Facebooks whistleblower modtager dansk pris: 'Vi bør lovgive om Metaverset allerede nu'

Whistlebloweren Frances Haugen vinder dansk pris for at fremme menneskerettigheder.

Den amerikanske whistleblower Frances Haugen mener, vi bør være opmærksomme på Metas kommende såkaldte Metavers. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

- Facebooks forretningsmodel er at beholde os på platformen så længe som muligt, så de kan tjene penge på reklamer. Og den korteste vej til flere clicks er vrede og had.

Sådan lyder det fra 38-årige Frances Haugen, tidligere ansat hos techgiganten Meta, der ejer Facebook og Instagram.

I maj 2021 forlod Frances Haugen Facebook, men tog i al hemmelighed tusindvis af interne dokumenter med sig.

De dokumenter delte hun med verden via en række medier for blandt andet at afsløre, at Facebook havde en særlig VIP-gruppe på over fem millioner mennesker, som netværkets regler ikke gjaldt for. Og at Instagram var skadelig især for unge piger og kvinder.

- Min overbevisning er, at selskabets algoritmer fremmer bestemt ekstremt indhold, siger Frances Haugen til DR Nyheder.

Francen Haugen har netop vundet den danske Libre-prisen for sine afsløringer. Det er en pris, der gives til en person eller virksomhed, der har gjort en særlig indsats for at fremme menneskerettigheder og gennemsigtighed i den digitale tidsalder.

Årets Libre-Pris går til Frances Haugen på grund af hendes modige deling af vigtig information om Meta og Facebook, lyder det fra Libre-Prisens formand Lisbeth Bech-Nielsen i en pressemeddelelse.

- Det ønsker vi i Libre-Prisen at hædre. For det er kun med modige whistleblowere som Frances Haugen, at verden - i denne digitale tidsalder - bliver et bedre sted, siger hun.

Vi bør lovgive om Metaverset

Frances Haugens afsløringer har spillet en stor rolle i EU’s reguleringer af techgiganterne. Blandt andet har afsløringerne haft en betydning for den nye, såkaldte 'Digital Services Act', som på dansk hedder 'retsakten for digitale tjenester'.

Her lægges der op til, at techgiganterne ændrer deres algoritmer, så de ikke bevidst prioriterer indhold hos brugerne, der har negativ indflydelse på for eksempels borgernes helbred.

Desuden forpligter retsakten Facebooks moderselskab til at offentliggøre detaljer om de algoritmer, der bestemmer hvilket indhold, en bruger præsenteres for.

Men ét er at regulere techgiganterne, som de fungerer i dag. Tingene kommer til at ændre sig markant, når Facebook står klar med deres såkaldte Metavers - et virtuelt univers, hvor du eksempelvis kan mødes med andre, via VR-briller, selvom de ikke er i det samme fysiske rum som dig.

- I metaverset vil de have tusindvis af forskellige apps. Her kan du blive chikaneret eller råbt ad med hate speech, siger Frances Haugen.

- Derfor skal vi sikre os, at Meta bygger sikkerhedssystemer fra starten, fortsætter hun.

Facebook svarer igen

Siden Frances Haugens lækkede de interne dokumenter, har Meta været ude og forsvare sig selv flere gange i forbindelse med afsløringerne. Blandt andet har de sået tvivl om Frances Haugens troværdighed.

- Påpeger bare det faktum, at Frances Haugen ikke arbejdede på børns sikkerhed eller Instagram eller researchede på disse problemer og havde derfor ikke noget direkte kendskab til emnet fra hendes arbejde på Facebook, lød det sidste år i et tweet fra Metas Andy Stone.

CEO Mark Zuckerberg har også udtalt sig offentligt om sagen og blandt andet kaldt Frances Haugens påstande for misvisende:

- Mange af påstandene giver ingen mening. Hvis vi ønskede at ignorere forskning, hvorfor skulle vi så skabe et førende forskningsprogram for at forstå disse vigtige spørgsmål i første omgang?, sagde han sidste år ifølge the Guardian.

Men Frances Haugen holder fast i sin kritik af det sociale medie.

- Jeg har aldrig sagt, at folk skal forlade sociale medier som Instagram. Vi kan godt have sociale medier, som vi har det godt med at bruge. Spørgsmålet er, hvorvidt de her systemer bør operere uigennemsigtigt, når de kontrollerer så stor en del af vores information, siger hun.