Min datter bliver snart to år. Og hun er jo nysgerrig. Når hun ser, at jeg står med min mobiltelefon i hånden eller sidder med en iPad i sofaen, så løber hun hen over gulvet med sine små fødder og vil selvfølgelig se, hvad jeg laver.

Men hvornår må hun egentlig begynde at se noget på en skærm?

Det er et spørgsmål, som det er nemt at finde holdninger om og diskutere med andre forældre. Der er mange, som har en mening. Men hvad siger forskningen egentlig om det?

For der er jo det der med, at hendes hjerne langt fra er færdigudviklet. Jeg er bange for, at Bamse & Kylling er for hård kost for hendes lille frontallap. At det gør et eller andet permanent skidt ved hendes hjerne.

Der er uden tvivl mange andre to-årige, som for længst er begyndt at se TV og lege med iPad, hvor de har både spillet, tegnet og set video. Der er helt klart en chance for, at jeg er en af de der alt for pylrede forældre.

For en hurtig søgning på Google, gør mig ikke mindre bekymret. Der er ingen klare svar.

"iPads er digital narko"

Ude på internettet kan jeg læse, at skærmtiden skader småbørnenes sprog. At de sover dårligere, når de bruger skærme. At de kan blive deprimerede. At læger advarer mod skærmene, for børn bliver dummere af dem, de skader synet, bliver autister, dovne og de ødelægger deres hjerner.

En af dem, der virkeligt har tændt de store advarselslamper er psykoterapeuten Nicholas Kardaras, der for et par år siden udgav bogen “Glow Kids - How Screen Addiction Is Hijacking Our Kids. (Glødende børn - Hvordan skærmafhængighed kaprer vores børn red.)

- iPads, smartphones og spillekonsoller er en form for digital narko, skriver Nicholas Kardaras i en kronik i New York Post. Og i et interview på netmagasinet Vice advarer han om, hvordan afhængigheden kan skade børn:

- Min tese er, at vi bliver nødt til at lade børnenes hjerner udvikle sig fuldstændigt, før vi udsætter dem for disse digitale stoffer.

Unge hjerner er sårbare

Pyha. Det er hård kost. Ingen forældre har jo lyst til at give deres børn narko. Men hvornår er menneskets hjerne så færdig med at udvikle sig?

- Man siger, at hjernen så nogenlunde er færdigudviklet og modnet oppe i 20erne, fortæller professor Niels Bilenberg fra Børne- og Ungdomspsykiatri på Syddansk Universitet.

Så hvis man skulle tage Nicholas Kardaras på ordet, var det først, når vi kommer op i 20erne, at vi burde spille computerspil og se levende billeder på en skærm.

Der har da også været solid kritik af Nicholas Kardaras, som er blevet kaldt for en panikmager, der skræmmer og har et løst forhold til sin brug af videnskaben.

Hjerner og oste-ædning

Kardaras har selvfølgelig ret i, at det påvirker børnenes hjerner, når de sidder med en iPad - uanset hvad indholdet så måtte være.

- I en eller anden forstand bliver hjernen et resultat af det, som vi fremelsker. Det er et karikeret eksempel, men hvis vi fremelsker det i hjernen, at den primært skal kunne æde oste i et spil, så bliver det oste-ædning, som den bliver god til, siger Niels Bilenberg.

Man kan også komme med et endnu skarpere og karikeret eksempel, fortæller Niels Bilenberg. Man kan forestille sig et to-tre årigt barn, der aldrig har været i kontakt med sine omgivelser men kun i kontakt med computeren. Hun ville aldrig få opbygget de hjernebaner, der handler om, hvordan man interagerer med et andet menneske ansigt til ansigt, siger Niels Bilenberg.

- Hjernen skal også kunne en masse andre ting, men det er de sociale kompetencer, som jeg er mest bekymret for, når det kommer til, om man bruger for meget tid på computere, for det er dem, som man ikke træner, når man sidder foran en skærm, forklarer han.

Klare råd fra amerikanske børnelæger

Så måske er der alligevel god grund til, at min snart to-årige datter ikke skal spille eller se noget på en skærm.

Hvis man kigger over til den anerkendte sammenslutning for amerikanske børnelæger, American Academy of Pediatrics, er der klare svar på det med alderen.

Organisationen har gennemgået forskningen på området, og tilbage i 2016 kom de med en række nye anbefalinger, som siden har fået global opmærksomhed.

Organisationen er klare i spyttet:

Børn under 18 måneder bør ikke bruge digitale medier, lyder det fra de amerikanske børnelæger. I hvert fald ikke til andet end videokommunikation med for eksempel forældre eller bedsteforældre.

Børn fra 18 til 24 måneder må gerne bruge skærme. Men de skal ikke sidde alene med dem, og det skal være sammen med voksne.

Bap bap for helt små børn

Børn under to år har brug for menneskelig kontakt, for det især er her, at de udvikler deres sprog, erkendelse og sociale færdigheder.

