Dramatisk Mars-landing venter i aften: Værste scenarie er en eksplosion

Der er 15 milliarder kroner og dansk teknologi på spil, når Nasa-robotten Perseverance skal lande på Mars.

Det er aldrig nemt at lande på Mars. Fartøjet med Nasas nye Mars-robot rammer ind i atmosfæren med 19.000 kilometer i timen. På kun få minutter skal den bremse helt ned, så den kan lande forsigtigt på overfladen. Meget kan nå at gå galt på de få minutter. (© NASA / JPL-Caltech)

Der bliver uden tvivl gumlet en del negle på svedige fingerspidser i Nasas kontrolrum i aften.

Efter en næsten syv måneder lang rejse fra Jorden, ankommer Mars-roveren Perseverance sidst på aftenen til den røde planet, hvor den skal forsøge at lande sikkert på det helt rigtige sted.

Og det er absolut ikke nogen helt let opgave at lande på Mars.

Omkring 60 procent af alle de missioner, der har forsøgt, er mislykkedes.

Så statistikken er imod amerikanerne, fortæller John Leif Jørgensen, der er professor på DTU og selv har været med til at designe udstyr til robotten.

Han er dog alligevel optimistisk.

- Statistikken er ikke for god, men de senere år er den blevet noget bedre. Jeg vil tro, at der faktisk er omkring 90 procents chance for, at robotten kommer ned i et stykke på det rigtige sted.

Atmosfære er fuld af farlige lufthuller

Det er to afgørende øjeblikke i det flest rummissioner: Opsendelse og landing. Det sidste er markant sværere end det første.

Rejsen er derfor nu gået ind i sin farligste og mest afgørende fase.

En af grundene til, at det er så svært at lande på Mars, er planetens atmosfære. Den er nemlig tyndere og langt mere ustabil end Jordens.

- Der er kraftige vinde og lufthuller i atmosfæren på Mars. Rammer man ind i nogle af dem med et rumfartøj, er det vigtigt, at fartøjet bliver rettet op. Ellers kan det risikere at lande et helt forkert sted, siger John Leif Jørgensen og fortsætter.

- Fordi der så langt mellem Mars og Jorden, er der stor forsinkelse på vores kommunikation. Normalt ville en pilot jo rette op, når et fly rammer turbulens. Men i aften er det computere, der skal sørge for det.

Når fartøjet skal rette op, bruger det raketmotorer til at justere kursen.

Og netop motorerne øger også risikoen for, at det kan gå galt.

Enten fungerer de, ellers eksploderer de

Raketmotorerne ombord på landingsfartøjet fungerer ved at brændbare kemikalier pumpes ind i et forbrændingskammer.

Når de antændes, skaber de en kraftig fremdrift.

Men når først kemikalierne brænder, er der ingen måde at slukke raketmotoren på. Enten fungerer den, eller også eksploderer den, forklarer John Leif Jørgensen.

- Det er knald eller fald. Èn ud af 100 gange sker det, at en motor har en fejl, og så eksploderer fartøjet, og robotten lander på overfladen i mange stumper, siger han og fortsætter:

- Det er det værst scenarie, vi kan forestille os.

Går roveren op i røg, ryger der knap 15 milliarder kroner ud af vinduet. Så meget har missionen kostet.

- En robot i småstykker kan ikke sende videnskabelige resultater tilbage til Jorden. Så det vil være lidt af en katastrofe, hvis det sker, siger John Leif Jørgensen.

En illustration af hvordan det ser ud, når 'Perseverance' tænder for raketmotorerne for at lande sikkert og roligt på overfladen af Mars. (© NASA / JPL-Caltech)

Sikker landing har stor betydning for fremtiden

Ingen af de missioner med Mars-robotter, som Nasa tidligere har sendt til Mars, er gået galt.

Men går det galt i aften, kan det få store konsekvenser.

- For det første er det rigtig mange penge, der er spildte, hvis det ikke lykkes. For det andet vil der gå seks-otte år, før man kan sende en ny mission afsted, siger John Leif Jørgensen og fortsætter.

- Det vil skubbe vores planer om en dag at sende mennesker til Mars længere ud i fremtiden.

Noget af det, den her mission skal, er at lave eksperimenter, der skal forberede en bemandet mission.

Når rummissioner går galt, kan det også været svært at få penge til at fortsætte ud af samme spor.

En mislykket mission sender nemlig et stærkt politisk signal, vurderer John Leif Jørgensen.

- Nu kan man ikke helt sammenligne med Challenger-missionen, hvor syv astronauter døde, da raketten eksploderede. Men ulykken resulterede i, at man helt stoppede med at sende mennesker i rummet fra USA i en længere periode. Det samme kunne ske med Mars-robotter, hvis det går galt.

John Leif Jørgensen er dog optimistisk.

- Vi må krydse fingre for, at det hele går som det skal i aften, slutter han.

Du kan følge landingen live her på dr.dk fra klokken 20.30.

FacebookTwitter