Har du telefonen fremme 15 gange i timen for lige at tjekke Insta? Får du lidt pres ved tanken om at bryde en streak på snappen? Eller MÅ du bare åbne Facebook så snart, der kommer en notifikation?

Så er du nok afhængig af sociale medier. Eller er du?

Afhængighedsbegrebet fylder meget - især i medierne - men flere eksperter er kritiske overfor den måde, vi taler om vores forbrug af sociale medier, smartphones og anden skærm-tid på.

- Det er et meget moraliserende begreb. Når vi siger, at den enkelte har et problem, sygeliggør vi individet og prædiker afholdenhed, siger Anne Mette Thorhauge, der lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og formand for Medierådet for Børn og Unge.

Mangel på respekt

Søren Schultz Hansen er ekstern lektor på CBS, erhvervsforsker og forfatter til flere bøger om digitalisering. Og så er han ærgerlig over, at snakken om afhængighed fylder så meget. Både i medierne, ude på skolerne og i hjemmene:

- Det er mangel på respekt, når for eksempel voksne mennesker siger til børn og unge: ”Det, du bruger så meget af din tid på. Det, der er så vigtigt i dit liv. Det er tidsspilde, det er dumt”.

Men. Det betyder selvfølgelig ikke, at problemerne ikke eksisterer. For der er mange danskere - og nok især i de yngre generationer - som føler, at de bruger al, al for meget tid på blandt andet sociale medier.

- Vi skal tage det seriøst, men det gør vi ikke ved at reducere vores brug af smartphones til den her “onde afhængighed”, siger Søren Schultz Hansen.

Hjernen forsøger at lokke dig

Hvad taler vi så om det? Det vender vi tilbage til om et øjeblik. Først forklarer hjerneforsker og overlæge på Neurofysiologisk Afdeling på Roskilde Universitet, Troels W. Kjær, hvad afhængighed er, hvis vi ser på hjernen:

Dybt nede i den største del af hjernen (ikke overraskende kaldet storhjernen) er vores belønningscenter. Det er et system, som ubevidst og hele tiden prøver at få os til at søge det, der føles godt. Det kan være alt fra narkotika til mad over kys og til at spille en FIFA-kamp eller få likes på Instagram.

Når vi gør noget, vi kan godt kan lide, frigiver lykkecentret i hjernen, nucleus accumbens, stoffet dopamin, som blandt andet regulerer vores lystfølelse og kan få os til at føle glæde.

Ifølge Troels W. Kjær er der ingen neurofysiologisk forskel på afhængighed af likes versus afhængigheden af kokain. Men der er en kæmpe forskel på graden af afhængighed.

- Kokainens påvirkning er tusind gange stærkere. Det er en helt, helt anden form for afhængighed, siger han.

Gammeldags at adskille sociale medier og det virkelige liv

Og så tilbage til skærmen. For selvom vi måske ikke bør kalde vores (over)forbrug af smartphones og sociale medier for en afhængighed, skal vi stadig anerkende, at nogle har et problem, understreger Anne Mette Thorhauge.

- Vi skal tage en kritisk diskussion omkring: Hvad er for nogle forventninger, vi har til hinanden om at være til stede både på telefonen og over for hinanden?, siger hun.

Og inden vi tager den diskussion, bør vi passende starte med at erkende, at smartphonen ikke er spildtid. Den er del af vores praktiske og sociale liv, mener Søren Schultz Hansen.

- Hvis man for eksempel som forælder klandrer sin teenager for at være meget på telefonen, skal man huske, at man også klandrer teenageren for at være sammen med sine venner, siger han.

For det er gammeldags at adskille sociale medier og det virkelige liv. Og det er i virkeligheden også gammeldags at snakke om “de unges fravær” som en ny problematik.

- Da jeg var teenager, var jeg også virkelig effektiv til at være mentalt fraværende til et familiearrangement. Jeg sad ikke med en smartphone i hånden, men jeg var da på alle mulige andre måder i gang med at unddrage mig, siger Anne Mette Thorhauge.

Så er der den praktiske tilknytning til vores smartphone. For ifølge Søren Schultz Hansen må vi bare erkende, at der er rigtig mange ting, der er blevet nemmere med den.

- Selvfølgelig er det noget skidt, hvis man tjekker sin telefon så meget, at man bliver stresset, sover dårligt, ikke følger med i undervisningen osv. Men vi har så travlt med at snakke afhængighed, at vi glemmer, at en stor del af vores mobilbrug først og fremmest er socialt og praktisk. Det lille dopamin-kick er en del af forklaringen, men det er ikke den vigtigste grund til, at vi er "afhængige" af vores mobiler, siger han.

God og dårlig mobilstil

Work-life balance er et begreb, som vi efterhånden har talt om en del år. Ifølge de to eksperter er det samme snak, vi skal have om online/offline-tid.

Hvad er det for nogle forventninger vi har til hinandens tilstedeværelse: På skolen, i hjemmet, på arbejdet og blandt vennerne.

- Det er klart, at det måske ikke fungerer super godt, hvis man hiver telefonen frem under en candlelight dinner med kæresten. På samme måde er det heller ikke smart at sidde med den i hånden under alle forelæsningerne, hvis man gerne vil have gode karakterer. Men det er noget, vi er nødt til at tale om, siger Søren Schultz Hansen.

Så tal med veninderne: Hvad er god og dårlig mobilstil? Tal med kollegerne: Læser vi mails efter klokken 18? Tal med kæresten: Har vi telefonen med, når vi går i seng?

Og ikke mindst: Tal med familien. Få lavet nogle fælles retningslinjer og sæt jer ind i hinandens behov for at have et digitalt liv.

- Vi snakker tit om skærmtid. Det er et virkeligheden et dårligt ord. For vi skal forstå, at noget skærmtid er væsentligt. Det er en del af et vigtigt socialt liv. Især for børn og unge, siger Anne Mette Thorhauge.

Så lav retningslinjerne i fællesskab. Og husk, at det er de voksne, der er rollemodellerne.