Fjerne exoplaneter har vand - men alt for meget af det

Et solsystem med jordlignende planeter har formentlig vand på overfladen. Men nye beregninger viser, at der måske er så meget vand, at liv ikke kan eksistere.

(© NASA/JPL-Caltech)

Det er ikke længe siden, at forskere var begejstrede over modeller, der viser, at de såkaldte exoplaneter i det fjerne TRAPPIST-1-solsystem ikke bare er kolde døde sten i rummet.

Planeterne indeholder formentlig vand - og dermed måske også liv.

Men drømmen om liv har fået sig et blåt øje. Nu viser nye beregninger nemlig, at der måske er for meget vand på TRAPPIST-1's planeter.

TRAPPIST-1-systemet er interessant, fordi en del af planeterne er i den såkaldte beboelige zone.

Det betyder, at planeterne har den rette afstand til den stjerne, de kredser omkring - præcis som vi kender det fra vores solsystem, hvor planeterne kredser om Solen.

Dermed kan der også være vand på overfladen af en - eller flere - af planeterne i TPRAPPIST-1.

For meget vand smadrer mulighed for liv

Og nu viser beregninger altså, at vand kan udgøre op mod 15 procent af massen for de inderste planeter, TRAPPIST-1b og 1c.

For de yderste planeter (1f og 1g) er det op mod 50 procent af massen, der kommer fra vand. Til sammenligning består Jorden af omtrent 0,02 procent vand.

Og det er formentlig for meget.

Det lyder måske paradoksalt, at en for stor mængde vand kan smadre mulighederne for livets opståen, men det er forskernes egen konklusion.

- En planet, hvor hele overfladen er dækket af vand, mangler nogle af de kemiske cyklusser og processer, som er absolut nødvendige for, at livet kan opstå, siger Natalie Hinkel, en af medforfatterne til studiet om beregningerne til New Atlas.

Ny europæisk mission skal undersøge exoplaneter nærmere

Der er enorm interesse for exoplaneter og TRAPPIST-1-systemet, og studiet her er bare et blandt mange.

Andre forskningsprojekter har regnet sig frem til andre vandmængder på planeterne. Udsvingene skyldes formentlig forskellige metoder og data.

Forskere håber, at vi fremadrettet kan lære mere om, hvordan vores eget solsystem blev skabt ved at kigge på, hvordan andre bliver dannet.

I tirsdags afslørede Den Europæiske Rumorganisation, ESA, missionen ARIEL, der skal undersøge fjerne exoplaneter og deres tilhørende stjerner.

I dag kan man konstatere, at exoplaneter og stjerner kommer i alle mulige farver, former, størrelser og temperaturer, men målet med ARIEL er at undersøge, om der er en sammenhæng mellem de mange forskellige typer stjerner og de forskellige slags planeter, der dannes rundt om dem.

Facebook
Twitter