En ny verden åbner sig: Sådan indtager vi Mars i din levetid

Om 40 år har vi en base på Mars med plads til 80-100 mennesker, vurderer forsker.

Nasa har netop sendt roveren Perseverance på en mission til Mars.

Her skal den blandt andet lede efter spor af liv, når den lander i februar 2021.

Der er ingen astronauter med ombord på missionen, men det er endnu et skridt mod en dag at sende mennesker til Mars.

Ingen kan forudsige, hvad fremtiden bringer. Men hvis du i dag er 20 år gammel, vil du temmelig sikkert komme til at opleve, at astronauter betræder Mars' overflade - og mere til.

Herunder giver to eksperter deres bud på, hvad de største begivenheder på Mars bliver i din levetid.

Vi kan komme til Mars om ti år

Det første og største spørgsmål er: Hvornår sender vi astronauter til Mars?

Og det er måske ikke så langt ude i fremtiden.

Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space, mener, at det er realistisk, at vi får mennesker på Mars om cirka 20 år.

Han fortæller, at Nasa har konkrete planer om at sætte mennesker på Månen igen i 2024.

Efter Månen vil blikket være rettet mod Mars, men her er der endnu ikke sat et årstal på.

- Med de ressourcer, der anvendes nu, og som efter planen skal bruges i de kommende år, er det tidligst om 20 år, at vi får astronauter på Mars.

I princippet kan det nok godt lade sig gøre allerede om ti år.

- Hvis vi investerer flere penge i rumforskning og teknologi, kan vi nok godt sende mennesker til Mars tidligere, siger Michael Linden-Vørnle.

Udover teknologi til at lede efter liv har Perseverance-roveren en kasse med, MOXIE, som skal forsøge at skabe ilt ud af CO2 i Mars' tynde atmosfære. (© Billedmanipulation: Mathis Birkeholm Duus - billeder fra Nasa)
Udover teknologi til at lede efter liv har Perseverance-roveren en kasse med, MOXIE, som skal forsøge at skabe ilt ud af CO2 i Mars' tynde atmosfære. (© Billedmanipulation: Mathis Birkeholm Duus - billeder fra Nasa)

Der er også stærke private aktører, som skubber på for at sende mennesker til Mars så hurtigt som muligt.

- For den amerikanske erhvervsmand Elon Musk handler det om at komme til Mars for at etablere en permanent menneskelig tilstedeværelse på planeten for at sikre menneskeartens overlevelse. Hellere i dag end i morgen, siger Michael Linden-Vørnle og fortsætter.

- I Musks rumfirma SpaceX arbejdes der målrettet på at bygge raketter og rumskibe, der kan bringe mennesker til Mars. Imens tjener SpaceX penge ved at opsende satellitter og ved at sende last og astronauter til den Internationale Rumstation.

Vi kan, hvis vi vil

I 1969 satte Neil Armstrong, som det første menneske nogensinde, sine ben på Månen.

Og kigger vi tilbage i tiden i stedet for frem, var der dengang en stor motivation for at få astronauter til Månen.

- USA var i et rumkapløb mod Sovjetunionen. Det var et stort politisk mål at være de første, der fik mennesker til Månen. Derfor brugte USA også mange ressourcer på Apollo-missionerne, siger Michael Linden-Vørnle.

Han fortæller, at Apollo-programmet især lærte os én ting: Vi kan, hvis vi vil.

- Der var store videnskabelige og teknologiske gevinster ved månelandingerne. Men, jeg mener, at det vigtigste, vi lærte, var, at mennesket kan nå meget ambitiøse mål, hvis vi er specifikke i vores målsætning, sætter en klar deadline og er villige til at bruge de ressourcer, som er nødvendige.

Det kræver en stabil pengestrøm og politiske planer, hvis Nasa skal have astronauter til Mars.

- I USA bliver der lige nu investeret penge i rumfart og rumforskning under præsident Trump. Men hvis der kommer en ny præsident til efteråret, kan han vælge at tilbagerulle planerne og bruge pengene på noget andet, siger Michael Linden-Vørnle og fortsætter:

- Nasa og en bemandet mission til Mars skal prioriteres fra Det Hvide Hus - og det ved vi ikke, om kommende præsidenter vil gøre.

På Mars er magnetfeltet ekstremt svagt, så der er ikke den samme beskyttelse mod stråling fra Solen, som vi har på Jorden. Derfor skal en fremtidig Mars-base beskyttes - eksempelvis ved, at den bygges under overfladen. (© Billedmanipulation: Mathis Birkeholm Duus - billeder fra Nasa og BIG)
På Mars er magnetfeltet ekstremt svagt, så der er ikke den samme beskyttelse mod stråling fra Solen, som vi har på Jorden. Derfor skal en fremtidig Mars-base beskyttes - eksempelvis ved, at den bygges under overfladen. (© Billedmanipulation: Mathis Birkeholm Duus - billeder fra Nasa og BIG)

En bemandet mission til Mars er dog langt mere krævende end månerejserne, og det er derfor næppe realistisk, at et enkelt land løfter opgaven alene.

