Einsteins berømte formel solgt på auktion: Her er seks ting, du sikkert ikke vidste om fysikeren

Albert Einstein blev overvåget af FBI, fik en datter, der forsvandt, og blev tilbudt præsidentposten i Israel.

(© WikiMedia Commons)

7,5 millioner kroner.

Det var, hvad et brev skrevet af Albert Einstein til sin ven fysikeren Ludwik Silberstein i 1946, blev solgt for på auktion i Boston i mandags.

I brevet har Einstein blandt andet skrevet sin berømte formel E=mc². Dermed er brevet det eneste på private hænder, som indeholder Einsteins egen nedfældning af formlen.

Det er ikke første gang, at breve fra Einstein bliver solgt for store millionbeløb. Tidligere er tre andre dokumenter solgt for henholdsvis 17,5, 12,7, og 9,4 millioner kroner.

Det er der en god grund til.

Einstein er nemlig den mest kendte af alle fysikere og måske af alle forskere nogensinde. Han var ekstremt vigtig, mens han levede. Og er det stadig i dag, fortæller Helge Kragh, der er professor emeritus ved Niels Bohr Instituttet og har skrevet en bog om Einstein.

- Einstein er nok moderne fysiks mest fremtrædende og revolutionerende tænker. På den slags hitlister, der bliver lavet over verdens mest indflydelsesrige og berømte fysikere, er han altid nummer et efterfulgt af Isaac Newton, siger han.

De fleste af os ved nok, hvordan Einstein så ud, da han har udviklet sig til at være selve billedet på den excentriske og geniale forsker.

Men det er nok de færreste, der ved, hvor omtumlet og rodet hans liv egentlig var. Her har vi samlet seks historier fra Einsteins liv, som du måske ikke kender.

1

Han blev nærmest berømt fra den ene dag til den anden

(© Everett Collection / Scanpix)

Midt under første verdenskrig udgav Einstein sin berømte ‘generelle relativitetsteori’. På det tidspunkt var der dog ikke mange - ud over en snæver kreds af tyske fysikere - der bemærkede den.

- På grund af krigen, var der ingen uden for Tyskland, der vidste, at Einstein havde udgivet en revolutionerende teori. En teori der afløste Newtons århundredegamle teori om tyngdekraften, siger Helge Kragh.

Efter krigen i 1919 skete der en solformørkelse - og det var det perfekte fænomen til at teste, om Einstein havde ret i sin teori. Ifølge teorien burde lyset fra stjernerne afbøjes af Solen på grund af dens masse - og det kunne nemt måles under en solformørkelse.

Lige netop det undersøgte den engelske astronom Arthur Eddington - og han viste, at Einsteins beregninger holdt stik. Lyset blev afbøjet præcist, som relativitetsteorien forudså.

- Det gjorde Einstein berømt ‘over night’. Pludselig stod verden med en fysiker, der kunne vise, at den nok mest berømte fysiker af dem alle, Isaac Newton, tog fejl i forhold til tyngdekraften, siger han.

I de følgende år var Einstein overalt i ugeblade, aviser og på radioen. Han blev med andre ord en superstjerne.

2

Kunne ikke få job i forskningsverdenen i begyndelsen

Det var på universitetet i Bern (på billedet), at Einstein fik sin første akademiske ansættelse. I tre semestre underviste han i teoretisk fysik, før han fik en ansættelse på universitetet i Zürich. (© University of Bern)

Einsteins tanker revolutionerede fysikken og astronomien i starten af 1900-tallet. Dengang var alle dog ikke lige overbeviste om hans evner.

Da Einstein i år 1900 blev færdig med sine studier på det polytekniske universitet i Zürich, forsøgte han i to år at få en ansættelse i universitetsverdenen. Det lykkedes ikke.

I stedet fik han et job på det Schweiziske patentkontor i Bern. Jobbet var nemt for ham, og han kunne klare sine opgaver i løbet af få timer og bruge resten af arbejdsdagen på sin forskning.

I 1905 udgav han så sin berømte første udgave af relativitetsteorien - den såkaldte ‘specielle relativitetsteori’. Det gav ham en adgangsbillet til universitetsverdenen. Det var dog først i 1909 han fik titlen som professor. Næsten ti år efter, han var blevet færdig.

3

Fik en datter som ingen ved, hvad der skete med

Albert Einstein sammen med sin første kone Mileva Maric. De fik et barn sammen et halvt år før, de blev gift. Hvad der skete med barnet er uklart, men meget peger på, at de bortadopterede det til hendes forældre i Serbien. (© ETH-Bibliothek Zürich / Wikimedia Commons)

På det polytekniske universitet i Zürich mødte Einstein Mileva Maric, der også læste fysik. De forelskede sig i hinanden, og hun blev gravid med en datter.

Datteren Lieserl blev født udenfor ægteskab et halvt år før, Einstein giftede sig med Mileva Maric. På det tidspunkt var det ikke velset at få børn uden for ægteskabet, så datteren blev højst sandsynligt bortadopteret til moderens familie i Serbien.

Helt indtil 1980’erne kendte forskerne slet ikke til datterens eksistens. Det var først, da breve mellem Einstein og hans kone blev nærlæst, at hendes navn dukkede op.

- Den lille pige er omtalt i brevene mellem Einstein og Maric. Forskere har forsøgt at spore, hvor hun havnede henne, men det er aldrig lykkedes. De fleste tror, hun voksede op hos Marics forældre i Serbien, siger Helge Kragh.

4

FBI overvågede ham gennem 20 år

(© Skærmprint fra offentliggjorte FBI-filer)

Kort efter Hitler kom til magten i Tyskland i 1933, bosatte Einstein sig i USA.

Han fik i 1932 et professorat ved Princeton University tæt på New York, og det var planen han skulle dele sin tid mellem Berlin og USA. Da Hitler kom til i 1933, droppede han den plan og flygtede til USA.

Selvom Einstein var populær i medierne i USA, var FBI ikke glade for ham. De var nemlig bekymrede for, om han kunne være en russisk spion.

- Einstein var meget bramfri omkring sine politiske holdninger. Han var imod raceadskillelsen i USA og sympatiserede med kommunismen. FBI begyndte derfor at overvåge ham ved at lade agenter skygge ham konstant, siger Helge Kragh.

Da Einstein døde i 1955 havde FBI en sagsmappe på ham med mere end 1800 sider. Det var, hvad 22 års overvågning havde udmøntet sig i. Han blev dog aldrig sigtet for noget.

- Havde Einstein været en almindelig fysiker uden den status, kunne det sagtens have ført til, at FBI havde lagt sag an mod ham. Han var dog så populær, at det turde de simpelthen ikke, siger han.

5

Blev tilbudt præsidentposten i Israel

I 1952 døde Israels første præsident, og styret rakte ud efter Einstein, der boede i USA, for at få ham til at påtage sig opgaven. Det var Einstein dog ikke interesseret i. (© Stefano Rocca / Colourbox)

Da Israels - der var blevet oprettet som stat i 1948 - første præsident Chaim Weizmann døde i 1952, blev Einstein spurgt, om han ville overtage posten.

Ligesom i Tyskland, hvor de har en Kansler, der har den reelle politiske magt og en præsident, der tager sig af repræsentere landet rent formelt, var den israelske præsident uden reel politisk magt.

Einstein sagde dog nej med den begrundelse, at han hverken havde evnerne eller erfaringen til at påtage sig posten.

- Selvom Einstein var meget engageret i Israel, og også tidligere havde doneret en stor del af pengene fra sine foredragsturneer til den zionistiske bevægelse, takkede han nej. Han ville hellere blive på Princeton og nørde med sine teorier, siger Helge Kragh.

6

Hans hjerne blev stjålet efter hans død

Lægen Thomas Harvey tog flere billeder af Einsteins hjerne, inden han skar den i mindre stykker og sendte den rundt til en række forskellige forskere. Her er et af billederne taget oppefra. (© Otis Historical Archives på National Museum of Health and Medicine)

Den 18. april 1955 døde Einstein i en alder af 76 år ved, at hans pulsåre bristede.

Einstein havde bedt om at blive brændt efter sin død, men under obduktionen stjal lægen Thomas Harvey geniets hjerne. Bagefter spurgte han Einsteins søn om lov til at skære den i små stykker og sende den rundt til andre videnskabsmænd, så de kunne undersøge den.

Sønnen gik modvilligt med til det.

Harvey håbede, at han ved at studere hjernen kunne blive klogere på, hvad der havde gjort Einstein så genial.

Der kom en række studier ud af det, men de fleste er sidenhen blevet afvist eller miskrediteret. Det lykkedes med andre ord ikke.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk