Dyst for udviklere af kunstig intelligens: Skal løse opgaver, sådan som dyr gør

En ny konkurrence skal udvikle 'AI', som selv kan regne ud, hvordan den når sit mål.

Til sommer skal computeralgoritmer konkurrere om at løse udfordringer, som er lig dem dyr har i naturen. (Foto: Grafik: Lærke Kromann)

En ny konkurrence inden for kunstig intelligens (AI) skydes i gang i juni måned. Vinderen skal designe en kunstig intelligens, der kan løse opgaver ved at tænke, som dyr gør.

Formålet er at udvikle AI, der kan løse generelle problemstillinger. Noget som i dag er en stor udfordring.

AI skal være klog som en krage

Kunstig intelligens har i de seneste år taget stormskridt inden for løsning af specifikke opgaver. Googles Alpha-serie (kaldet AlphaGo Master, AlphaGo Zero og AlphaZero) har eksempelvis imponeret i spillene Go, skak og Shogi, og portugisiske forskere trænede tidligere i år en kunstig intelligens til at genkende specifikke dyr - bananfluer eller zebrafisk med tæt på 100% nøjagtighed.

Men AI kommer til kort, når der skal løses opgaver med løst definerede regler eller brede rammer.

Den type opgaver er dyr bedre til. Forsøg har vist, hvordan en krage har høj nok intelligens til at flytte småsten ned i en beholder med vand, så vandstanden stiger, og den kan nå overfladen med sit næb.

Konkurrencen er arrangeret af Leverhulme Centre for the Future of Intelligence, som er en sammenslutning af forskere fra flere universiteter. Og dens formål er altså at føre til bedre kunstigt skabte intelligenser, der kan klare sig med løst definerede opgaver.

Forsøget med kragen er inspireret af en græsk fabel, der handler om hvordan intelligens sejrer over rå styrke.

Computerskabt kamp-arena

Når dysten skal finde sted bliver det - desværre, fristes man til at sige - ikke som en direkte dyst mellem dyr og robotter styret af kunstig intelligens. Det foregår som en 3D-computersimulation, der minder om et computerspil, og de kunstige intelligenser skal her løse forskellige opgaver.

Halvvejs inde i videoen herunder vises arenaen, som de kunstige intelligenser skal dyste på, samt eksempler på opgaver de kan komme ud for.

Den måde at lave en AI-konkurrence på er et forfriskende tiltag, mener Anders Kofod-Petersen, vicedirektør i Alexandra Instituttet og professor i kunstig intelligens ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) i Trondheim:

- Alle konkurrencer, jeg kender til, er konkurrencer i et specifikt problem, for eksempel at robotter skal spille fodbold. Det, som er interessant her, er, at man skal lave et program, der skal kunne løse hundrede forskellige problemer.

På vej mod generel kunstig intelligens

Jagten efter en AI, som er sammenlignelig med dyreintelligenser, er i virkeligheden jagten på en intelligens, der minder om den, vi mennesker har.

Den type AI kaldes AGI - artificial general intelligens, eller generel kunstig intelligens. Den er særlig, fordi den selv kan finde løsninger ud fra et overordnet ønske eller mål.

- Den generelle problemstilling er at genkende og ræsonnere omkring mål, på samme måde som vi mennesker gør. Det er ikke super let, siger Anders Kofod-Petersen.

AGI ville for eksempel kunne bruges i en digital butler, der fungerer så godt, at den kan hjælpe med at planlægge vores hverdag.

Og sådan en vil vi med tiden kunne udvikle, men AGI, som er på niveau med os mennesker, kan forblive en drøm, konkluderer Anders Kofod-Petersen:

- Jeg er ikke overbevist om, at det er noget, som kan lade sig gøre.

Facebook
Twitter