så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre kometen i at ramme, siger han.

Det er derfor, at forskere hele tiden er i fuld gang med at udvikle metoder, der kan give os et forspring, hvis en komet eller asteroiden en dag lægger kurs direkte imod os, understreger Michael Linden-Vørnle.

- I fremtiden bliver vi nødt til at have en decideret forsvar mod asteroider og kometer. Heldigvis kender vi ingen større asteroider eller kometer, der er på kollisionskurs lige nu, men det er vigtigt at være forberedt, siger han.

Om det lykkes for filmens hovedpersoner af afværge katastrofen, må du selv finde ud af.

5

Ville det være svært at overbevise folk om faren?

Meryl Streep spiller amerikansk præsident, der kun tænker på at blive genvalgt. (© Netflix)

En gennemgående frustration for forskerholdet i filmen er, at budskabet om kometens og dens ødelæggelser ikke bliver taget seriøst.

Den amerikanske præsident er svær at overbevise, befolkningen i verden er splittet, og der er andre interesser, som gør det svært for DiCaprio og kompagni at trænge igennem.

Blandt andet ønsket om at tjene penge på minedrift på kometen, som kommer fra en lettere vanvittig tech-mogul, der godt kunne være en parodi på folk som Elon Musk.

Helt så slemt ville billedet ikke være, hvis forskere i den virkelige verden kom med samme budskab, mener Micheal Linden-Vørnle. Men han forstår godt filmens udlægning.

- Man skal ikke være blindt autoritetstro, men der er nogle mennesker, som har bedre forudsætninger for at vurdere truslen fra for eksempel en komet.Det samme gælder for andre katastrofer indenfor andre forskningsfelter, og som forsker er jeg enig i, at det budskab fra filmen er vigtigt, siger han.