Jeg sover elendigt. Sjældent meget mere end seks timer. Og det er altid afbrudt. Min 2-årige søn vågner flere gange om natten, og så skal have have vand, en sut eller et knus. Eller alle tre ting.

Men det er også min egen skyld, at jeg sover dårligt. For jeg synes også, at jeg fortjener lidt tid med min kæreste, eller at sidde i sofaen og slappe af eller at stene på Youtube, når ungerne er lagt i seng. Og så er klokken pludselig langt over midnat, før jeg kommer i seng.

Men jeg besluttede mig for, at det skulle stoppe. Og at teknologien skulle hjælpe.

Får point for min søvn

Markedet for søvnteknologi bugner af muligheder. Men to af de mest populære metoder består i at bruge en app til at overvåge sin søvn eller at bære en fitness- eller søvnmåler om håndleddet.

Især de aktive søvnmålere bruger begge metoder samtidigt. Og de sammenligner resultaterne med hinanden og med informationer om, hvor træt eller frisk personen føler sig.

Det var også min tilgang til det i den periode på cirka tre uger, hvor jeg lavede forsøget. Jeg brugte appen Sleep Cycle og en Fitbit-gadget, som kan måle skridt, puls og søvnkvalitet.

Både app og søvnmåleren registrerer, hvor meget jeg bevæger mig, mens jeg sover. Ud fra det kan de måle den samlede søvntid og de forskellige søvnfaser.

Afhængigt af hvor længe og hvor godt, jeg har sovet, får jeg point og kan se en graf over, hvordan natten har forløbet.

Jeg får altså en slags søvnkarakter. Sleep Cycle-appen kan også vække mig om morgenen på et tidspunkt, når jeg kun er i let søvn, så jeg føler mig mere udhvilet, når jeg skal op.

Telefonen bruger den indbyggede mikrofon og søvnmåleren bruger så et accelerometer, der er en sensor, som aktiveres, når jeg bevæger håndleddet.

Uden for teknologisk rækkevidde

Da jeg købte Fitbit-måleren troede jeg, at dimsen i sig selv måtte kunne give bedre søvn. Hvad skulle ellers være pointen? Hvis man sover dårligt er der vel ikke nogen idé i også at dunke sig selv i hovedet med en dårlig søvnkarakter?

Men jeg tænkte, også at den nok ikke kunne hjælpe i lige netop mit tilfælde. Min dårlige søvn skyldes jo primært at jeg bliver vækket af en 2-åris mange gange hver nat.

Det skulle dog vise sig at jeg tog fejl i begge tilfælde: Den kunne hjælpe mig, men det var ikke selve teknologien der gjorde udslaget.

Vænner mig til dimserne

Allerede en uge inde i mit forsøg var jeg blevet vant til at bruge både app og dims til at måle min søvnen.

Men jeg måtte indse, at det at overvåge min søvn og kigge på den opsamlede data ikke rigtigt ændrede noget som helst.

Det svære var ikke, at jeg skulle bruge teknologien. Men at reagere på årsagerne til, at jeg har en virkeligt dårlig nattesøvn.

Søvn er nemlig ikke bare søvn. Det er også alt det uden om, som påvirker den.

Hvad spiser og drikker jeg? Og hvornår gør jeg det i forhold til, hvornår jeg går i seng? Sørger jeg for at komme i seng på samme tidspunkt hver aften? Holder jeg nallerne fra min telefon, med mindre det er for at stille Sleep Cycle-vækkeuret?

Efter den første uge var jeg lettere desorienteret. Men den følelse skulle heldigvis vise sig at være forbigående.

Mere data og mindre kaffe

For selv om jeg efter en uge stadig var forvirret over, hvad jeg rent faktisk skulle gøre og forvente, så kunne jeg også se, at jeg var begyndt at ændre adfærd.

Det, at jeg arbejdede på at få bedre nattesøvn på en systematisk måde betød, at jeg nu var langt mere motiveret for at træffe de rigtige valg, når det kom til at gå i seng i ordentlig tid.

Og at jeg indrettede mit mad- og kaffeindtag, så jeg sov langt bedre.

Den motivation er kun taget til, efter jeg har målt min søvn i nu snart tre uger. Det er ved at blive en vane.

Er det så alene på grund af teknologien? Det er det nok ikke. Men søvnapp, karakterer, grafer og alt det andet var afgørende for, at jeg fandt motivationen til at tage mine søvnudfordring alvorligt og begynde at lave ændringer.

Leder det så til varige ændringer? Det kan kun tiden vise. Men i dag er jeg i hvert fald kommet meget længere, end jeg var for blot tre uger siden.