Hvordan vil du beskrive dig selv med tre ord? Udadvendt, lyttende og smilende måske?

Faktisk ville en mere passende beskrivelse være: Fuld af bakterier.

Menneskekroppen består nemlig af masser af bakterier - faktisk så mange, at der er lidt flere bakterier i din krop end celler.

Bakterierne hjælper blandt andet med at holde dig sund og rask.

Men mange af de bakterier, der fandtes i dine forfædres munde, maver og tarme er uddøde og lever ikke længere i og på dig.

Derfor har et hold amerikanske forskere fra Rutgers Universitet søsat et projekt, som skal indsamle og bevare menneskers bakterier et sikkert sted, i takt med at flere forsvinder fra vores kroppe.

I fremtiden skal bakterierne opbevares i en bakterie-bank, hvor de skal bruges til forskning og måske en dag være med til at kurere sygdomme.

- Det handler i bund og grund om at prøve at bevare nogle arter, som man kan være bange for uddør, forklarer Tine Rask Licht, der er professor ved DTU og leder af Forskningsgruppen for Tarmbakterier og Sundhed.

- Urbaniseringen og vores ændrede levevis har ført til, at nogle bakterier, som plejede at bo på og i os, er forsvundet. Når de først er forsvundet, er det ligesom en dyreart, som er uddød. Så er de væk, og så er det for sent, siger hun.

Høj hygiejne udrydder bakterier

Selvom der i mange år har været bakterier fra menneskekroppen under forskeres mikroskoper, er der stadig rigtig mange bakterier, vi ikke ved særligt meget om.

- Udfordringen er, at man ikke kan dyrke mange af dem og undersøge dem nærmere. Man kan se deres dna, og man kan se, at de er der. Men man ved ikke, hvad de gør, eller hvad de kan, forklarer Tine Rask Licht.

Én af årsagerne til, at nogle af bakteriene er uddøde hos mennesker, der lever i byerne, skyldes vores øgede hygiejne.

Hygiejnen er vigtig - eksempelvis for at nedsætte spredningen af vira som coronavirus.

Men rengøring, håndvask og masser af håndsprit betyder også, at vi ikke bliver udsat for lige så mange bakterier som tidligere.

Forskerne bag bakterie-projektet peger på, at det muligvis kan forklare, hvorfor sygdomme som astma og allergi, hvor immunforsvaret "overreagerer", er blevet meget mere udbredt.

- Når immunsystemet skal uddannes, skal det lære at kende forskel på det, der godt må være i kroppen, og det, der ikke skal være der, forklarer Tine Rask Licht.

- Et velfungerende immunsystem skal møde mange uskadelige bakterier for at blive tolerant og ikke komme til at overreagere.

Noas Ark for bakterier

Bakterie-banken er blevet kaldt Noas Ark for bakterier, og det kan sammenlignes med den internationale frøbank, der ligger dybt inde i klipperne på øen Svalbard i den arktiske del af Norge.

Her bliver mere end en million frøtyper sikkert opbevaret, så de er beskyttet mod klimaforandringer, sygdomme, krig og katastrofer.

Bakterie-banken skal fungere på nogenlunde samme måde.

Projektet blev skudt i gang i 2018, men nu er man rykket et skridt nærmere. Nu er næste skridt blandt andet at finde ud af, hvor bakterie-banken kunne placeres.

- Folkene bag projektet er på verdensplan nogle virkelig kendte navne. Så det er tydeligvis noget, der er international og seriøs opbakning omkring, siger Tine Rask Licht.

Ideen er, at man blandt andet vil indsamle bakterier fra mennesker i Afrika og Latinameria, der lever afskåret fra civilisationen.

De har nemlig mange af de bakterier, som vi byboer har mistet.

Et tidligere projekt har for eksempel vist, at Yanomami-indianerne, der lever i isolerede stammer i Amazonjunglen, har mere end 50 procent flere bakterierarter i kroppen i forhold til den gennemsnitlige amerikaner.

- Det skyldes blandt andet, at de spiser en anden slags kost, end vi gør. Der er også bakterier, som er almindelige hos os, som de ikke har i jæger-samlersamfund. Men generelt har de en stor diversitet og robusthed i deres bakteriesammensætning, siger Tine Rask Licht.

Vi forstår ikke vigtigheden

Tine Rask Licht mener, det giver god mening at forsøge at indsamle bakterierne nu, inden det er for sent.

- Mange bakterier er uddøde, fordi vi har givet dem nogle betingelser, der gør, at de ikke kan overleve. Men det er jo ikke det samme som at sige, at det ikke giver mening at prøve at bevare nogle repræsentanter, som vi faktisk ikke forstår vigtigheden og funktionen af endnu, siger hun.

Forskerne bag projektet peger selv på, at bakterie-banken kunne placeres i Schweiz eller Norge.

Her er der mulighed for, at et naturligt koldt klima kan hjælpe til med nedkølingen af de indsamlede bakterier.

Men det kræver mere end bare et par minusgrader at opbevare bakterier.

- Når man har dyrket en bakteriekultur tilsætter man lidt glycerin og fryser den ned ved minus 80 grader. Men så kan den også godt stå der i 50 år og være levende stadigvæk, forklarer Tine Rask Licht.