Fem dage uden opladning: Nyt superbatteri kan være på vej til din smartphone

Men det australske svovl-batteri er altså ikke lige på trapperne, vurderer dansk professor.

Jagten på den næste generation af batterier foregår over hele verden, hvor forskere arbejder hårdt på, at blive først med produkter, der kan holde strøm længere og vejer mindre. (© ColourBox)

Du kender det sikkert. Lige når du skal til at forevige et episk øjeblik med dine venner, går din telefon ud. Damn, nu kan du ikke dele det med alle dine insta-venner.

Det scenarie kan måske om få år være fortid. En række australske forskere har nemlig opfundet et nyt batteri, der har fem gange så meget energi i sig, end de batterier der sidder i vores smartphones i dag.

Og det kan, ifølge forskerne, give en batteritid på mere end fem dage på en fuld opladning. Næsten lige så længe som på de gamle Nokia-telefoner.

Men du skal nok alligevel væbne dig med tålmodighed, lyder det fra Niels J. Bjerrum, der er professor på DTU Energi og tidligere har forsket i nye batterier.

- Batteri-forskere har det med at være optimistiske. Det går langsomt i den verden, så man skal væbne sig med tålmodighed. Det tog også omkring ti år fra litium-ion-batteriet blev opfundet, til det dukkede op i vores apparater, siger han.

Batteri fyldt med svovl

Til forskel fra de litium-ion batterier, der sidder i alt fra mobiltelefoner og tablets til biler og bærbare, indeholder det nye batteri også grundstoffet svovl.

Den kemiske reaktion mellem svovl og litium skaber nemlig rigtig meget energi, der kan omsættes til strøm. Meget mere end den strøm, der skabes i et traditionelt litium-batteri.

Og svovl reagerer, ifølge Niels J. Bjerrum, meget kraftigere med litium end med det kobolt, der sidder i et normalt batteri.

- Svovl vejer ikke særligt meget, men det er meget reaktivt, så derfor er det smart at bruge i et batteri. For jo mere reaktivt, det er, desto mere energi leverer det. I det hele taget er det sådan, at jo mindre et grundstof vejer, desto bedre er det i et batteri, så længe det også er klar til at afgive eller modtage elektroner, siger han.

Et batteri fungerer ved, at den ene ende af batteriet gerne vil af med elektroner, mens den modsatte ende gerne vil tage imod dem. De to ender kalder man også katode og anode. Og man kan bruge en række forskellige grundstoffer som henholdsvis katode og anode, forklarer Niels J. Bjerrum.

- Rent teoretisk findes der en række grundstoffer, vi kan bygge batterier af. Fluor-litium-batteriet er eksempelvis endnu mere energirigt end svovl-batteriet, men det har man ikke kunnet fremstille i praksis endnu. Og det mest effektive er et batteri med litium og luft (hvor luften kommer udefra). Der er bare ingen, der har fået det til at virke endnu, siger han.

Her bobler svovl op af jorden på New Zealand. I modsætning til kobolt løber vi ikke sådan lige tør for svovl, som er et meget mere almindeligt mineral. Det vil derfor være billigere at lave batterier med det materiale. (© Pixabay)

Nye batterier kæmper med børnesygdomme

Det er dog kun på et teoretisk plan, man kan bruge den her række af grundstoffer i batterier.

Når et batteri skal bygges rent praktisk, er der en lang række udfordringer, forskerne skal løse. Batteriet skal nemlig ikke udvide sig for meget, blive for varmt eller være i risiko for at eksplodere.

Derfor bygger man ikke bare lige et nyt slags batteri.

Også litium-svovl-batteriet har en række udfordringer, der skal løses, før det kan bruges i telefoner og biler.

Det er nemlig sådan, at reaktionen mellem litium og svovl får batteriets ene ende til at udvide sig voldsomt, mens den anden skrumper. Og det gør, at batteriet ikke kan klare særlige mange op- og afladninger.

Men den børnesygdom, mener forskerne, at de nu har løst. Det er Niels J. Bjerrum dog ikke helt sikker på, at de har.

- Jeg er ikke helt overbevist, når jeg læser deres artikel. De har kun kørt 200 cyklusser, og det er ikke ret meget. Et batteri skal kunne klare flere tusinde cykler i løbet af en længere periode, før vi kan bruge det i produkter, siger han.

Klar om to til fire år

Forskerne bag den nye opdagelse mener, at de kan have et batteri klar på markedet inden for to til fire år. Men igen er Niels J. Bjerrum noget skeptisk.

- Set ud fra et videnskabeligt synspunkt er det et helt fint stykke forskning, de har lavet. Men der er altså et voldsomt spring fra en videnskabelig undersøgelse og til samlebåndet, siger han.

I dag er der kun få fabrikker i verden, der producerer litium-batterier, og de ligger stort set alle i Sydkorea, Japan og Kina. Og det er meget dyrt at sætte produktion af en ny type batteri op. Derfor skal de være sikre på, at de får investeringen ind igen, forklarer Niels J. Bjerrrum.

- De produktionslinjer, der er på fabrikkerne i dag, skal stadig tjene de store investeringer hjem, det har krævet at sætte dem op - og det tager nogle år. Så jeg tror, der går noget tid, før de går i gang med noget nyt, siger han og fortsætter:

- I hvert fald skal batteriet vise sig at være meget bedre og uden stor risiko for, at de her fabrikker skifter produktionslinje. Men viser det sig at være sådan, så lyder 2-4 år meget rimeligt. Det er bare ikke det, jeg ser, når jeg læser deres artikel, siger han.

FacebookTwitter