Spædbørns og små børns hjerner har også svært ved at overføre det, de ser, fra en flad to-dimensionel skærm til den tredimensionelle virkelighed, konkluderer organisationen.

Og så er der de store børn mellem 2-5 år. Her skal den digitale brug begrænses til en time om dagen, og der skal ikke være for mange spil og apps med action.

Den danske Sundhedsstyrelse har også lavet anbefalinger om børns skærmbrug. Her vil man dog ikke sætte præcise tider på. Derimod anbefaler man, at forældre fra børn til 1-4 år generelt begrænser den tid, som barnet bruger foran en skærm.

- De et-fire årige børn skal bevæge sig så meget som muligt og undgå, at de sidder ned for meget og for længe. Derfor er det vigtigt at begrænse mængden af skærmtid, siger Tue Kristensen fra Sundhedsstyrelsen.

Forældre skal slappe af

Men forældre skal lige træde et skridt tilbage og ikke bekymre sig så meget, siger Maja Sonne Damkjær, der er postdoc på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i familiers brug af teknologi.

For selvfølgelig er det et problem, hvis børn sidder alene og bliver udsat for dårligt indhold på skærmene i lang tid. Men sådan foregår det sjældent.

-Børn har jo altid leget rigtigt meget. Med alt fra pinde eller sten til den nyeste tilgængelige teknologi og fået inspiration til lege fra bøger, film, tv osv. Der er et meget stort spænd, og det hele indgår i det, som børn gør for at lege og udvikle sig, siger Maja Sonne Damkjær.

Så man skal ikke blot se isoleret på hjernen, og hvordan teknologien måske kan påvirke den. Derimod skal man se på de sammenhænge, hvor børnene spiller og ser film eller fotos.

- Børn har jo altid leget rigtigt meget med teknologi og alle mulige andre ting som pinde eller sten og meget avanceret legetøj som de LEGO-robotter, man kan bygge. Der er et meget stort spænd, og det hele indgår i det, som børn gør for at lege og udvikle sig, siger Maja Sonne Damkjær.

Tegneserier er skadelige

Det er jo heller ikke første gang - og nok heller ikke den sidste - at vi er bekymrede for den teknologi, som børn bruger. Før vi blev bange for iPad og internettet, var vi bange for amerikanske tegneserieskaberes fantasiverdener.

Tegneserier blev anset for at være kommerciel lavkultur, og direkte dræbende for børns udvikling. I 1985 var der debat om tegneserier i programmet Bazar på DR, og her kom børnebogsforfatter Bjarne Reuter med sin klare holdning:

- Mange børns fantasi er blevet slået ihjel i forsøget på at aflive deres lediggang ved at give dem forbrugersamfundets fattigste legetøj. Og det er blandt andet nogle af de tegneserier, som vi ser i kiosker i dag, sagde Bjarne Reuter.

Afløseren for tegneserierne som syndere i den debat var fjernsynet. Så kom VHS-maskinen, så computerspil og internettet. Kort sagt har der altid været et medie, forældre skulle bekymre sig om.

Mindre bekymring, mere sjov

Derfor er der heller ikke nogen grund til at bekymre sig særligt over de kommende generationer, og hvordan de som helt unge børn i dag bruger teknologier som iPads, mener Stine Liv Johansen, lektor i børns brug af medier på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og medlem af Medierådet for Børn og Unge.

- Jeg er ikke bange. For når jeg er ude og tale med familier og børn om brug af skærme og teknologi, så er det nogle andre billeder, jeg ser, siger Stine Liv Johansen.

Børn bruger teknologien masser af steder udenfor hjemmet, og her skal man også lære at forholde sig til det.

- Danske børn tilbringer rigtig meget tid i institutioner, så det her med, at de skal bevæge sig meget, det skal jo især foregå der, for de er der hele dagen, siger Stine Liv Johansen.

- Så der er et fælles ansvar for at skubbe til det her. Jeg er mere bekymret for den her tunge dyne af bekymring, som ligger hen over mange forældre. I stedet burde vi se på, at man kan lege og være kreativ og gøre nogle sjove ting med den her iPad.

Giv hende en ipad

Så må min datter på to år gerne se TV og lege med en iPad?

- Det må hun gerne, siger Eva Fog, der er specialist i børns brug af IT og stifter af Digipipi, en organisation, der vil øge interessen for teknologi hos piger.

- Men det kræver, at du som forælder deltager og tager del i det. Hvis du planlægger bare at sætte dit barn foran skærm, så skal vente til det er større, for små børn kan ikke navigere i den her verden. De er sindssygt dygtige til at swipe, men de ved ikke, hvad de laver, siger Eva Fog.

Det handler om mådehold, og at man laver en masse forskellige aktiviteter med sine børn.

- Det er det samme, som hvis i læser en bog eller ser en film. Børn har brug for de voksnes refleksion. Det har ikke noget med teknologi at gøre, men derimod med det engagement, som du har, og hvordan du deltager i det, siger Eva Fog.