EU åbner døren på klem for GMO-afgrøder: ’Som forsker er jeg slet ikke bekymret’

Ti genmodificerede afgrøder er for nylig blevet godkendt til brug i Europa.

Flere nye GMO-afgrøder blev for nylig godkendt til import og brug i foder i EU. Alle har modificerede gener, som beskytter dem mod insekter, sygdomme eller sprøjtegift. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Artiklen er rettet, så det fremgår, at de godkendte GMO-afgrøder nok må importeres i EU, men ikke må dyrkes på marker i EU. Desuden er afsnittet om brug af genteknologien CRISPR præciseret.

10 forskellige muterede afgrøder blev på én gang godkendt til brug i EU, og på den måde står døren pludselig en anelse mere på klem for afgrøder med manipulerede gener.

Det drejer sig om majs, sojabønner, raps og bomuld, som alle sammen er tilpasset til at forsvare sig mod insekter, sygdomme og sprøjtegifte.

Afgrøderne må importeres og bruges i foder og fødevarer i EU. Der er dog ikke givet tilladelse til at dyrke dem i EU. Ud af de ti nye afgrøder, er syv af dem godkendt for første gang, mens tre har fået genopfrisket deres godkendelse.

De relativt stramme regler og krav til GMO-afgrøder har blandt andet bygget på, om der også er en bagside af medaljen ved de forbedrede planter.

Men de nye godkendelser bekymrer ikke Mikkel Girke Jørgensen, som er lektor og leder af talentprogrammet for forskning i GMO-planter på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet.

- Jeg er ikke nervøs eller bange for, at GMO-afgrøder i højere grad bliver brugt. Der er gennem mange års forskning ikke fundet nogen faresignaler, og teknologien i dag er meget præcis. Hvis vi sørger for at udvælge planterne med omtanke, har de potentiale til at redde mange liv hver eneste dag, siger han.

GMO rummer klare fordele

De 10 afgrøder, som EU har godkendt til import, er hver især blevet udstyret med nye gener, som giver dem bedre chancer for at overleve.

Det drejer sig for alle 10 om gener, som giver dem evnen til at modstå angreb fra forskellige fjender, fortæller Mikkel Girke Jørgensen.

- Der er særligt to ting, som langt størstedelen af GMO-afgrøder er designet til at være resistente over for: Insektangreb med tilhørende sygdomme og sprøjtegiften Roundup. Den majs-type, EU har godkendt, er for eksempel ændret til at have et ekstra gen, som dræber insekter, men som ingen skade gør, når vi mennesker spiser det, siger han.

Når planternes gener skal ændres, bruger man blandt andet et redskab, som hedder CRISPR.

Brug af CRISPR er dog fortsat ikke tilladt i EU. Der kan stadig kun godkendes GMO-afgrøder, som er modificeret med mere traditionel planteforædling.

CRISPR er en form for gen-saks, hvor man ved hjælp af et særligt protein kan ’tænde og slukke’ for bestemte gener.

Gen-saksen kan altså klippe og klistre i dna’en, og på den måde kan afgrøder tilpasses de vilkår, de skal leve under.

Og det gælder ikke kun insekter og sprøjtemidler, fortæller Mikkel Girke Jørgensen.

- Især i USA gør man store fremskridt i forhold til at udvikle ”klimaresistente” afgrøder, som kan modstå voldsomt vejr som tørke eller heftig nedbør. I områder, hvor klima og vejrforhold ændrer sig drastisk, kan man altså klæde planterne bedre på til at kunne overleve de ændrede forhold, siger han og fortsætter.

- I Danmark og store dele af EU er vi ikke udsat for akut fødevaremangel, men andre steder i verden handler det altså om, at det enten er GMO-afgrøder eller ingen afgrøder, siger han.

Modstand og bekymringer

Allerede i foråret luftede EU-kommissionen tanken om at lempe på reglerne for GMO-afgrøder.

Det førte prompte et bekymret brev med sig, som var underskrevet af 162 natur– og miljøorganisationer, hvoraf flere var danske.

En af hovedpointerne i brevet var, at organisationerne frygtede de konsekvenser, som de genmodificerede planter kunne have på naturen, hvis de blev sat ud.

Der findes forskning, som peger på risici forbundet med at introducere GMO-afgrøder i naturen, men i forhold til de 10 afgrøder, som EU for nylig godkendte, er der blevet lavet risikovurderinger af uvildige forskere.

Blandt andet seniorforsker Morten Strandberg fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet har vurderet en af de godkendte rapssorter.

- Det vurderes, at forekomst af raps med herbicidtolerance disse steder ikke vil medføre anderledes effekter på natur og miljø end dem, der ville optræde ved tab af tilsvarende frø af konventionel raps. Risikoen for uønskede effekter på natur og miljø forbundet med tab af frø af GM-rapsen er derfor negligerbar, står der i rapporten.

Men selvom de 10 GMO-afgrøder er testet grundigt igennem, er det ikke ensbetydende med, at vi skal give grønt lys til GMO over hele linjen, understreger Mikkel Girke Jørgensen.

- Det er vigtigt med en grundig vurdering af den enkelte afgrøde, før man godkender dem. Selvom vi er blevet meget klogere og mere præcise, skal der stadigvæk være en åben og nuanceret debat. Nogle GMO-afgrøder kan være en god idé, mens man måske skal være mere tilbageholdende med andre, siger han.

Facebook
Twitter