Får du reklamer for Løvens Hule-produkter, efter du har set programmet? Her er forklaringen

Dine privatdata og din færden på nettet gør det nemmere at målrette annoncer.

Femte sæson af 'Løvens Hule' sendes i øjeblikket torsdag aften på DR1, men kan også streames på dr.dk. (Foto: Per Arnesen © (c) DR)

Den ene dag støder du på en reklame for tørredragter til hunde. Den anden dag handler det om en såkaldt Mutebox, altså en lydtæt telefonboks.

Fælles for produkterne er, at de med i DR-programmet Løvens Hule. Og hvis du lige har set programmet på din telefon eller tablet, kan det virke lidt mistænkeligt, at der pludselig dukker sådan en reklame op i dit newsfeed på Facebook eller Instagram.

Løvens Hule er blot ét eksempel, hvor folk oplever det. Det kan lige så vel handle om andre programmer og kanaler.

På Twitter og Facebook bliver der lige nu diskuteret, hvorfor det netop sker med Løvens Hule.

Er det din telefon, der smuglytter, når du ser programmet? Eller er det DR, der bevidst videregiver dine personlige streamingdata til annoncører?

Det sidste kan Michael Arreboe, der er digital chef for DR Medier, afvise med det samme.

- Vi har høje standarder, når det handler om beskyttelse af brugernes data. Vi deler ikke oplysninger om, hvad du som bruger har set, hvor du har set det, og hvor længe du har set det, siger han.

Det er ikke helt tilfældigt

Men hvad er så årsagen til, at du lige efter du har set Løvens Hule, får en relateret reklame?

Det korte svar er, at virksomhederne, der sælger produkterne, vælger at reklamere lige efter programmet bliver sendt.

Men at reklamen ender i netop dit newsfeed lige efter, er måske ikke helt tilfældigt.

Store tech-firmaer, som Facebook, kan ved hjælp af små pixels samle data om de sider, du besøger, og hvad du laver inde på siderne. Og det kan de bruge til at målrette annoncerne.

- Hvis du for eksempel har set et videoklip om Løvens Hule på Facebook, eller hvis du har googlet programmet, lægger du spor, der indikerer, at du måske er interesseret i det, siger Jens Myrup Pedersen, der er lektor i cybersikkerhed på Aalborg Universitet.

Dertil kommer de data, du selv fodrer Facebook med. For eksempel din alder, jobstatus, bopæl og alt det, du 'synes godt om' på mediet. På den måde bliver Facebook klogere på, hvem du er, og hvilke produkter du muligvis interesserer dig for.

- Der er meget få, der læser alle de vilkår, der gælder, når de vælger at bruge medier som Facebook, siger Jens Myrup Pedersen.

Telefonen smuglytter højst sandsynligt ikke

Men hvad så det med det at telefonen lytter på det, du ser og siger?

- Jeg hører flere rygter om, at telefonen kan lytte med, hvis du for eksempel ser et program på fjernsynet. Men det har mest været anekdoter. Jeg tror mere, det skyldes de andre mekanismer, som jo også er komplekse, og som der er meget få, der faktisk forstår, siger Jens Myrup Pedersen.

- Og derfor kan det jo godt føles som om, at man bliver totalovervåget. Men de teknologier, der gør, at du bliver offer for målrettede reklamer, er de samme teknologier der gør, at du får tilpasset din brugeroplevelse og får en sjov oplevelse på de sociale medier. Så det er svært at undgå, fortsætter han.

Forbrugerrådet Tænk: Datatilsynet skal kigge på det her

Som forbruger kan det være svært at gennemskue, hvad der er op og ned, og hvad for nogle data, der egentlig bliver gemt og brugt.

Blandt andet bliver der delt en masse data via såkaldte tredjepart-cookies. Det er for eksempel, når Google eller Facebook har en cookie (små stykker kode, som gemmes i din browser) på en anden hjemmeside. På den måde kan de spore det, du laver på andre sider.

Og det er noget, som vi skal være kritiske overfor, fordi vi har fået nogle strengere krav til samtykke og gennemsigtighed med GDPR, den gældende lov om databeskyttelse. Det forklarer seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk, Anette Høyrup:

- Vores holdning er, at Datatilsynet skal kigge på, om GDPR er overholdt, hvis data benyttes i så stort et omfang, at man som forbruger ikke kan gennemskue eller kontrollere, hvad der foregår, siger hun.

- Har du for eksempel har et smart-tv, der er koblet på nettet, så sker der også der en samkøring af data, fortsætter Anette Høyrup.

Du kan blive klogere på, hvordan techgiganter som Google, Facebook og Amazon bruger dine data her.