- Den første Mars-rejse vil derfor være et internationalt samarbejde, som det også er tilfældet for Nasas måneprogram, Artemis, siger Michael Linden-Vørnle.

En rumbase om 40 år

Morten Bo Madsen, der er lektor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, forventer også, at vi får astronauter i kredsløb om Mars indenfor cirka 20 år.

- Nasa har i hvert fald et mål om en bemandet mission i kredsløb om Mars omkring år 2040.

Morten Bo Madsen fortæller, at bemandede missioner til Mars kommer til at foregå trinvist.

- Først skal vi have mennesker i kredsløb om Mars. Derefter kan vi sende mindre ekspeditioner til Mars, ligesom vi gjorde, da vi første gang besøgte Arktis og Antarktis på Jorden, siger han.

- Det er vigtigt, at hver ekspedition sørger for de bedste forhold for den næste ekspedition, siger han.

Forsøg med jord, der har nogenlunde de samme egenskaber som Mars-jord, har vist, at man kan få nogle grøntsager til at vokse deroppe. Hvis man tilføjer nitrogen og anden gødning, er det lykkes forskere at gro salat, tomater, radiser, quinoa, ærter, rug, porrer, purløg og karse i jorden. (© Billedmanipulation: Mathis Birkeholm Duus - billede fra Nasa)
Forsøg med jord, der har nogenlunde de samme egenskaber som Mars-jord, har vist, at man kan få nogle grøntsager til at vokse deroppe. Hvis man tilføjer nitrogen og anden gødning, er det lykkes forskere at gro salat, tomater, radiser, quinoa, ærter, rug, porrer, purløg og karse i jorden. (© Billedmanipulation: Mathis Birkeholm Duus - billede fra Nasa)

I takt med at missionerne skrider frem, vil man sørge for, at kommende besøgende får flere tilgængelige ressourcer.

For eksempel drivhuse, hvor de kan dyrke deres egen mad.

- Man vil efterhånden opbygge mindst én base. Det vil lidt være, som vi kender det fra Antarktis, men med en større grad af selvforsyning, siger Morten Bo Madsen og fortsætter:

- Mit gæt er, at vi om 40 år har baser på Mars, der kan rumme 80-100 mennesker.

Rumturister vil besøge Mars

Den første rumturist, der besøgte den Internationale Rumstation, ISS, var amerikanske Dennis Tito.

Han blev sendt afsted i 2001. Billetten kostede ham omkring 300 millioner kroner.

Morten Bo Madsen tror også, at vi om 40 år sender turister ud til basen på Mars.

- Men de skal ikke bare drive den af og nyde udsigten, siger han.

Som vi kender det fra ISS, skal turisterne arbejde, når de besøger basen.

- Rumturisterne vil være velhavende og veluddannede. Det kan for eksempel være ingeniører og videnskabsfolk, der kan bidrage med kvalificeret arbejdskraft, siger han og fortsætter:

- Blandt andet fordi man skal arbejde og bidrage til basen, vil det helt sikkert være en stor, stor oplevelse at besøge Mars’ base, siger han.

Mennesker bosætter sig om 50 år

Morten Bo Madsen tror, at vores efterkommere kommer til at opleve - og måske deltage i - at oprette en koloni af mennesker på Mars.

- Det kommer tidligst til at ske om 50-60 år. Men jeg tror, at der vil bo en lille koloni af mennesker på Mars, der ikke bare er på 'besøg' på basen.

Han tror, at vi på et tidspunkt vil prioritere at få en form for 'genbank' af mennesker i en koloni på Mars.

Så vil det være muligt at befolke Jorden igen, hvis der skulle ske en ødelæggende katastrofe på Jorden.

For eksempel hvis en stor asteroide ramte.

- Mars er et godt bud til sådan en genbank. Hvis menneskeheden bliver udslettet på Jorden af den ene eller anden grund, vil den leve videre på Mars og sende kolonier tilbage til Jorden, hvor en ny befolkning vil kunne vokse i størrelse igen.

Men dine børnebørn eller oldebørn får næppe mulighed for at flytte til Mars.

- Det vil slet ikke blive muligt ‘blot’ at flytte hele verdens befolkning til Mars, når vi er så mange, siger Morten Bo Madsen og fortsætter:

- Der er ikke noget alternativ til at passe godt på Jorden, for den vil fortsat være vores hjem i fremtiden.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk