Efter årtiers spekulation: Forskere finder spor efter muligt liv Venus

Venus' skyer indeholde gasser, som her på Jorden produceres af levende bakterier.

Hvis det er bakterier, som er grunden til, at forskere har fundet gasarten fosfin i Venus' skyer, skal det grundigt overvejes, om vi vil bringe dem her til Jorden, mener dansk ekspert. Invasive arter kan nemlig udløse en økologisk katastrofe. (© NASA/JPL-Caltech)

I solsystemet har Jorden to naboer.

Den ene er Mars, som vi efterhånden ved en del om.

Men vores anden nabo, Venus, ved vi meget mindre om.

Vi har flere gange prøvet at komme på besøg, men planeten byder helst ikke velkommen indenfor. Og når vi prøver at lure på vores mystiske nabo, kan det være svært at blive klogere.

Venus er nemlig konstant dækket af et tykt lag skyer.

I årtier har astronomer og andre forskere spekuleret på, om der kunne findes liv på Venus.

Nu har et internationalt hold af forskere gjort en ny opdagelse, som måske er et tegn på, at der faktisk foregår mere hos vores nabo, end vi går og tror.

Forskerne fra blandt andet Storbritannien, USA og Japan har opdaget, at der i skyerne på Venus findes en gasart, som her på Jorden kun produceres industrielt eller af levende bakterier.

- Jeg blev ret begejstret for at se deres resultater. Det er ikke endegyldigt bevis for, at vi har fundet liv på Venus. Der er brug for flere undersøgelser. Men det er et peg i den retning, siger seniorforsker hos DTU Space João Mendonça. Han er ikke en del af forskerholdet bag den nye opdagelse.

Liv på Venus kan lyde som en skør idé

Venus kaldes af og til Jordens tvilling - blandt andet fordi størrelsen på planeterne er meget ens.

Men klimaet på Venus er helt anderledes end her på Jorden og meget ekstremt. Umiddelbart virker det ikke som et sted, hvor der skulle kunne leve noget som helst.

- At forestille sig liv på Venus kan nogle gange virke som en skør idé. Det er den varmeste planet i solsystemet, og du kan smelte bly på overfladen af planeten. Samtidig er det atmosfæriske tryk så stort, at det svarer til at stå omkring en kilometer under havet her på Jorden, forklarer João Mendonça.

Men alligevel har man i årtier gættet på, at der højt oppe i Venus’ skyer kunne findes liv.

Her er både det atmosfæriske tryk og temperaturerne ikke lige så voldsomme, som de er på overfladen. I stedet minder det mere om det, vi har her på Jorden.

På særlige billeder kan der anes noget i skyerne, som har vækket mange forskeres nysgerrighed gennem tiden.

- Når vi tager billeder af Venus i ultraviolet lys, kan man se mørke formationer i skyerne. Man ved stadig ikke præcist, hvad det er. Men vi mener, at det kan hænge sammen med biologisk aktivitet i skyerne, siger João Mendonça.

Og det er netop også i skyerne, at der nu er fundet tegn på gasarten fosfin, der her på Jorden blandt andet produceres af bakterier.

Til venstre ses Venus fotograferet på normal vis. Planeten er helt hvid og ensformig, fordi den er dækket af et tykt lag skyer. Til højre ses et billede af planeten i ultraviolet lys. Forskere har gættet på, at de mørke områder kan være tegn på liv. (Foto: Nasa © Nasa / Foto: Nasa © Nasa)

Kan ikke forklares med vulkaner eller lyn

Fosfin er en gasart, der består af brint og fosfor.

Her på Jorden fremstilles gassen udelukkende industrielt og af bakterier, der lever i iltfrie miljøer som sumpe.

- Grunden til at forskerne studser over fosfin i Venus’ skyer er, at de finder gasarten i koncentrationer, som de ikke umiddelbart kan forklare ved hjælp af kendte kemiske processer, forklarer Kai Finster, der er professor ved Institut for biologi på Aarhus Universitet og forsker i astrobiologi.

- Ifølge forskerne er der enten tale om ukendte kemiske processer, der findes på Venus, eller også er det en biokemi, det vil sige levende organismer, der er årsagen til de høje fosfin-koncentrationer.

Forskerne bag den nye undersøgelse har forsøgt at finde andre forklaringer på, hvorfor gasarten findes i skyerne.

Forskerne har blandt andet brugt ALMA-teleskopet til deres undersøgelser. Det er placeret højt oppe i bjergene i Chile og består af i alt 66 antenner, som er spredt ud over et område på 16 kilometer. (© ESO/José Francisco Salgado)

De har blandt andet lavet beregninger, der undersøgte, om det kunne skyldes enten sollys, vulkaner, lyn eller mineraler, der var blevet blæst op i skyerne fra overfladen.

Men ingen af de undersøgte muligheder kan forklare de store mængder fosfin i skyerne, som forskerne har fundet.

Kan bakterier leve under ekstreme forhold?

Selvom fundet af fosfin er opsigtsvækkende, understreger forskerne bag det nye fund, at det ikke er ensbetydende med, at der er fundet liv hos vores nærmeste nabo.

Der er brug for flere undersøgelser for at fastslå noget. Blandt andet skal det undersøges, om bakterier overhovedet ville kunne overleve i Venus’ skyer.

For nok er det atmosfæriske tryk og temperaturerne behageligere, men skyerne består af op til 90 procent svovlsyre. Og hvordan ville liv kunne eksistere under så ekstreme forhold?

- Der findes også liv steder på Jorden, som vi opfatter som ekstreme miljøer. For eksempel miljøer ved høje temperaturer eller pH-værdier, som vi mennesker ikke kan klare. Ekstreme forhold definerer vi altid med os selv som referencepunkt. Det skal vi huske. For nogle bakterier vil det miljø, vi trives i, være ekstremt, siger Kai Finster.

Han tror ikke selv på, at fundet af fosfin skyldes liv i skyerne på Venus.

- Selvfølgelig er det en mulighed. Men jeg vil være varsom med at fortolke resultaterne i den retning. Den mest sandsynlige mulighed i mine øjne er, at fosfinet er skabt af en ukendt kemisk proces.

Rummission til Venus

Både Kai Finster og João Mendonça mener, at der er brug for yderligere undersøgelser.

- Der er mange spørgsmål, som skal besvares, før vi med sikkerhed kan sige, vi har fundet bevis for liv på Venus. Måske skal vi i fremtiden lave en mission til Venus, som kunne afvise eller understøtte det nye fund, siger João Mendonça.

Ifølge Kai Finster leder man ofte efter de ”fingeraftryk”, levende organismer efterlader, når man undersøger rummet for liv.

Det kan blandt andet være de affaldsstoffer, de udskiller i løbet af deres liv.

Og det er netop det, som forskerne bag den nye undersøgelse har gjort. Fosfin udskilles nemlig af bakterier, og gassen er generelt et glimrende fingeraftryk at kigge efter.

- Der findes et hav af fingeraftryk, der primært dannes af levende organismer, som man vil kunne opdage i planeters atmosfære. Derfor er det interessant at lede efter gasarten, siger Kai Finster og fortsætter:

- Spørgsmålet er bare, om vi kender alle kemiske måder at lave fosfin på? Biokemi er meget kompliceret, og inden man bruger liv som forklaring på fund af fosfin, skal man have afsøgt alle mulige kemiske forklaringer.

Rum-bakterier ville kunne udløse katastrofe

Den relativt korte afstand til Venus gør, at Kai Finster også peger på, at en mission til planeten ville give god mening.

- Det vil være muligt at bygge rumskibe, som kunne flyve til Venus og tage prøver fra skyerne. Prøverne kan enten undersøges her på Jorden eller direkte i Venus’ atmosfære, siger han og afslutter:

- Man skal være forsigtig, når man overvejer at tage bakterier fra Venus' skyer med tilbage til Jorden. Vores erfaring med invasive arter er ikke de bedste, og hvis disse bakterier slipper ud, ville de kunne udløse en økologisk katastrofe. Det skal vi tænke grundigt over, inden vi inviterer Venusianere hertil.

Facebook
Twitter