Facebook vil have dig til at sige ‘ja’ til ansigtsgenkendelse

Facebook genintroducerer kontroversiel ansigts-teknologi i EU, men nye regler betyder, de er tvunget til at spørge europæerne om lov. Så heldige er amerikanerne ikke.

Snart vil du se en skærm magen til den på billedet. Her skal du svare på, om Facebook må tracke dit ansigt og udnytte andre af dine private data. (© facebook)

Må Facebook have lov til at bruge en teknologi, der kan genkende dit ansigt?

Det spørgsmål skal du meget snart svare ‘ja’ eller ‘nej’ til, hvis du har en konto på det sociale medie.

Det oplyser firmaet på sin hjemmeside.

Facebook begynder i denne uge at stille en række spørgsmål til sine europæiske brugere om, hvordan deres data fremadrettet må udnyttes - herunder om de må tracke dit ansigt. Det sker for at imødekomme de skærpede regler, der bliver indført i EU, når den såkaldte persondataforordning (GDPR) træder i kraft den 25. maj.

Den kontroversielle ansigtgenkendelse på Facebook har været deaktiveret i EU i en årrække, men bliver altså paradoksalt nok genindført umiddelbart, inden den nye og mere strikse datalovgivning træder i kraft.

Bliver nødt til at imødekomme ny EU-lov

GDPR har til formål at give brugerne markant bedre kontrol over deres personlige data. Det betyder, at det bliver sværere for firmaer at indsamle og udnytte disse, uden brugeren aktivt har givet tilladelse til det.

Sagt lidt firkantet, skal brugeren nu sige ‘ja’ (det der kaldes opt-in) til at deres data må udnyttes, hvor man førhen ofte skulle langt ind i indstillingerne for at sige ‘nej’ (opt-out), hvilket de færreste får gjort.

Netop derfor vil brugere i EU blive spurgt, om de vil sige ‘ja tak’ til ansigtgenkendelsen, mens man i USA skal ind i indstillingerne og fjerne et flueben, for at vælge det fra.

I USA er der netop nu et sagsanlæg på vej mod Facebook, fordi firmaet tracker folks ansigter, uden brugerne tydeligt er blevet adspurgt, om de vil acceptere dette.

Skal du sige ja eller nej til ansigtsgenkendelse?

Som med rigtig mange spørgsmål om firmaers brug af ens personlige data, kan det være svært at forstå, hvad man egentlig siger ja eller nej til. Særligt fordi selskaberne oftest kun forklarer brugeren om fordelene ved at sige ja. Det gælder også for Facebooks ansigtsgenkendelse.

Firmaet forklarer, at de blandt andet bruger teknologien til automatisk at foreslå dit navn, hvis en af dine venner uploader et billede, du er med på, og for at undgå, at andre uretmæssigt kan bruge dit billede som profilfoto.

Men de oplyser ikke, hvorfor teknologien kan være stærkt problematisk. En tilladelse til ansigtgenkendelse betyder nemlig, at Facebook i endnu højere grad kan følge dig i din hverdag og udnytte de oplysninger til at skabe en endnu mere detaljeret personprofil.

For eksempel vil Facebook vide, hvis du har været på stripklub i Paris eller til koncert med Hansi Hinterseer, hvis nu du tilfældigt er endt i baggrunden på en fremmed brugers billede, som automatisk har sat sine mobilbilleder til at uploade til Facebook.

Amerikanerne får gavn af stram EU-lovgining

Selvom EU-borgerne lovgivningsmæssigt vil være bedre stillet end mange andre steder, så får brugerne i Facebooks hjemland og resten af verden angiveligt også gavn af de nye strammere EU-regler, som introduceres med GDPR.

Facebook oplyser nemlig, at mange af de spørgsmål, de er tvunget til at stille EU-brugerne, om udnyttelse af bestemte former for data, også vil komme brugerne i resten af verden til gode:

- Alle - uanset hvor de bor - vil blive bedt om at gennemgå vigtige oplysninger om, hvordan Facebook bruger data og foretage valg om deres privatliv på Facebook, skriver firmaet.

Blandt andet vil Facebook spørge alle brugere, om de stadig må udnytte brugernes politiske eller religiøse tilhørsforhold og information om parforhold.

Ligeledes vil alle blive spurgt, om Facebook må basere reklamer på baggrund af data fra deres partnere.

Sidstnævnte formulering dækker for eksempel over, om Facebook må bruge de data, de indsamler om alle dine besøg på hjemmesider, der har en Facebook like- eller dele-knap. Et klassisk eksempel på resultatet af dette er, at du har søgt på en bestemt type sko og øjeblikket efter ser en reklame for skoene på Facebook.

Du kan ikke sige nej til alle målrettetde reklamer

Dog bliver det ikke muligt fuldstændig at sige nej til målrettede reklamer, forklarer Facebooks vicedirektør for privatliv, Rob Sherman, til Reuters

- Facebook er en service baseret på reklameindtægter... [og] alle reklamer på Facebook er til en hvis grad målrettet.

Med andre ord, er man nødsaget til at lukke sin Facebook-konto, hvis man ikke kan acceptere, at en reklame dukker op i nyhedsfeedet, som er målrettet til at ramme personer med dit køn, din aldersgruppe og i det område, hvor du bor.

Dette sætter de nye EU-regler i første omgang ikke en stopper for.

Facebook
Twitter